Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Forskere tvinges ind i unuanceret skarpvinkling af deres viden. Nu er det nødvendige oprør kommet

Forskeroprøret #videnerfandmeikkeetsynspunkt er ikke en fornærmet attitude over et dårligt tv-program, men et nødvendigt opgør med de brud i værdifælleskabet mellem borger og videnskab, der kan slå skår i vores fælles virkelighedsforståelse, skriver Lisbeth Knudsen.

Med Anja C. Andersen i front gør danske forskere nu op med videnskabens forringede rolle i medierne og i samfundet. Det er nødvendigt, skriver Lisbeth Knudsen. 
Med Anja C. Andersen i front gør danske forskere nu op med videnskabens forringede rolle i medierne og i samfundet. Det er nødvendigt, skriver Lisbeth Knudsen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er jo prisværdigt nok, hvis DR gerne vil gå til kamp mod forvrøvlede påstande og konspirationsteorier i det offentlige rum, men det er til gengæld totalt forfejlet at ligestille sådanne påstande og synsninger med videnskab og dokumenterede fakta.

Det er prisværdigt nok, hvis man vil skabe debat om myter og fakta i kontroversielle spørgsmål, hvis begge dele vel at mærke varedeklareres ordentligt.

Det er til gengæld under alle omstændigheder helt ude over den etiske grænse for troværdig journalistik i satirens meget bøjelige navn at vildlede kilder til at medvirke i et program i DR, hvor de ikke kender konteksten og hvem, det egentlig er, der stiller spørgsmålene til dem.

Det er et fejlagtigt metodegreb at give stemme til kritikere i den offentlige debat via en stråmand – en journalist med en øresnegl, der blot efterplaprer kritikernes pointer, uden at de interviewede forskere, eksperter eller politikere ved, hvem de reelt er oppe imod, og hvem der er den rigtige afsender på spørgsmålene.

Det er et fejlagtigt metodegreb at give stemme til kritikere i den offentlige debat via en stråmand

Lisbeth Knudsen

Det er for at sige det lige ud hverken et sjovt eller et tillidsskabende projekt, DR har gang i her.

Forskerverdenen er i kog, og årsagen er DR Ung’s programserie "Ellen Imellem". I programmerne ser man tilsyneladende journalist Ellen Kirstine Jensen interviewe en række forskere eller eksperter og en politiker.

Men i virkeligheden er det konspirationsteoretikere, skeptikere og kritikere, som igennem en øresnegl stiller de spørgsmål, der kommer ud af Ellen Kirstine Jensens mund. Det forekommer fuldstændig surrealistisk at se på.

Journalisten virker ikke særlig komfortabel ved programmet, og de interviewede gæster bliver mere og mere mystificerede eller indignerede undervejs over spørgsmålenes mærkværdige karakter.

En større gruppe af forskere, universitetsfolk og akademikernes fagforening, DM, har protesteret over behandlingen af DR's kilder i denne sammenhæng og truer med forskerboykot af DR. I DR står man fast på ikke at trække programmerne tilbage, selv om flere af de medvirkende forskere kræver det og henviser til DR's regelsæt om sådanne situationer.

DR undskylder hverken for koncept eller indhold. Man må forstå på direktøren for Kultur, Børn og Unge-området, Henrik Bo Nielsen, at DR har gjort sig umage, og så der er ikke noget at komme efter.

Og der slet ikke er tale om, at journalisten har fiktiv identitet, siger han. Det er bare lige som når redaktører og tilrettelæggere hjælper en nyhedsjournalist i øresneglen under et interview, siger Henrik Bo Nielsen, hvad der har bragt DR's nyhedsjournalister i kog. Korrespondent Puk Damsgaard skriver på Twitter:

"I sit forsvar for "Ellen Imellem" sammenligner DR’s kulturdirektør Ellens interview, hvor hun i hemmelighed over for forskeren lader sig bruge som medium og styret dukke, med det nyhedsjournalister laver. Grotesk! Få lige styr på din egen troværdighed, før du angriber vores!"

På trods af dens ubestridelige betydning for samfundsudviklingen har videnskaben i dag ikke den status, den havde engang

Lisbeth Knudsen

Og man må forstå på den ansvarlige chef for programserien, Jonas Delfs, at satire slet ikke behøver at være morsom. Så ved vi det. Så er alt jo godt. Det er altså god satire og helt inden for den etiske skive at lade en professionel journalist agere bugtaler for alle mulige kritiske stemmer, som man åbenbart i DR ikke mener får taletid nok.

Og det er altså god satire at narre de medvirkende til at bidrage til udsendelser, hvor de ikke får klar besked om konteksten, de medvirker i, og at den journalist, de sidder overfor, blot er agent for en kritisk person eller organisation med en glødende sag.

Twitter-Danmark og de sociale medier har fået et nyt skarpt hashtag: #videnerfandemeikkeetsynspunkt og oprørsforskerne og deres supportere har fået en ny hvid t-shirt med samme ordvalg.

Et befriende og velgørende forskeroprør anført af professor i astrofysik ved Niels Bohr Instituttet, Anja C. Andersen, som har medvirket i den nye programseries første udsendelse, er i gang.

Og hvorfor er dette her så ikke bare en sag mellem nogle fintfølende forskere og nogle tv-programmer for unge, som er kørt helt i hegnet?

Læs også

For det første fordi ingen burde finde sig i den behandling som kilde i DR. For det andet fordi forskerne gør klogt i at værne om deres integritet i disse tider, hvor de ellers nemt kan komme i den stor kværn på de sociale medier. For det tredje fordi det rører ved noget helt centralt. Troværdigheden i det informationsmiljø, vi omgiver os med.

Tilliden til de kilder, som optræder, og gennemskueligheden af den sammenhæng, de optræder i, bliver mere og mere central, jo større et mediehav, vi bevæger os rundt i.

Forskerne bliver bedt om at træde længere og længere ind på den offentlige arena, fordi vi søger en form for ekspertsvar på politiske spørgsmål, hvor de politiske svar udebliver.

Når forskerne så deltager i debatten for at dele ud af deres viden, så risikerer de en hård medfart på de sociale medier, eller at blive taget til indtægt for bestemte politiske synspunkter. De bliver ofte bedt om en unuanceret skarpvinkling af deres forskningsresultater, fordi de langhårede og svære forklaringer ikke passer godt ind i et sort/hvidt og hurtigt nyhedsformat.

På trods af dens ubestridelige betydning for samfundsudviklingen har videnskaben i dag ikke den status, den havde engang. Videnskabelige fakta bliver for ofte tilsidesat, forvansket eller stillet spørgsmålstegn ved, til fordel for følelser og mavefornemmelser.

Det rører ved noget helt centralt. Troværdigheden i det informationsmiljø, vi omgiver os med  

Lisbeth Knudsen

Den situation er blevet yderligere forværret ved den stadigt stigende politisering af videnskaben, hvor ngo’er, lobbyister og politikere bruger videnskaben som en politisk kampplads.

Forskerne må engagere sig i den brede offentlighed, kaste sig ud i debatterne og kæmpe for at ændre kommunikationsmiljøet, så solid videnskab ikke bliver overdøvet af myter, konspirationsteorier, alternative fakta og misinformationer. Derfor er det katastrofalt, hvis DR’s fejlgreb – hvor lille det end måtte være i den store sammenhæng – ikke bliver justeret.

Antividenskabelige holdninger skyldes ofte ikke faktuel uenighed eller udbredt videnskabelig skepsis, men ganske enkelt uenighed i holdninger. Videnskabens værdier er ofte forbundet til myndigheder, stat, virksomheder og elite.

Når man som borger oplever at blive hægtet af, at stå overfor noget, man ikke forstår eller ikke har overskud til at begribe kompleksiteten i, eller som man ganske enkelte er uenig i, er det ikke unormalt at ende i forskellige former for antividenskab i en slags selvforsvar.  

Når værdifællesskabet mellem befolkning og videnskab bryder sammen, falder også den fælles virkelighedsforståelse sammen, og borgere søger "alternative" sandheder og andre kilder, der støtter op om deres egne holdninger.

Her opstår en grobund for nye konspirationer og anti-science-bevægelser. Derfor er #videnerfandemeikkeetsynspunkt-bevægelsen et vigtigt og nødvendigt forsøg på seriøs opmærksomhed på problemet fra forskerne og ikke en fornærmet attitude overfor et dårligt tv-koncept.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

0:000:00