Fattige kommuner har hævet skatten mest

Borgerne i en række af landets fattigste kommuner skal i dag aflevere en større andel af deres indtægter i personskat til den lokale kommunekasse, end de skulle for ti år siden.

Mens 47 kommuner i dag har en højere skatteprocent end i 2008, så har 17 kommuner en lavere procent. Skatten er ikke mindst steget i kommuner, hvor borgerne har små indtægter og i forvejen betaler en højere kommuneskat end i resten af landet.

Omvendt er det særligt i højindkomstkommuner, at det har været muligt at sænke skatten, så niveauet her nu ligger endnu længere under landsgennemsnittet, end det gjorde for ti år siden.

Det viser en opgørelse, Altinget har lavet over udviklingen i kommunernes personskattesats fra 2008 til 2018.

Borgerne i Guldborgsund Kommune er blandt dem, der har oplevet en af de største skattestigninger i perioden. 

”Det har været nødvendigt for at holde hånden under vores velfærd. Vi er blevet ramt af eftervirkning af kommunalreformen, og så har vi i en årrække mistet både arbejdspladser og borgere,” siger John Brædder (Lokal), der er borgmester i Guldborgsund Kommune.

I 2008 var kommuneskatten i Guldborgsund på 25,1 procent. I 2018 er den på 26,3 procent, mens landsgennemsnittet er 25,3 procent.

Lave indkomster og høje udgifter
Kun i én af de 15 kommuner, som har hævet skatten allermest siden 2008, er beskatningsgrundlaget højere end landsgennemsnittet. Resten har et indtægtsgrundlag, der ligger lavere.

Og godt halvdelen af de 15 har et beskatningsgrundlag, der ligger mere end 10 procent under landsgennemsnittet.

I den absolutte bund af indkomstskalaen finder man Brønderslev Kommune, som samtidig er med på en delt tredjeplads over kommuner, der har hævet skatten mest siden 2008. Det har bragt Brønderslev op på den fjerdehøjeste indkomstskat i landet.

”Vi døjer med, at det er et problem at tjene penge nok i vores kommune. Vores serviceniveau ligger lavt på de almindelige velfærdsområder, men vi har høje udgifter til blandt andet psykiatri og anbringelser. Så de dyre sociale sager koster os, mens indkomsterne er små,” siger Brønderslevs borgmester, Mikael Klitgaard (V).

Han mener, at den eneste vej ud af den økonomiske klemme for en kommune som hans er, at den kommunale udligningsordning bliver ændret.

”Vi arbejder benhårdt med forebyggelse af det, vi kan. Men for at sige det ligeud, så trænger vi til en udligning, der fordeler indkomsterne mere jævnt i Danmark,” siger Mikael Klitgaard. 

(Artiklen fortsætter under kortet) 

Norddjurs sprænger listen
Mens den næststørste skattestigning har fundet sted i Guldborgsund, så er Syddjurs Kommune højdespringeren med en samlet stigning i kommuneskatten på 1,3 procentpoint siden 2008.

Syddjurs Kommune blev på grund af sin dårlige økonomi i kølvandet på kommunalreformen sat under administration af Indenrigsministeriet fra 2009 til 2012.

Fra 2019 er der imidlertid udsigt til, at rekorden i skattehop bliver snuppet af nabokommunen Norddjurs, hvor en skattestigning på 1,1 procentpoint for 2019 netop er vedtaget. Det er en samlet stigning på 1,9 procentpoint siden 2008 og hele 2,1 siden 2010.

Det bringer Norddjurs i top syv over kommuner med den højeste sats for personskat.

”Når man har et lavt indkomstgrundlag, så har man typisk også højere udgifter, fordi andelen af lavindkomstgrupper som pensionister og arbejdsløse fylder forholdsvis mere. Og man har ikke samme andel højtlønnede til at trække den anden vej,” siger Jan Petersen (S), der selv har været med på hele skatterejsen som borgmester i Norddjurs Kommune siden valget i 2009.

Udligningen er skæv
Også han ser udviklingen i kommuneskatterne som et tegn på, at der er nogle strukturelle skævheder i den kommunale udligningsordning.

”Vi er hverken skatteplyndrere eller driver vores kommune dårligere end andre. Det her er symptom på, at vi ikke har en udligning, der tager højde for den måde, vores økonomi er skruet sammen. Opgørelserne afspejler simpelthen ikke i tilstrækkelig grad de udgifter, vi rent faktisk har,” siger Jan Petersen.

I den helt anden ende af spektret finder man i Legolandskommunen Billund, der sammen med Furesø og Allerød Kommuner har haft den suverænt største reduktion i den kommunale personskat siden 2008.

Dengang var skattesatsen 25,2 procent i Billund. I dag er den på 24 procent, og det på trods af at borgernes indtægtsniveau ligger et stykke under landsgennemsnittet.

Hele skattelempelsen er sket siden 2015 og med Ib Kristensen (V) i borgmestersædet.

”Den vigtigste forklaring er, at det er gået godt for vores virksomheder, og vores virksomhedsbeskatning er steget en del. Og det har vi brugt til at sætte personskatten ned,” siger Ib Kristensen.