Embedsmand: Forskeres fordomme må ikke stå i vejen for ny magtudredning

En fremragende idé. Så kort kan planen om en ny magtudredning betegnes. Målet må være at få ny, relevant viden om blandt andet af hvem, hvordan og med hvilke konsekvenser, magt udøves i Danmark. Og målet må samtidig være, at den viden bredt kan formidles og give anledning til en omfattende debat om, hvordan vores samfund og demokrati fungerer, og ikke mindst hvordan det kan forbedres.

Hvordan og af hvem magt udøves i et samfund er selvsagt helt centrale spørgsmål, som det er er værd at beskæftige sig med. Men det er også spørgsmål, som mange har en mening om på forhånd.

Det gælder også forskere. Nogle har for eksempel den tilgang, at magten er meget ulige fordelt og koncentreret hos én smal elite på tværs af sektorer. Andre har den tilgang, at det først og fremmest er store virksomheder og kapitalkræfter, der bestemmer i et samfund. Og andre igen har den tilgang, at magten er spredt i samfundet mellem aktører i forskellige sektorer og i mindre grad er koncentreret på få hænder.

Alle disse tilgange kan være legitime at have, men de må ikke på forhånd diktere selve resultaterne af en forskningsbaseret magtudredning.  

Ellersgaards kritik
Det lyder måske åbenlyst. Men det er sværere en som så. Der kan være en reel risiko for, at den nye magtudredning kan falde i den fælde at være for forhåndsindtaget og for lidt åben over for forskningens konklusioner.

Det kan man blive nervøs for, når man læser lektor Christoph Houman Ellersgaards kronik fra 10. september 2021 i Altinget. Her kritiserer Ellersgaard den forrige magtudredning, der kom med sin hovedrapport i 2003, for at være "en sovepude" og "naiv".

Baggrunden herfor er, at hovedrapporten havde en konklusion, der med overskriften 'Magten – den har jeg' vurderede, at magten i mange henseender var spredt og ikke koncentreret. Og det var i forlængelse heraf konklusionen, at magten var "i sikre hænder".

De konklusioner kan Ellersgaard tilsyneladende overhovedet ikke lide. Han bruger ikke så mange kræfter på at fortælle, hvad det var, den uafhængige forskningsledelse dengang fejlvurderede. Men vi må næsten forstå på ham, at en ny magtudredning absolut ikke må ende med den samme konklusion, som den seneste magtudredning havde.

Men det er her, man bør være forsigtig. For det bør netop være muligt, at konklusionerne kan blive de samme som - eller for den sags skyld nogle helt andre - end den tidligere magtudrednings. Konklusionerne bør ene og alene afhænge af de forskningsmæssige resultater, det vil sige af de empiriske undersøgelser. Der skal være plads til et bredt udsnit af tilgange i forskningen, men kun til konklusioner der hviler på et solidt videnskabeligt, empirisk grundlag. Ingen konklusioner bør på forhånd været udelukkede.

Magtudredningen skal være bevidst om ikke at bidrage til at opbygge nye myter. 

Anders Holbøll
Afdelingschef, cand.scient.pol

Det er meget vigtigt, at vi ikke lader vores mere eller mindre velbegrundede forhåndsbetragtninger eller fordomme diktere konklusionerne. De bør i stedet bygge på grundige undersøgelser, der gennemføres efter de højeste videnskabelige standarder. På den måde får vi reel ny forskningsbaseret viden, der kan bruges til en oplyst offentlig debat.

Opgør med myter
Magt er for mange en både fascinerende, men også uklar størrelse. Og der eksisterer mange opfattelser og nogle gange myter om magten og dens udøvere. Opgaven for magtudredningen bør derfor i høj grad være at afdække og give indsigt i magten og dens udøvere. Opfattelser og myter bør undersøges, udfordres og afklares. Og magtens udøvere bør hjælpe forskerene med at komme tæt på og få indblik i magtudøvelsen.

Det gælder om at give et reelt indblik i, hvad der foregår dér, hvor der træffes væsentlige beslutninger med betydning for vores samfund, for eksempel i folkevalgte organer, store virksomheder, organisationer, ministerier og andre relevante steder. Forskningen skal tæt på, hvor magten faktisk udøves og give et kig ind samfundets styrehus. Magten skal, så at sige, forsøges afdækket og afmytologiseret.

Men det betyder også, at magtudredningen skal være bevidst om ikke at bidrage til at opbygge nye myter. Det kræver, at man er afbalanceret og nuanceret i sine konklusioner. Og at man afstår fra fristelsen til at oversælge resultaterne.

Det er meget vigtigt, at vi ikke lader vores mere eller mindre velbegrundede forhåndsbetragtninger eller fordomme diktere konklusionerne.

Anders Holbøll
Afdelingschef, cand.scient.pol

Det gælder blandt andet i forhold til at være kritisk overfor, om en ulighed i eksempelvis netværk, økonomiske ressourcer eller social baggrund nødvendigvis indebærer den samme ulighed i magt og indflydelse. Om aktører man kan veksle forskellige ressourcer til magt er et åbent spørgsmål, ja, et empirisk spørgsmål, man ikke bør svare på, før det faktisk er undersøgt og dokumenteret.

På den måde skal en ny magtudredning være indstillet på at blive beskyldt for at være "kedelig", som det også overgik den forrige magtudredning. Men man skal hellere være saglig end opsigtsvækkende, hvis det valg skulle blive nødvendigt at træffe. Jagt på sensationer og – i værste fald – udokumenterede forfaldshistorier vil svække befolkningens tillid til samfundet og demokratiet. Det er er ikke en opgave for en magtudredning at bidrage til unødig mistillid og desillusion på et tvivlsomt grundlag. 

Forskningens opgave må være at nedbryde myter, ikke opbygge dem. Det skal også gælde en kommende magtudredning.