De sidste mere end 35 år har danske, grønlandske og særligt udenlandske selskaber og investorer brugt mere end 5,5 milliarder danske kroner på mineralefterforskning i den grønlandske undergrund. Det vurderer den selvstændige konsulent Flemming Getreuer Christiansen, der har kortlagt mineaktiviteterne i Grønland fra 1985 frem til i dag.

Omkring fem milliarder kroner er gået direkte til lokale grønlandske selskaber og det grønlandske samfund.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Grønland i dag har en velfungerende minesektor og adskillige aktive miner, der generer indtægter til den grønlandske landskasse. Tværtimod.

Flemming Getreuer Christiansens kortlægning viser nemlig, at de fleste af de store og interessante mineralforekomster i Grønland blev fundet for årtier siden. Der er gjort få opdagelser i det nye årtusinde, og aktivitetsniveauet er i dag meget lavt.

Hvis man lader stå til, så er der næppe minedrift i Grønland om 10 år.

Flemming Getreuer Christiansen
Konsulent

”Hvis man lader stå til, så er der næppe minedrift i Grønland om 10 år,” vurderer Flemming Getreuer Christiansen, der blandt andet er tidligere vicedirektør i Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS).

Der er i øjeblikket udstedt flere licenser til mineralefterforskning i Grønland end nogensinde før. Men hvis man dykker ned i tallene og ser på hvor mange penge, der bruges på efterforskning, og hvor mange meter, der bores i den grønlandske undergrund, så står det klart, at aktivitetsniveauet er ganske lavt.

Flemming Getreuer Christiansen peger på opkrævningen af royalties hos licensindhaverne, som en af de primære forklaringer på, at mineselskaberne ikke ligefrem valfarter til Grønland.

”Royalty gør, at det kan falde meget negativt ud, når virksomheder og licenshavere laver finansielle modelleringer på mulige mineprojekter i Grønland. Royalty er ikke særlig almindeligt længere rundt omkring i verden og er meget skadeligt for især mindre selskaber og projekter,” forklarer Flemming Getreuer Christiansen.