Måling af tillid til embedsmænd: "Et kæmpe demokratisk problem"

TILLIDSKRISE: Det er selve demokratiet og de politiske beslutningers legitimitet, der står på spil, når hver anden dansker kun har begrænset tillid til de danske embedsmænd. Sådan lyder reaktionen fra forsker og fra Djøf på Altingets nyeste måling af danskernes tillid til embedsværket. 

Formand for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), under et pressemøde om Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af fiskekvoterne. En af mange dårlige sager for embedsværket. 
Formand for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), under et pressemøde om Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af fiskekvoterne. En af mange dårlige sager for embedsværket. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Det kan godt være, at Danmark er et af verdens mindst korrupte lande, og at den danske offentlige sektor er internationalt berømt for at være en af de mest veldrevne. Men danskerne selv nærer ikke den store tillid til embedsværket.

En Norstat-måling for Altinget viser, at 54 procent har "begrænset tillid" til embedsmænd i de danske ministerier, mens kun hver tredje har "stor tillid". Samme billede viser sig, når man spørger til embedsmænd i kommuner og regioner. 

I de danske embedsmænds faglige organisation Djøf er man dybt bekymret.

“Det er et kæmpe demokratisk problem, fordi vi skal jo have tillid til, at magtens tredeling fungerer. At der er en lovgivende, udøvende og dømmende magt, hvor embedsmændene er de neutrale udførere af politikernes ønsker. Det er rigtig uheldigt, hvis man ikke rigtig stoler på det, embedsmændene laver,” advarer Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Jeg oplever en generel tendens til skærpet skepsis over for samfundets institutioner, og det mener jeg, at vi som embedsværk skal tage meget alvorligt.

Martin Præstegaard
Departementschef i Finansministeriet

Departementschef: “Vi er nødt til at reagere”
Departementschef i Finansministeriet, Martin Præstegaard, deler bekymringen i Djøf.

“Det er jo desværre ikke overraskende. Jeg oplever en generel tendens til skærpet skepsis over for samfundets institutioner, og det mener jeg, at vi som embedsværk skal tage meget alvorligt,” skriver departementschefen i en mail til Altinget.

Martin Præstegaard mener, at det som repræsentanter for den udøvende magt er naturligt at blive udfordret og mødt med skepsis. Ja, faktisk er det et sundhedstegn for vores demokrati.

“Derfor er det også urealistisk at tro, at man kan opnå 100 procent tillid i en måling som denne, men når den viser, at mistilliden har overtaget, så er vi nødt til at reagere,” siger han.

Møgsager på alle sendeflader
Da Altinget i 2015 og 2016 stillede det samme spørgsmål om tillid til ministeriernes embedsmænd, var intensiteten i mistilliden stort set den samme.

Dengang nærede forskere og andre et håb om, at mistilliden var udtryk for et kort øjebliksbillede oven på en række møgsager i centraladministrationen. Som Skat, der havde formået at rydde adskillige forsider og sendeflader med negative sager om alt fra skattesvindel på flere milliarder til syltning af boligsager.

Men siden er strømmen af dårlige sager bare fortsat. De seneste år har eksempelvis ombudsmanden slået fast, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i modstrid med loven har tvangsadskilt mindreårige asylansøgere fra deres ægtefæller uden partshøring. Og sidste år blev Miljø- og Fødevareministeriet kraftigt kritiseret for sin forvaltning af fordelingen af de danske fiskekvoter.

Det var ellers målet at få rettet op på tilliden, da Djøf i 2014 nedsatte det såkaldte Bo Smith-udvalg med Beskæftigelsesministeriets tidligere departementschef Bo Smith i spidsen. Udvalget kom med sin rapport om det danske embedsværk i 2015, men formanden må nu konstatere, at udviklingen ikke er vendt.

“Det er åbenbart et rimeligt stabilt billede, og det er selvfølgelig godt, at situationen ikke er blevet værre med den debat, vi har haft om embedsværket de senere år, men personligt synes jeg, den begrænsede tillid er stærkt bekymrende,” siger Bo Smith.

Sandhed med et tvist
Embedsmænd har syv centrale pligter, de skal leve op til, når de betjener deres minister og løser opgaver i ministerierne, herunder at holde loven, sige sandheden og opføre sig partipolitisk neutrale.

Altinget har spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om de har tiltro til, at embedsmændene udlever disse tre dyder i praksis. Knap hver anden tror på, at embedsmændene overholder loven, mens knap hver femte er skeptisk.

Lidt mindre overbeviste er danskerne, når det kommer til, om embedsmændene holder sig til sandheden. 37 procent er enige i, at de holder sig til sandheden, mens 28 procent er uenige heri.

Martin Præstegaard ser trods alt grund til at glæde sig over disse to målinger.

“Lovlighed og sandhed er helt centrale pligter for os som embedsmænd. De er hjørnesten i fundamentet for vores daglige arbejde, og jeg er glad for, at det afspejler sig i befolkningens syn på os. Det er et godt udgangspunkt for at styrke tilliden til vores arbejde,” skriver han.

Sara Vergo er dog overrasket over, at blot 44 procent sætter deres lid til, at embedsmændene holder loven.

“Det er ikke ret mange, hvis du spørger mig. Det er snarere foruroligende få,” bemærker hun.

Læs hele artiklen på Altinget: Embedsværk

Tegn prøveabonnement her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Præstegaard

Adm. direktør, ATP
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002)

0:000:00