Kommentar af 
Eva Smith

Eva Smith: Barbara Bertelsen bærer stadig et ansvar for det skandaløse minkpressemøde

Selvom vi nu må lægge til grund, at der juridisk ikke var tale om en ulovlig instruks på statsministerens pressemøde 4. november 2020, bærer Barbara Bertelsen og andre topembedsmænd fortsat et ansvar for manglende lovhjemmel og "grov vildledning" af minkavlere og offentlighed, skriver Eva Smith.

Det kunne være interessant at se Kammeradvokatens begrundelse for, at man kan slutte rigspolitichefens forhold til departementscheferne. Men mon ikke den er fortrolig som alt kontroversielt, der vedrører statsministeren, skriver Eva Smith.
Det kunne være interessant at se Kammeradvokatens begrundelse for, at man kan slutte rigspolitichefens forhold til departementscheferne. Men mon ikke den er fortrolig som alt kontroversielt, der vedrører statsministeren, skriver Eva Smith.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Eva Smith
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Måske skulle vi have vendt skråen i munden, før vi bar de kritiserede embedsmænd frem på guldskjolde?

Sommeren 2022 kom Minkkommissionens beretning, der resulterede i en række advarsler til embedsmænd – og i et enkelt tilfælde i et tjenstligt forhør.

Forhørsledelsen har nu frifundet rigspolitichefen med den begrundelse, at statsministerens pressemøde 4. november ikke juridisk kunne karakteriseres som en instruks.

Der var tale om en overordnet orientering af offentligheden om den politiske beslutning, der var truffet om, at alle mink skulle aflives og om beslutningens konsekvenser.

Minkavlerne såvel som alle vi almindelige danskere tog det som en selvfølge, at der var lovhjemmel bag statsministerens beslutning

Eva Smith

Formand for forhørsledelsen var ingen ringere end Højesterets tidligere præsident, Thomas Rørdam.

Thomas Rørdam er med rette et ikon i juridiske kredse, så de fleste slog straks hælene sammen, og man kunne konstatere, at jurister, der indtil nu havde bakket op om Minkkommissionen, pludselig omtalte "den skæve retsanvendelse og den overdrevne sprogbrug i Minkkommissionens beretning."

Pressen bakkede op og myndighederne greb begejstret muligheden for at slippe af med de ubehagelige advarsler med videre.

Lad mig stilfærdigt minde om, at de tre jurister i Minkkommissionen i mine øjne er fremragende jurister, og at der er tale om et skøn – ikke alene Minkkommissionen men også de involverede embedsmænd og befolkningen opfattede pressemødet som en instruks.

Vi havde jo under corona-tiden vænnet os til, at det var måden, regeringen kommunikerede på, når restauranter og skoler skulle lukkes ned, når der skulle bæres mundbind med videre.  

Der er ingen grund til at betegne forhørsledelsens afgørelse som "en kæmpe begmand til Minkkommissionen" – det gør vi jo heller ikke, når landsretten ændrer en byretsafgørelse. Men naturligvis må man lægge forhørsledelsens skøn til grund.

Men betyder det, at der ikke længere er grund til advarsler til de højest placerede embedsmænd?

Hvis der er tale om en regeringsbeslutning, der meddeles offentligt, er der vel stadig grund til at sikre sig, at der er hjemmel til beslutningen? Og det ansvar påhviler vel stadig embedsværket?

Læs også

Ellers ender vi som borgere i Danmark i et system, hvor en regering kan træffe beslutninger uden lovhjemmel – og det er ingen ansvarlige for. Ikke regeringen, ikke embedsværket. Det må vi bare acceptere.

Det er helt åbenbart en uholdbar retstilstand – og jeg har meget svært ved at se, at forhørsledelsens afgørelse har denne konsekvens.

Lad os en gang se på, hvad Minkkommissionen sagde om Statsministeriets departementschef:

Det konstateres på side 679, at hun havde medansvar for "udmeldinger på pressemødet og efterfølgende pressemeddelelser, som var groft vildledende over for minkavlere og offentlighed." Det er vel stadig et faktum.

Minkavlerne såvel som alle vi almindelige danskere tog det som en selvfølge, at der var lovhjemmel bag statsministerens beslutning. Men så tilføjes det: "ligesom der var udmeldinger over for myndigheder, som udgjorde en klart ulovlig instruks." Det sidste kan vi ikke længere lægge til grund, men det første holder vel stadig?

Senere tales der om "objektive brud på sandhedspligt og legalitetsprincippet som direkte involverede statsministeren." Det er vel også stadig et faktum.

Man har tilsyneladende ikke øje for, at rigspolitichefen er i en helt anden situation end ministerens nærmeste embedsmænd

Eva Smith

Og endelig: "Ansvar for medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet d. 4. november."

Jeg kan ikke se andet end, at departementschefen stadig bærer et ansvar for indholdet af det skandaløse pressemøde.

Lad os på samme måde se på kommissionens vurdering af justitsministeriets departementschefs ansvar.

Under Statsministeriets ledelse holdt et antal departementschefer møde klokken 14.45 4. november, og ved den lejlighed blev det besluttet, at med hensyn til KU-mødet samme aften, skulle sagen og forberedelsen af mødet koordineres af Justitsministeriet.

Læs også

Departementschefen har under sin forklaring anført, at "der er et skærpet hjemmelsbehov i forhold til den trufne beslutning, da der var tale om en indgribende beslutning."

Han mente imidlertid, at "Ressortministeriet (Fødevareministeriet) var til stede i rummet og skulle have rakt en finger i vejret."

Kommissionen bemærker, at ressortministeriet i konsekvens af beslutning truffet på ovennævnte departementschefmøde i nogen grad var trådt i baggrunden og koblet af.

Kommissionen lægger til grund, at han ikke før pressemødet var bekendt med den manglende hjemmel til aflivning af alle mink og til tempobonus (en bonus til minkejerne for hurtig aflivning af mink).

Men som departementschef i Justitsministeriet under de nævnte omstændigheder burde han have rejst spørgsmålet over for ressortministeriet i hvert fald forinden statsministerens pressemøde 4. november med henblik på at sikre, at der var fornøden lovhjemmel.

Vurderingen betyder, at ingen har ansvaret for, at man uden lovhjemmel nedlagde et erhverv og påførte de danske skatteydere et milliardbeløb

Eva Smith

Man bemærker endvidere, at der var tid til at sende sagen tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet til vurdering af hjemmelen.

På denne baggrund mener man, at Justitsministeriets departementschef havde medvirket til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet ved pressemødet 4. november og den efterfølgende oprettelse heraf.

Jeg finder, at Justitsministeriets departementschef ligesom Statsministeriets departementschef bærer et ansvar for den manglende lovhjemmel for statsministerens udtalelser ved pressemødet 4. november.

Jeg er enig i, at forhørsledelsens argumentation virker meget overbevisende, og man føler sig overbevist om, at frifindelsen af Thorkild Fogde er rigtig.

Men forhørsledelsen understreger, at de kun har set på Thorkild Fogdes forhold, hvilket jo også var deres opgave.

Og det er måske meget naturligt, at man kigger på de andre personers forhold i lyset af denne afgørelse. Men man har tilsyneladende ikke øje for, at rigspolitichefen er i en helt anden situation end ministerens nærmeste embedsmænd – han har for eksempel ingen rådgivningsforpligtelse i forhold til ministeren.

Jeg er derfor dybt uenig i, at man kan slutte direkte fra en frifindelse af rigspolitichefen til en frifindelse af personer, der har en helt anden rolle og er tæt på statsministeren som hendes nærmeste rådgivere.

Læs også

Ovenikøbet betyder denne vurdering, at ingen har ansvaret for, at man uden lovhjemmel nedlagde et erhverv og påførte de danske skatteydere et milliardbeløb.

Det forlyder, at Kammeradvokaten har støttet Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i afgørelsen. Det kunne være interessant at se Kammeradvokatens begrundelse for, at man kan slutte fra rigspolitichefens forhold til departementscheferne. Men den får vi nok ikke at se. Mon ikke den er fortrolig som alt kontroversielt, der vedrører statsministeren?

Jeg hæfter mig ved, at forhørsledelsen i deres generelle beskrivelse af de pligter, der påhviler embedsmænd under beskrivelsen af advarselspligten under 8.1.2.2.3 skriver: "Det er embedsfolkenes – navnlig de øverste embedsfolks og helt særligt departementschefens – pligt at informere og rådgive ministeren korrekt og fyldestgørende om faktiske og juridiske forhold."

Vi lader det stå et øjeblik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Smith

Professor emerita, Det Juridiske Fakultet, Københavns Uni., æresdoktor ved Lunds Uni.
cand.jur. (Københavns Uni. 1974), dr.jur. (Københavns Uni. 1986)

Thomas Rørdam

Fhv. præsident, Højesteret
cand.jur. (Aarhus Uni. 1976), LLM (University of California, Berkeley 1977)

Barbara Bertelsen

Departementschef, Statsministeriet, statsrådssekretær
cand.jur. (Aarhus Uni. 1998)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024