3. februar 2023 kl 13:45

Fattige familier har mistet købekraft. Og det ændrer ny inflationshjælp næppe på

Fattige børnefamilier på kontanthjælp må vente længe, før de kan fylde det økonomiske hul efter inflationen, da overførselsindkomster reguleres med to års forsinkelse. "De her familier kan ikke vente to år," siger direktør i Mødrehjælpen.

Fattige børnefamilier optager kviklån, dropper medicin og slukker for varmen, fortæller Mødrehjælpens direktør. Nicolai Wammen (S), Troels Lund Poulsen (V) og Jakob Engel-Schmidt (M) forhandler i øjeblikket om inflationshjælp i Finansministeriet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Signe Løntoft

Journalist og redaktør

Uanset hvordan en ny aftale om inflationshjælp strikkes sammen, vil det ikke dække den udhuling af købekraften, som især har ramt landets fattigste børnefamilier.

Sådan lyder vurderingen fra en forbrugerøkonom og en børneorganisation, mens politikerne forhandler om inflationshjælp til udvalgte grupper.

"Det bliver et meget lille plaster på et stort sår," fastslår direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen.

I 2022 oplevede danskerne en inflation på 7,7 procent – den højeste i 40 år. Det svarer til, at en gennemsnitlig børnefamilie skal bruge cirka 3.000 kroner mere hver måned for at opretholde samme levestandard som i 2021.

Det vil tage flere år at indhente faldet i købekraften.

"Det vil tage flere år at indhente faldet i købekraften, og det mærkes hårdest hos de familier, der har et lille rådighedsbeløb og en lille opsparing," siger Louise Aggerstrøm, der er forbrugerøkonom og chefanalytiker hos Danske Bank.

For de fattigste børnefamilier på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst er det særligt svært at kompensere for inflationen.