Finansloven 2022 bliver ekstraordinær kedelig

Forventningerne til den finanslov for 2022, der ventes at blive landet når som helst, er beherskede, nærmest ikke-eksisterende.

Da regeringen lagde finanslovsforslaget frem den 30. august, karakteriserede støttepartiet SF den som kedelig. Den vurdering var Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, helt enig i.

"Den er kaldt kedelig. Det er ikke helt forkert. Men det er også det ansvarlige i den situation, hvor økonomien buldrer derudaf," lød det således, da udspillet første gang blev diskuteret i Folketinget for tre måneder siden. Så kan forventningspresset vel næppe være skruet meget længere ned.

Og ikke meget har ændret sig siden. Det skulle da lige være, at Socialdemokratiet blev svækket ved kommunal- og regionsvalget, mens støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale blev styrket. Det betyder alt andet lige, at der vil blive sendt lidt flere af statens kroner i 2022 afsted mod rød bloks ønsker.

Læg hertil, at blå blok på forhånd har stillet sig ud på sidelinjen. Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, har kaldt S-udspillet for en tynd kop the (det er sædvane, uanset om oppositionen er rød eller blå) med denne efterfølgende bemærkning: "Der er ikke meget, der tyder på, at vi bliver en del af regeringens finanslov, men vi stiller os til rådighed".

Set med erhvervslivets briller er der ikke meget at komme efter. Overraskende al den stund, at netop de udfordringer, som staten og erhvervslivet skal håndtere i fællesskab, bare bliver større og større.

Nemlig den voldsomme og stadigt stigende mangel på arbejdskraft samt klimaomstillingen, herunder landbrugets fremtid. Snart skriver vi 2022 og med regeringens ambitiøse målsætning om en reduktion af CO2-udslippet på 70 procent i 2030 rykker afgørende beslutninger for denne klimaomstilling tættere og tættere på. Hvis målet skal nås.

Problemet for Wammen er, at håndværkerfradraget, der blev indført i 2011, efterhånden betragtes som et slags hævdvundet skattefradrag. En afskaffelse risikerer dermed at koste stemmer

Jens Chr. Hansen
Kommentarskribent

Det hører selvfølgelig med, at langt, langt den største del af finanslovens indtægter og udgifter er lovbestemte. Tilbage bliver nogle få milliarder at fordele hist og pist. Men som iagttager er det overraskende at konstatere, at regeringen i sin finanslov ikke sender meget kraftigere signaler om vilje til at løse nogle af de udfordringer, som tårner sig op i horisonten.

Noget tyder på, at den aktuelle sygeplejerskekonflikt helt eller delvist bliver en del af finansloven 2022. Altså en hovsaløsning, som løser et akut problem her og nu, men ikke for alvor ændrer på perspektiverne for den økonomiske fremtid.

Der har i lang tid været anbefalinger, blandt andet fra Klimarådet – og også politiske ønsker – om en flyafgift eller en brændstofafgift, som så i givet fald skulle væltes over på stigende priser på flybilletter. Eventuelt ved at lade provenuet fra disse stigende afgifter indgå som finansiering af klimaomstillingen.

Men foreløbig er transportminister Benny Engelbrecht (S) slået op i banen med en udmelding om, at der kommer en samlet plan for omstillingen af den grønne flytrafik engang i 2022. Altså med henvisning til, at der kommer "en løsning i morgen".

2021-finansloven var ekspansiv på grund af corona. 2022-finansloven er stram på grund af frygten for overophedning af økonomien. Så, ja, der findes altid undskyldninger for ikke at tage fat om de langsigtede udfordringer. Men hvis man ikke skal gøre det på et tidspunkt, hvor pengene fosser ind i statskassen, hvornår skal man så gøre det?

Finansminister Nicolai Wammen (S) kan undskylde sig med, at han og regnefolkene i ministeriet har svært ved at få et klart billede af, hvordan økonomien udvikler sig fremover.

Således meldte Danmarks Statistik i første omgang ud om en BNP-vækst i tredje kvartal på rekordagtige to procent. Det er dog siden reduceret til 0,9 procent. I 2022 er der usikkerhed om nye coronavarianter, inflation og renter.

Der er således nok at bekymre sig om. Men usikkerhed er næppe en engangsforeteelse, usikkerhed om den fremtidige økonomi er ikke noget ekstraordinært, Wammen og hans folk kan lige så godt vænne sig til, at usikkerhed er normalen.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer siger til Berlingske:

"BNP-tallene er notorisk usikre og vil blive revideret meget. Jeg mener, at beskæftigelsestallene er den bedste indikator for, hvordan det går i den danske økonomi, og de viser en meget høj aktivitet".

Michael Svarers holdning og anbefaling til Wammen er derfor at stramme endnu mere op på statsbudgettet, end hvad der allerede er indbygget i det finanslovsforslag, der blev sendt på gaden for nogle måneder siden.

Beskæftigelsen i Danmark har aldrig været højere, og ledigheden har ikke været lavere i nyere tid. Michael Svarers frygt er en egentlig overophedning af økonomien.

En af de ting, som er i spil i de aktuelle finanslovsforhandlinger, er håndværkerfradraget, den såkaldte boligjobordning, som koster statskassen knap en milliard kroner om året og bruges af en halv million danskere.

Wammen har i regeringens udspil lagt op til, at håndværkerfradraget, som blev fordoblet i 2021, igen kommer tilbage til niveauet i 2020. Undersøgelser viser, at det er de højtlønnede med årsindkomster på over 700.000 kroner, der er de flittigste brugere af håndværkerfradraget.

Holdningen på Christiansborg er, at rød blok vil have dette særlige fradrag afskaffet, mens blå blok vil have det bibeholdt. Derimellem står Socialdemokratiet. Hvis det afskaffes, vil det i realiteten være tale om, at skatteniveauet generelt hæves.

Problemet for Wammen er, at håndværkerfradraget, der blev indført i 2011, efterhånden betragtes som et slags hævdvundet skattefradrag. En afskaffelse risikerer dermed at koste stemmer, og derfor er et godt gæt, at der landes et kompromis for 2022 med et lavere fradrag i forhold til 2021.

For Wammen handler det om at finde den meget svære balance på den ene side at undgå overophedning og på den anden side gøre væksten i samfundsøkonomien selvbærende

Jens Chr. Hansen
Kommentarskribent

En finanslov er ikke stedet for store og samfundsomvæltende reformer, og derfor tegner 2022-finansloven sig som lidt justeringer hist og pist på en måde, hvor støttepartierne får forskellige lunser.

Problemet er bare, at jo længere man skubber de nødvendige reformer ud i fremtiden, jo hårdere bliver indholdet i disse reformer og jo sværere bliver de at gennemføre.

Den tidligere socialdemokratiske Thorning-regering karakteriserede sig selv som en "reformamok"-regering. Wammen og den øvrige regering har haft og har stadig coronaen at slås med og lægger dermed næppe i kakkelovnen til en "reformamok"-fremtid.

Men løbende reformer er der brug for, hvis eksempelvis det lave arbejdsudbud ikke skal sætte væksten i stå. Ligesom klimamålet i 2030 næppe nås uden afgørende reformer for store dele af det danske erhvervsliv.

En række økonomer, blandt andet vismændene og Danmarks Nationalbank, opfordrer regeringen til at stramme mere, end der er lagt op til i Wammens 2022-finanslovsforslag. Eksempelvis ved at afskaffe håndværkerfradraget, foretage indgreb på boligmarkedet samt få løsnet det stramme arbejdsmarked.

For Wammen handler det om at finde den meget svære balance på den ene side at undgå overophedning og på den anden side gøre væksten i samfundsøkonomien selvbærende.

Lykkes det, kan han nok leve med, at hans finanslov bliver kaldt kedelig, men det betyder også, at han skubber problemer og udfordringer foran sig.