Finansministeriet og økonomer sår tvivl om ny økonomisk plan fra Radikale

Væk er tidligere krav om højere pensionsalder og topskattelettelser. Til gengæld skal ikke mindst mere udenlandsk arbejdskraft sikre ekstra indtægter for to milliarder kroner.

Det er et par af de centrale punkter i en ny økonomisk 2030-plan, som Radikale forventes at offentliggøre mandag.

Men flere økonomer påpeger over for Altinget, at det er yderst tvivlsomt, at tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft vil kunne spytte så mange ekstra penge i den danske statskasse, som Radikale forventer.

”Finansministeriet vurderer, at det er meget usikkert, hvor meget der kommer ud af at sænke beløbsgrænsen, og at det i givet fald vil være i småtingsafdelingen,” siger Mads Lundby, cheføkonom ved Cepos.

Det, vi mangler nu, er arbejdskraft, og det er det, virksomhederne står og skriger på. Det har
Finansministeriet ikke nogen model, som kan håndtere.

Sofie Carsten Nielsen (R)
Gruppeformand

Professor tvivler
Også professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen mener, at det er ganske usikkert at forvente en stor tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft til Danmark frem mod 2030.

”Hvis man ser helt frem til 2030, kan det blive problematisk. Der kommer mere pres på arbejdsmarkedet i de lande, vi rekrutterer fra, og det er tvivlsomt, om vi kan blive ved med at rekruttere i samme omfang så langt frem tiden,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Det er først og fremmest en reduktion af den såkaldte beløbsgrænse, som i den radikale plan skal sikre mere udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder.

Radikale har tidligere foreslået at reducere grænsen for, hvilken lønniveau der skal til, for at personer kan søge om opholdstilladelse i Danmark for at påtage sig et arbejde her.

Aktuelt lyder grænsen på omkring 425.000 kroner, men den vil Radikale sænke med godt 100.000 kroner.

Ministerie tæller millioner, ikke milliarder
Så sent som i december 2017 afviste Finansministeriet at regne på de økonomiske gevinster ved at sænke beløbsgrænsen på grund af et mangelfuldt ”empirisk grundlag”.

”En ting er, at Radikale tæller det med i deres regnskab. Men det er Finansministeriets regnskab, der tæller, og her vil embedsmændene ikke indbudgettere nogen effekt fra en ændring af beløbsgrænsen,” siger Mads Lundby Hansen.

Siden har ministeriet forsøgt sig med konkrete udregninger, hvor det dog hver gang understreges, at effekten er forbundet med stor usikkerhed.

Ifølge de finansministerielle regnemaskiner vil en reduktion af beløbsgrænsen med 100.000 kroner højst føre til ekstra indtægter på 120 millioner kroner. Altså langt fra det milliardbeløb, som Radikale forudsætter.

De konkrete indtægter fra øget udenlandsk arbejdskraft skal ifølge Radikales plan finansiere minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

S: En politisk dødssejler
Hos Socialdemokratiet undrer man sig gevaldigt over, at Radikale først nu to dage inden folketingsvalget præsenterer den økonomiske 2030-plan, som de længe har henvist til, når de har skullet anvise finansiering til forskellige udspil.

Og her afviser man, at der er nogen som helst politisk realisme i Radikales forslag om at sænke beløbsgrænsen.

”Det er jo det samme som at sige, at det, de foreslår, er ufinansieret. For det kommer ikke til at ske. Der tegner sig ikke noget flertal for at ændre beløbsgrænsen efter valget,” siger Dan Jørgensen.

Hos Radikale forsvarer gruppeformand Sofie Carsten Nielsen partiets økonomiske plan, der er baseret på vurderinger fra DI og ikke Finansministeriet.

”Det, vi mangler nu, er arbejdskraft, og det er det, virksomhederne står og skriger på. Det har Finansministeriet ikke nogen model, som kan håndtere. Det er derfor, vi læner os op ad DI’s vurdering,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun peger på, at den lavere beløbsgrænse ikke er det eneste initiativ til at sikre mere udenlandsk arbejdskraft. Radikale vil også indføre en såkaldt flaskehalsgaranti og en greencard-ordning.

Hvor meget disse tiltag kan bidrage med til de offentlige finanser, er dog ikke opgjort.

Radikalt reformstop
Mens både Socialdemokratiet og Venstre planlægger deres økonomiske politik frem mod 2030, så er det indtil videre kun Liberal Alliance og nu også Radikale, der har fremlagt en egentlig 2030-plan.

”Vi synes, at det mest ansvarlige er at kigge fremad. Vi rammer ikke bare balance i samfundsøkonomien i 2025, men også i 2030,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Fra Aarhus Universitet advarer økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen mod, at en 2030-plan bruges til at afholde større udgifter på den korte bane, end man ellers ville have gjort.

”Råderummet bliver automatisk større, når man kigger længere frem. Men man kan ikke uden videre finansiere nye udgifter frem mod 2025, fordi man så regner med, at det kan blive dækket af indtægter og et øget råderum, som kommer efter 2025. Det vil være problematisk,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Hos Cepos ser Mads Lundby Hansen meldingerne i Radikales nye 2030-plan som udtryk for et decideret paradigmeskifte i partiets økonomiske politik.

”Hvis det her er de radikales politik, så ser det ud til, at partiet har foretaget et paradigmeskifte i sin økonomiske politik og reelt har opgivet deres reformagenda til fordel for et reformstop,” siger han.