Første EU-måling: Alle partier står til en plads i Europa-Parlamentet – undtagen ét

Statskundskabsprofessoren understreger, at meget kan ske endnu, og at de fleste danskere slet ikke er tunet ind på EU-valget eller på de kandidater, de skal vælge imellem, når de om fire måneder står i stemmeboksen.

Men holder tendensen frem mod valget, kommer tre partier til at blive stemt ind i Europa-Parlamentet for første gang. Det er Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Moderaterne, der alle trækker ét mandat.

Der kan komme til at ske rigtig meget. Jeg har en benhård tro på, at vi nok skal klare den.

Jan Kristoffersen
EU-spidskandidat for Alternativet

Det glæder Kristoffer Storm, der er spidskandidat for Danmarksdemokraterne.

"Når man tænker på, hvor lidt vi egentlig indtil videre har gjort os bemærkede på EU-området, så er jeg meget glad for, at vælgerne har tillid til, at vi kan løfte den opgave," siger Kristoffer Storm.

Han minder om, at de er et nyt parti på EU-plan, og at ni procent i målingerne derfor er et stærkt udgangspunkt.

"Historien tilsiger, at det er svært at blive valgt til Europa-Parlamentet som førstegangsopstillet, og det har vi respekt for," siger han.

Valgets helt store vinder ser pt. ud til at blive Socialdemokratiet. Partiet står til at holde stand stemmemæssigt i forhold til det seneste europaparlamentsvalg i 2019. Siden da har Danmark fået en ekstra plads i Parlamentet, der ser ud til at tilfalde S, så partiet går fra de nuværende tre til fire mandater.

Samtidig cementerer socialdemokraterne med 22 procent af stemmerne deres position som Danmarks pt. eneste store parti.

Til gengæld er der dårligt nyt for Venstre, der var topscorer ved EU-valget i 2019. Partiet står til en halvering i både stemmer og pladser.

Med 11 procents opbakning får Venstre to mandater. Sidste gang fik partiet fire, hvor af ét forsvandt undervejs, da Bergur Løkke Rasmussen sidste år tog det med over til Moderaterne. Der ser det ud til at blive.

I lyset af, at Venstre står endnu dårligere i en måling til Folketinget indhentet af Epinion på samme dag som EU-målingen, kunne det have været værre.

Spidskandidat og nuværende leder for Venstres delegation i Parlamentet, Morten Løkkegaard, kalder resultatet "forventeligt" i lyset af situationen derhjemme.

Han lover forbedring, når der for alvor bliver tændt for partiets valgmaskineri, og minder om, at valgkampen ikke er gået i gang endnu. Derfor tror han heller ikke på, at alle de ti partier, der lige nu er tippede til en plads, kommer ind. 

Grundlæggende er der mange af de nye partier, der først skal til at bevise sig nu i en valgkamp, og som også skal vise vælgerne, om de overhovedet har en europapolitik.

Morten Løkkegaard
EU-spidskandidat for Venstre

"Jeg tror, der vil ske et udskilningsløb, hvor folk vil begynde at søge mod de større partier, når det kommer til stykket," siger Løkkegaard.

"Grundlæggende er der mange af de nye partier, der først skal til at bevise sig nu i en valgkamp, og som også skal vise vælgerne, om de overhovedet har en europapolitik."

Stadig mange tvivlere

Professor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener også, at målingen mest af alt afspejler, hvad folks generelle opbakning er til partierne.

"Det er primært disse holdninger, der er blevet registreret her. Vi kan forvente, at vælgernes opmærksomhed – meget langsomt – vil rette sig mod parlamentsvalget og dets emner samt kandidater i de kommende måneder," siger han.

Han peger også på, at der er en høj andel af tvivlere i målingen. I alt angiver lidt over hver fjerde adspurgte, at de ikke har taget stilling endnu. 

Ikke alt ser dog ud helt som i de hjemlige målinger. Hos Epinion ligger Liberal Alliance på hjemmeplan til små 15 procent. Den effekt slår ikke igennem, når folk bliver spurgt til EU-valget. Her trækker LA kun 10 procent, hvilket kun rækker til et enkelt mandat. 

For Radikale og DF er det omvendt. De trækker henholdsvis 3,9 procent og 4,5 procent på hjemmeplan, men står til henholdsvis seks og syv procent i EU-målingen.

Efter en turbulent tid i meningsmålingerne glæder Dansk Folkepartis EU-parlamentariker og spidskandidat, Anders Vistisen, sig over det, der lige nu ligner et ret sikkert mandat. Han noterer sig også, at det er en betydelig fremgang i forhold til folketingsvalget i 2022, hvor DF fik 2,6 procent af stemmerne.

"Vores succeskriterium er en fordobling i forhold til sidste folketingsvalg, og det ser vi ud til at nå," siger han og minder om, at DF traditionelt altid har klaret sig bedre til EU-valgene end nationalt.

Farvel til Folkebevægelsen

Professor på Aarhus Universitet Rune Stubager vurderer, at noget af DF’s succes kan tilskrives, at de er den eneste fuldtonede EU-modstanderstemme i kapløbet, efter Nye Borgerlige er faldet bort.

Samtidig er det første gang, siden de direkte valg til Europa-Parlamentet blev indført i 1979, at danskerne ikke kan stemme på det tværpolitiske Folkebevægelsen mod EU eller andre modstanderbevægelser. Det er godt nyt for DF.

"Hvis man gerne vil ud af EU, eller man gerne vil have mindre samarbejde, så kan man stemme på dem, der er mest skeptiske, og som vil bremse for yderligere tiltag. Det segment henter DF på den borgerlige side, hvor EU-modstanden også nu fylder mere, end den har gjort før i tiden," siger Rune Stubager.

Men han understreger igen, at målingen kommer meget tidligt, og at vælgerne som oftest beslutter sig sent i processen forud for valg til Europa-Parlamentet.

Det er også noget af det, der trøster Alternativets spidskandidat Jan Kristoffersen, selv om hans parti er det eneste, der ikke står til en plads. Kun én procent af danskerne vil sætte et kryds hos dem. Han forklarer, at partiet lige har ansat en kampagnemedarbejder, så der nu kommer meget mere fokus på valgkampen. Desuden minder han om, at Alternativet før har overrasket på valgdagen.

"Der kan komme til at ske rigtig meget. Jeg har en benhård tro på, at vi nok skal klare den," siger Jan Kristoffersen.

Grafik: Katharina Lindharth Møbjerg Madsen