Analyse af 
Esben Schjørring

Ellemann (eller Pape) er gidsel af udlændingepolitikken

20 års intenst fokus på udlændingepolitik blokerer for, at de borgerlige kan generobre regeringsmagten. For mens borgerlige vælgere stort set ikke går op i andet, er alle andre vælgere optaget af andre spørgsmål. 

"Hvis den borgerlige statsministerkandidat ikke taler (om udlændinge) til basen af borgerlige vælgere, gør han sig sårbar for angreb fra af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Men hvis han ikke taler om noget andet (end udlændinge), bliver han uinteressant som potentiel regeringsleder for en masse vælgere, der går mere op i andre spørgsmål."
"Hvis den borgerlige statsministerkandidat ikke taler (om udlændinge) til basen af borgerlige vælgere, gør han sig sårbar for angreb fra af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Men hvis han ikke taler om noget andet (end udlændinge), bliver han uinteressant som potentiel regeringsleder for en masse vælgere, der går mere op i andre spørgsmål."Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Esben Schjørring

20 års intens værdikamp har efterladt de borgerlige partier med et vælgerkorps, der ikke alene går radikalt mere op i udlændingepolitik end vælgere, der støtter en S-ledet regering. De går også mere op i udlændinge end alle andre politiske emner.

Det viser de seneste undersøgelser af det danske vælgerkorps, som Epinion har foretaget for Altinget og DR. Samlet set ligger udlændingeemnet ganske vist nummer to på vælgernes dagsorden, som 13 procent af alle vælgere mener, er det vigtigste politiske emne. Kun overgået af sundhed (15 procent) og med klima lige under sig (12 procent).

Men går man endnu dybere ned i tallene, ser man, at de 13 procent stort set udelukkende udgøres af vælgere, der støtter en borgerlig regering. Af de borgerlige vælgere er det 22 procent, der mener, at udlændinge er vigtigst, mens styringen af økonomien kommer ind på andenpladsen med 16 procent.

Til sammenligning er det blot er fem procent af de vælgere, der støtter en S-ledet regering, der mener, at udlændinge er det vigtigste politiske emne.

Det er altså ikke et emne, der, så længe socialdemokraterne formår at holde strammerkursen, kommer til at trække vælgere ind over midten. Blandt vælgere, der støtter en S-ledet regering, er det emner som sundhed (19 procent), klima (18 procent) og social ulighed (12 procent), der optager sindene. Her er de borgerlige i vælgernes øjne helt væk som partier med kompetente svar. 

Artiklen fortsætter under grafen.

Engang handlede værdikampen om danskerne

Værdikampen havde oprindeligt til formål at ændre danskernes socialkarakter i borgerlig retning. Krigene i Irak og Afghanistan skulle, sammen med opgøret med samarbejdspolitikken, gøre os modigere og mere handlekraftige på demokratiets vegne. Kulturkanonen skulle samle, rodfæste og danne os og gøre os mere skabende. 

Udlændingepolitikken var selvfølgelig en vigtig del af værdikampen, selvom Venstre og DF ikke var helt enige om begrundelserne og målet for den. Handlede det bare om at begrænse tilstrømningen, eller handlede det også om integration, og skulle man lovgive om badeforhæng og leverpostej? 

Det er på den måde den borgerlige mandat- og idékrise hænger sammen. Man mangler den dybere samfundsanalyse, og man mangler modet til at bevæge sig videre fra den succesformel, værdikampen var engang. 

Esben Schjørring

Det var i første halvdel af nullerne. Derfra forandrede værdikampen sig. Krigene blev først mudrede, så blev triumfen udsat og til slut vekslet til nederlag, og kulturkanonen endte med lidt debat og en solid stak bøger, der mugnede på et lager.

Til sidst stod udlændingepolitikken ensomt tilbage, og værdikampen kom mere og mere til at handle om, at det egentlig kun var muslimerne, der skulle forandre sig. Og i takt med, at værdikamp blev et andet ord for en stadigt strammere udlændingepolitik, blev ’udlændinge’ også et taktisk kort, de borgerlige partier spillede ud i valgkampene. 

Udlændingepolitik blokerer for andre emner

Nu høster de borgerlige partier, som de har sået: borgerlige vælgere har efter to årtier lært, at udlændinge er det afgørende spørgsmål i dansk politik. Andre emner fortoner sig. Og hvad enten den borgerlige statsministerkandidat hedder Ellemann eller Pape, er han gidsel af den tilstand.

Hvis den borgerlige statsministerkandidat ikke taler (om udlændinge) til basen af borgerlige vælgere, gør han sig sårbar for angreb fra af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige – og senest også Inger Støjberg – for at være for slap. Et angreb, der selvfølgelig sættes ind, for selv at stemmemaksimere netop blandt de borgerlige vælgere, for hvem udlændinge er alfa og omega.

Men hvis han ikke taler om noget andet (end udlændinge), bliver han uinteressant som potentiel regeringsleder for en masse vælgere, der går mere op i andre spørgsmål.

Ikke alene er udlændinge dermed ikke længere et emne, der kan vinde folketingsvalg for de borgerlige; udlændingepolitik er ved blive et emne, der paradoksalt nok gør, at de borgerlige står til at tabe igen og igen, fordi det blokerer for politiseringen af de andre emner, der bekymrer vælgerne.

Det er på den måde den borgerlige mandat- og idékrise hænger sammen. Man mangler den dybere samfundsanalyse, og man mangler modet til at bevæge sig videre fra den succesformel, værdikampen var engang. 

Det er en gammel sandhed i politik, at partier flytter holdninger via konflikter med andre partier. Typisk er det jo netop det, der definerer forholdet mellem regering og opposition. Men læser man ned i vælgernes dagsorden, er konklusionen, at Venstre og/eller De Konservative ikke når frem til den frontlinje, før de tager en konflikt med DF og NB om, hvor langt fremme en stram udlændingepolitik skal stå på hylderne i den butik, der er det borgerlige Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00