Debat

L&F: Prisen for ulve er lavere biodiversitet

DEBAT: Debatten om ulve i Danmark er præget af ligegyldighed over for ulvens naboer og en fejlagtig tro på, at ulvene er en gave til biodiversiteten, skriver Lars Hvidtfeldt.

Hvis der skal gøres plads til ulve i den danske natur, så kommer det til at ske på bekostning af andre, mere omkostningseffektive tiltag, der øger den danske biodiversitet, skriver Lars Hvidtfeldt. 
Hvis der skal gøres plads til ulve i den danske natur, så kommer det til at ske på bekostning af andre, mere omkostningseffektive tiltag, der øger den danske biodiversitet, skriver Lars Hvidtfeldt. Foto: Landbrug & Fødevarer
Anders Brønd Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

To overordnede budskaber fra ulvetilhængerne står tilbage efter den foreløbige debat i Altinget om ulve i Danmark.

Det ene er en ret betydelig ligegyldighed, tangerende til ringeagt, over for de landmænd og borgere på landet, som oplever konsekvenserne af ulvens tilstedeværelse på deres eget liv og økonomi.

Det er selvfølgelig et personligt moralsk og etisk spørgsmål, hvilke interesser man prioriterer højest, men jeg har helt ærligt svært ved at forstå, at man kan være så ligeglad med, at mennesker får deres livsgrundlag og -kvalitet forringet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det andet punkt, som står tilbage, er pointeringen af, at ulvens tilstedeværelse styrker biodiversiteten i Danmark.

Sandhedsværdien af den påstand er dog særdeles tvivlsom.

Vi kan få langt mere natur for pengene ad andre veje, hvis vi ikke skulle tænke på ulve.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Ét skridt frem og to tilbage for biodiversiteten
Isoleret set får vi med ulven et dyr mere i Danmark, men de afledte effekter af det vil ikke blive en fordel for natur og biodiversitet.

I Danmark sikrer vi blandt andet biodiversitet gennem pleje af naturarealer, som rummer arter, der er truede. Plejen sker med afgræsning af typisk får eller kødkvæg, som holder arealerne åbne til gavn for planter og insekter.

Naturplejen finansieres gennem forskellige ordninger, som sikrer landmændene, der tager opgaven på sig, en indtægt for arbejdet.

Naturpleje er langt fra at være en god forretning i forvejen, men mange er gået ind i arbejdet, fordi de håber på bedre vilkår fremover, og fordi de gerne vil bidrage til, at Danmark er et land med en mangfoldig natur.

Med ulvens tilstedeværelse bliver det hverken økonomisk eller psykologisk bæredygtigt at gå ind i naturpleje. Det er meldingerne fra landmænd i Vestjylland, som de seneste år har levet med ulveangreb på deres dyr og den uro, som ulven bringer.

Konsekvensen bliver, at naturarealer gror til, og at vi får færre arter og mindre biodiversitet.

Men det er selvfølgelig langt mindre spektakulært, end at der igen er ulve i landet.

Ulvens pris
Et aspekt, som fortalerne for ulve slet ikke berører, er omkostningerne ved at have ulven i Danmark, når der skal træffes foranstaltninger for at forsøge at beskytte husdyr.

Det er tvivlsomt, om de meget omtalte ulvehegn har den nødvendige effekt, hvilket et studie fra Aalborg Universitet tydeligt har demonstreret. Og uagtet om hegn kan bringes til at fungere, så er det altså en ekstremt dyr løsning.

I de naturpakker, som den nuværende og tidligere regering vedtog, var der meget begrænset med midler til egentlig naturpleje, så spørgsmålet er, hvor danskerne egentlig får mest naturindhold for pengene.

Ved en eksponentielt stigende udgift til ulvehegn og erstatninger for husdyr eller ved målrettet indsats til naturrestaurering og pleje?

En anden løsning, der er peget på, er hyrdehunde. Det kan helt sikkert have en effekt som afværgeforanstaltning, men det er imidlertid ikke en holdbar løsning at have store hunde gående frit på offentligt tilgængelige arealer.

Det er tankevækkende, at der skal allokeres så store midler og indsatser til at holde ulve væk fra husdyr. Vi kan i hvert fald få langt mere natur for pengene ad andre veje, hvis vi ikke skulle tænke på ulve.

Mere natur for pengene
Det er en kendsgerning, at vi i Danmark i høj grad designer naturen efter vores egne ønsker.

Vi træffer hele tiden valg om, hvad der er ønskelige arter. Når det besluttes at genintroducere bæveren, så er det en bevidst prioritering. Det samme gælder med omvendt fortegn mårhunden, som vi bekæmper hårdt som en invasiv art.

Hvis vi leger med tanken om, at ulven ikke var beskyttet af habitatdirektivet, hvad ville vi så gøre?

Ulven har levet i landet indtil for godt 200 år siden. Det var i et land markant anderledes med hensyn til landskab, natur og demografi, og den passer rigtig dårligt i Danmark i 2018.

Jeg tror, der i høj grad ville være folkelig opbakning til at tage en beslutning om, at ulven af mange grunde ikke skal være en del af vores 'design' af den danske natur.

Helt simpelt fordi danskerne ikke vil have glæde af den, og fordi den vil være her på bekostning af rigtig mange gode indsatser for naturen, som danskerne netop ville kunne have glæde af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00