Folkemødet: Altinget.dk interviewer Pind og Cordua

BORNHOLMSKE SØNNER: Altinget.dk, der er Folkemødets mediepartner, inviterer til en eftermiddag med to liberale profiler, der begge er vokset op på solskinsøen.
Søren Pind, hér modtager af Ting-Prisen 2010, møder igen Altinget.dks Rasmus Nielsen - denne gang under Folkemødet på Bornholm.
Søren Pind, hér modtager af Ting-Prisen 2010, møder igen Altinget.dks Rasmus Nielsen - denne gang under Folkemødet på Bornholm. Foto: Thit Andersen/Altinget
Mette Laursen

Integrations- og udviklingsminister Søren Pind (V) kører igen gennem mediemøllens kværn, og han vil garanteret også være god for klare budskaber, når han stiller op ved Altinget.dks arrangement under Folkemødet.

Hans mangeårige ven og partifælle, bloggeren Jarl Cordua åbner arrangementet torsdag 16. juni kl. 13.30 på Allinge Røgeri, hvor han interviewes om sit virke som liberal blogger af Altinget.dks chefredaktør Rasmus Nielsen. Hvor får han sine informationer fra? Hvad kan han tillade sig at skrive, og hvad lader han ligge? Hvem har ansvaret, og hvem kan kontrollere, hvad der står på Jarls Blog? Publikum kan også gribe mikrofonen og stille Cordua spørgsmål.

Kl. 14 går udviklings- og integrationsminister Søren Pind på scenen under overskriften "Fra Bornholm til Borgen". I højt og forhåbentligt sjovt tempo vil Pind blive udfordret på, hvorfor han allerede som ung gik efter at blive statsminister, hvorfor han så ofte lægger sig ud med medierne, og hvorfor han vil dele udlændinge mellem dem, der er velkomne i Danmark og dem, der bedes blive væk.

Programmet er indsat neden for.

Dokumentation
 

De bornholmske sønner

 

Fra Bornholm til Blog - Jarl Cordua

Fra Bornholm til Borgen - Søren Pind

 

Mød de to liberale profiler på Folkemødet

torsdag 16. juni kl. 13.30-15.00 på Allinge Røgeri

 

Kl. 13.30: Jarl Cordua er kendt i politiske kredse som indehaver af den førende, liberale blog på jarlcordua.dk.

Kl. 14.00: Jarls partifælle og ven Søren Pind er mangeårigt folketingsmedlem, som senest er blevet kværnet i mediemøllen som markant integrations- og udviklingsminister.

 

Altinget.dks chefredaktør Rasmus Nielsen stiller skarpe, spidse og sjove spørgsmål, og så er det publikums tur til at gribe mikrofonen og udfordre Bornholms to liberalistiske sønner.

 

Vel mødt.

 


E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pind

Bestyrelsesformand, Danish Cyber Defence, formand, The Danish Ronald Reagan Society, fhv. uddannelses- og forskningsminister, MF (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator ved Berlingske m.fl.
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

Rasmus Nielsen

Formand for Alrow Media, udgiver af Altinget i Danmark, Norge og Sverige samt Mandag Morgen
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1983)