Fattige familier har mistet købekraft. Og det ændrer ny inflationshjælp næppe på
Fattige børnefamilier på kontanthjælp må vente længe, før de kan fylde det økonomiske hul efter inflationen, da overførselsindkomster reguleres med to års forsinkelse. "De her familier kan ikke vente to år," siger direktør i Mødrehjælpen.
Signe Løntoft
RedaktørUanset hvordan en ny aftale om inflationshjælp strikkes sammen, vil det ikke dække den udhuling af købekraften, som især har ramt landets fattigste børnefamilier.
Sådan lyder vurderingen fra en forbrugerøkonom og en børneorganisation, mens politikerne forhandler om inflationshjælp til udvalgte grupper.
"Det bliver et meget lille plaster på et stort sår," fastslår direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen.
I 2022 oplevede danskerne en inflation på 7,7 procent – den højeste i 40 år. Det svarer til, at en gennemsnitlig børnefamilie skal bruge cirka 3.000 kroner mere hver måned for at opretholde samme levestandard som i 2021.
Det vil tage flere år at indhente faldet i købekraften.
Louise Aggerstrøm
Cheføkonom, Danske Bank
"Det vil tage flere år at indhente faldet i købekraften, og det mærkes hårdest hos de familier, der har et lille rådighedsbeløb og en lille opsparing," siger Louise Aggerstrøm, der er forbrugerøkonom og chefanalytiker hos Danske Bank.
For de fattigste børnefamilier på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst er det særligt svært at kompensere for inflationen.
Mens lønnen i gennemsnit stiger løbende, reguleres overførsler nemlig i forhold til lønudviklingen to år tidligere. Det betyder, at værdien af overførslerne i perioder med høj inflation falder hurtigere end gennemsnitslønnen.
Ninna Thomsen mener, der er behov for en akut regulering:
Børn
Klima
