Elever flygter fra opdelte gymnasier

Artiklen er første gang bragt d. 22. maj.

Her skal min datter ikke gå. I har for mange elever med anden etnisk herkomst end dansk.

Sådan lød beskeden fra en far til rektor på Høje Taastrup Gymnasium, Mogens Andersen, til et Åbent Hus-arrangement sidste år.

Selvom eksemplet er enkeltstående, er det med til at illustrere en større tendens på landsplan: En gennemgang, Altinget har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, viser, at når andelen af indvandrere og efterkommere på et gymnasium stiger, så falder andelen af etnisk danske elever.

En synlig andel af unge med ikkevestlig baggrund på et gymnasium får simpelthen antallet af ansøgere til at falde.

Kirsten Jensen
Rektor, Hvidovre Gymnasium

Siden 2010 og frem til 2018 er de i forvejen såkaldt brune gymnasier blevet endnu brunere.

I gennemgangen har vi kigget på de gymnasier, der i 2017 figurerede på Undervisningsministeriets top 15-liste over gymnasier med den højeste andel af elever med ikkevestlig baggrund.

Og konklusionen er klar: På 11 ud af 13* gymnasier betyder et stigende antal elever med anden etnisk herkomst eller rødder end dansk, at det samlede elevtal falder.

Flere rektorer på de involverede gymnasier bekræfter tendensen. En tendens, der kan ende med at betyde, at gymnasierne må dreje nøglen om.

Sådan lyder det blandt andet fra Høje Taastrup Gymnasiums rektor, Mogens Andersen, der har oplevet det samlede elevtal falde fra 513 i 2010 til 465 i 2018. Samtidig er procentdelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk steget fra 30 procent til 57,6 procent.

”Tallene viser en meget tydelig tendens. Når du har et vist antal elever med en anden etnisk baggrund, så forsvinder de danske elever. Dernæst falder det samlede elevtal. Hurtigt,” siger rektor på Høje Taastrup Gymnasium Mogens Andersen.

Rektorkollega på Hvidovre Gymnasium Kirsten Jensen stemmer i.

”Udviklingen er ikke længere kun isoleret til den københavnske vestegn, men flere forskellige steder i landet. En synlig andel af unge med ikkevestlig baggrund på et gymnasium får simpelthen antallet af ansøgere til at falde,” forklarer rektor på Hvidovre Gymnasium Kirsten Jensen.

”Ved 30 procent bliver det kritisk”
På Hvidovre Gymnasium er det samlede elevtal faldet med i alt 200 elever fra 2010 til 2018. Og i Herlev var man nede på 520 elever 1. oktober 2018 mod 725 elever i 2010.**

Flere af rektorerne peger på, at de dalende elevtal særligt slår igennem, når andelen af tosprogede elever runder et bestemt punkt.

Allerede da andelen rundede 30 procent, kunne de mærke effekten i Hvidovre, mens effekten slår igennem i Høje Taastrup ved 40 procent, lyder det.

”Ved 30 procent bliver det kritisk. Så får skolen et ry for at være en dårlig skole,” siger Kirsten Jensen og ærgrer sig over, at ”ingen” kigger på gymnasiets evne til at løfte elevernes faglige evner.

”Jeg har aldrig nogensinde hørt hverken elever eller forældrene klage over kvaliteten af gymnasiet. Men de ser på elevsammensætningen,” siger Kirsten Jensen.

I Høje Taastrup lyder analysen, at fravalget af gymnasiet sker, inden eleverne søger ind på gymnasierne. Eleverne er glade for at gå på gymnasiet, når de først er startet.

Derfor skal årsagen findes i det ry og den retorik, der er blandt eleverne, når de i marts vælger, hvilke gymnasier de vil begynde på efter sommerferien, forklarer Mogens Andersen.

Og i en frygt for det ukendte, lyder det fra rektoren og peger på et konkret eksempel, men ifølge ham selv meget sigende eksempel for udviklingen fra et Åbent Hus-arrangement. Her var en far på besøg med sin datter, der overvejede at begynde på det vestegnske gymnasium efter sommerferien. Indtil faren så et foto på væggen med et billede af alle gymnasiets elever.

”Der siger han til mig: Jeg kender dem ikke, men det er dem der, hvorefter han pegede på en masse tosprogede drenge, der for ham virkede angstprovokerende. Derfor skal min datter ikke gå her, sagde han. Der er for mange af dem,” fortæller Mogens Andersen.

Erfaringen fra undersøgelser af elevsammensætningen på folkeskoleniveau viser ifølge seniorforsker på Vive Beatrice Schindler Rangvid, at det typisk er ved 30-40 procent tosprogede elever, at skolerne oplever elevflugten.

”Hvis det er en lignende adfærd på gymnasierne som på folkeskoleområdet − og den sammenligning er jo ikke helt ved siden af − så vil det være ved omkring 35-40 procent, at danske elever i større stil begynder at vælge skolerne fra,” siger Beatrice Schindler Rangvid.

Elevtallet daler, når rektoren taler
Rektorerne gør det flere gange klart, at emnet er af delikat karakter for dem, og at de tidligere har forsøgt at undgå at udtale sig om det.

Simpelthen fordi det kan aflæses negativt i søgetallene, når de udtaler sig i avisartikler, der handler om ghettogymnasier.

Jan Vistisen, rektor på Herlev Gymnasium, forklarer, at han tidligere har holdt sig fra at udtale sig om emnet af den grund.

”Hvis jeg medvirker i en artikel om, at Herlev Gymnasium har en høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk, så ved jeg bare, at søgetallet af etnisk danske børn falder gevaldigt næste år. Det er vores dilemma,” lyder det fra Jan Vistisen, der beskriver dilemmaet som på den ene side at bestå i et ønske om at sætte fokus på problemet, og på den anden side en frygt for konsekvenserne ved at udtale sig.

Hvidovres Kirsten Jensen holdt sig i flere år fra udtale sig om emnet af frygt for dalende elevtal.

”Jeg har været rektor i ti år og havde i en lang årrække orienteret min stab om, at hvis der ringede journalister og ville tale om unge med anden etnisk baggrund, så var jeg ikke at træffe. Simpelthen fordi jeg vidste, at det ville ramme min skole,” siger Kirsten Jensen.

Rektor Mogens Andersen besluttede sig for mange år siden at kaste sig ind i debatten, som han mener rækker videre end blot de økonomiske problemer for gymnasierne. Gør man ikke noget ved elevsammensætningen, går det ud over integrationen og sammenhængskraften i samfundet, frygter han.

Og så står han i samme dilemma som de andre rektorer. Nemlig at det kan koste på bundlinjen at blande sig i debatten.

”Retorikken hænger i forvejen de unge mennesker med anden etnisk baggrund langt ud af halsen. Så de har ikke brug for at se deres rektor måske sige nogle fornuftige ting, men placeret under en overskrift om ghettogymnasier,” siger Mogens Andersen.

Succesen er problemet
Rektorerne fra både Herlev, Høje Taastrup og Hvidovre Gymnasium betegner det umiddelbart som en succes, at flere tosprogede unge tager en gymnasial uddannelse og vælger deres gymnasium.

Men succesen er samtidig problemet, lyder det enstemmigt fra rektorerne. For de dalende elevtal presser gymnasiernes økonomi, og i både Hvidovre og Høje Taastrup peger de på, at manglende indgriben kan betyde, at gymnasierne i yderste konsekvens må lukke.

Og så vil problemet blot rykke videre til andre gymnasier eller betyde, at de unge, der normalt vil tage en gymnasieuddannelse, ender med aldrig at få en studenterhue.

”Hvis en skole lukker, så vil en af del eleverne bare søge andre steder hen. Men der vil også være andre mere afstandsfølsomme unge, som simpelthen ikke vil få en ungdomsuddannelse. På den måde er det også et samfundsproblem,” siger Kirsten Jensen.

Distriktsmodel skal løse udfordringen
Der skal derfor etableres en grænse for det frie gymnasievalg, lyder det fra Mogens Andersen.

Netop hensynet til det frie gymnasievalg har været med til at blokere for en politisk løsning på problemstillingen, som har været på uddannelsesordførernes dagsorden de seneste tre år. Og på trods af, at der har været en lang række løsningsmodeller på banen, er det ikke lykkedes at nå til politisk enighed om en løsning. En langstrakt forløb endte med, at afgående undervisningsminister Merete Riisager (LA) nedsatte en ekspertgruppe, der skal se på, hvordan udfordringen kan løses. 

"Vi skal vide, hvad vi gør, inden vi afskaffer de unges frie valg og fordeler dem i integrationens navn," lød ministerens begrundelse for ikke at træffe en beslutning i efteråret.

Spørger man de berørte gymnasier, kan de ikke vente meget længere på en løsning. En løsning, der ifølge rektorerne ligger ligefor. De ønsker en distriktsmodel, som fordeler eleverne ud fra, hvor de bor.

Det skal sikre en mere ligelig fordeling af eleverne, lyder det fra rektorerne.

”Jeg går ind for skoledistrikter, for det er en ikke-diskrimerende måde at fordele eleverne på,” siger Jan Vistisen, rektor på Herlev Gymnasium, eksempelvis.

”Den skæve elevsammensætning hører ikke op fra den ene dag til den anden, men det vil være en gevaldig hjælp, hvis der bliver indført kapacitetsstyring og en distriktsmodel,” siger Mogens Andersen.

Indtil videre er det ikke lykkedes at skabe politisk enighed om emnet, og beslutningen er som minimum udsat til efter folketingsvalget. Her forventes en ekspertgruppe at sætte sidste punktum i deres anbefalinger til, hvordan problemstillingen kan løses.

Årsager ukendt blandt forskere
Altinget har talt med en række uddannelsesforskere på Danmarks Pædagogiske Universitet, Syddansk Universitet, Kraks Fonds Byforskning, Rockwool Fonden og Aarhus Universitet.

Fælles for forskerne er, at ingen har forsket specifikt i den stigende etniske opdeling på gymnasieniveau og derfor ikke kan sige noget endegyldigt om årsagerne til, hvorfor elevsammensætningen har udviklet sig i retning af stigende segregering.

Uddannelsesforsker på Syddansk Universitet Ane Qvortrup peger ligesom rektorerne på, at retorikken omkring de kulørte gymnasier spiller en rolle for elevernes valg af gymnasie.

”Min hypotese er, at der er en bekymring blandt eleverne snarere end nogle faktuelle årsager omkring lavere karakterniveau. For vi kan ikke måle, at der er en oplevelse af en større usikkerhed på gymnasiet eller et lavere fagligt niveau på grund af antallet af elever med anden etnisk baggrund end dansk,” siger Ane Qvortrup.

Seniorforsker på Vive Beatrice Schindler Rangvid mener med udgangspunkt i forskningen på folkeskoleområdet, at det er en alment kendt adfærd, at man søger sammen med andre, der ligner en selv.

Den segregering forstærkes på gymnasieniveau, i kraft af at flere elever med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad end tidligere vælger en gymnasial uddannelse, lyder det fra Vive-forskeren.

”For at få opfyldt behovet for at være sammen med ligesindede er det derfor ikke længere nok at søge gymnasieuddannelsen, men man vil begynde at søge mod bestemte gymnasier, hvor der går andre, der ligner en selv,” siger Beatrice Schindler Rangvid.

*Tallene fra NEXT-institutionerne i Sydkysten og Albertslund er ikke taget med, da de ikke figurerer i Danmarks Statistiks opgørelser.