Debat

Forsker: Pia Kjærsgaard vil skelne mellem flygtninge og migranter. Det er lettere sagt end gjort

Pia Kjærsgaard mener, at grænsehegn gør det muligt at skelne mellem flygtninge og migranter. Men at tro på hegn som en magisk si, der sier de ”sande” ofre fra de ”falske” er urealistisk, skriver DIIS-forsker Sine Plambech.

Et helt grundlæggende fællestræk for flygtninge og migranter er, at de forlader deres lande, uanset om de vil møde et hegn eller det er farligt, skriver Sine Plambech.
Et helt grundlæggende fællestræk for flygtninge og migranter er, at de forlader deres lande, uanset om de vil møde et hegn eller det er farligt, skriver Sine Plambech.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Sine Plambech
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mød Vivian fra Nigeria. Hun krydsede Middelhavet, Europas længste og farligste grænse. Hun krydsede havet under flygtningekrisen, gravid i niende måned og fødte sin søn King i armene på en italiensk sygeplejerske.

Temadebat

Er grænsemure og pigtråd svaret på ny migrantkrise?

Efter Kabuls fald, Talibans magtovertagelse og Vestens kaotiske exit i Afghanistan frygter mange en gentagelse af flygtninge- og migrantkrisen i 2015.

Samtidig advarer eksperter om, at vi inden for de nærmeste år kan forvente både klimaforandringer, konflikter og krige i vores naboregioner og en massiv befolkningstilvækst i Afrika, som vil øge antallet af mennesker, der vil forsøge at komme til Europa. 

Altinget benytter anledningen og spørger:

Er grænsemure og pigtråd det rigtige svar på øget migration til Europa? Og hvis ikke, hvad er så alternativet?

Mød panelet her:

  • Mattias Tesfaye (S), integrations- og udlændingeminister
  • Pia Kjærsgaard (DF), udlændingeordfører, tidligere formand
  • Mads Fuglede (V), udlændinge- og integrationsordfører
  • Pernille Vermund (NB), formand og udlændingeordfører
  • Rosa Lund (EL), integrations- og udlændingeordfører
  • Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet, fhv. direktør, EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder og fhv. direktør, Det Danske Institut for Menneskerettigheder
  • Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
  • Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp
  • Sine Plambech, senior forsker i migration, DIIS
  • Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Det var i de dage hvor 800 migranter druknede i et af de største skibsforlis på Middelhavet. Vivian havde ventet i tre år i Libyen på at krydse inden hun havde samlet nok penge og til sidst tog mod til sig og hoppede om bord på en båd.

Mens båden tog vand ind, så hun fem skibe sejle forbi og en helikopter piskede vandet op inden de blev reddet og sejlet til Italien.

Vivian var migrant, men blev en flygtning

Jeg mødte Vivian på feltarbejde på Sicilien. Inden Vivian krydsede var meget gået forud; hendes mand i Nigeria var voldelig og hun havde dybe ar i hovedbunden efter ham; arbejdsløshed og fattigdom; afsked med de to børn hun lod blive tilbage; gælden hun optog for at få penge til rejsen; Sahara hvor hun så flere migranter dø; flygtningelejren og konflikten i Libyen; sexarbejdet; to aborter og et håb der blev ved at brænde.

At meget gik forud før Vivian stod ved Europas fod har hun tilfælles med de allerfleste migranter og flygtninge – hvad enten det er et pigtrådshegn, en grænsemur eller naturens grænser som Middelhavet, ørkner eller bjerge.

Vivian var en migrant fra Nigeria, men blev en flygtning fra Libyen på vejen mod Europa. Nogle kunne nok ønske sig at migranter der vælger at rejse for at forbedre deres liv var lettere at få øje på (så de utvetydigt kunne returneres), end flygtninge der er tvunget til at flygte for livet.

Pia Kjærsgaard skriver i denne debat at flere hegn legitimeres ved, og gør det muligt, at ”skelne benhårdt mellem flygtninge og migranter før de bliver lukket ind i EU”. Men det er lettere sagt end gjort. For migranter og flygtninge deler i stigende grad de samme ruter, bruger de samme midler og de samme smuglertjenester ind i Europa.

Hegn som en magisk si er urealistisk

De er naturligvis ikke ens med forskellig nationalitet, rute, køn, baggrund, vilkår og årsag til at stå hvor de står – men de har en række fællestræk:

  • Beslutningen inden afrejse var svær og tog lang tid.
  • Rejsen før de står ved en europæisk grænse var lang og farlig
  • Man har set andre miste livet/eller selv været tæt på
  • Man er villig at til at vente, betale mere, tage farligere rute for at det lykkes alligevel
  • Man ved det er farligt, men håber det ikke rammer en selv
  • Ikke styret at et bestemt lands sociale ydelser. Men af evt familie i det land man rejser imod
  • Hegn får ikke folk til slet ikke at tage afsted. De rejser alligevel - men ender i transit
  • Det der venter hvis man vender om er værre, end de muligheder der måske venter på den anden side

Effekten af de ting tilsammen at de bliver ved at krydse, selvom de ved det er umuligt og farligt. Det er derfor at selvom, der bygges flere hegn, og laves aftaler med lande som Tyrkiet og Libyen, lande vi i øvrigt i andre sammenhænge er yderst kritiske overfor, for at få antallet ned, så er det dyrere, farligere, og mere dødeligt for de der krydser - uanset om de er flygtninge eller migranter.

At tro at hegn på magisk vis fungerer som en si – der sier de ”sande” ofre – flygtningene fra de ”falske” - migranterne i de nye ”blandede migrationsstrømme” er urealistisk. Mennesker, konflikter og situationer er komplekse. Nogle starter ud som flygtninge, men bliver migranter undervejs – og migranter bliver til flygtninge.

Det er ikke længere et spørgsmål om ja eller nej til hegn og mure. Men hvad vi gør for at minimere skaden.

Sine Plambech
Seniorforsker, DIIS

Vi lever i en grænse-opbyggende verden

Et helt grundlæggende fællestræk for flygtninge og migranter er, at de forlader deres lande, uanset om de vil møde et hegn eller det er farligt.

Hegn gør mere end at holde folk ude – de har en lang række tilsigtede og utilsigtede sideeffekter. De skaber nærområder, transitlejre, død, vold og udnyttelse.

Derfor er der brug for en aktiv nærområdepolitik; mere menneskevenlige transitlejre; aktiv indsats for at skabe jobs i hjemlande til de der rejser mod Europa for at lede efter arbejde. En ordentlig behandling når folk står ved hegnet – ikke den farligste dræbende pigtråd, vold og skud.

Hvor håbet var grønt efter Berlinmurens fald i længslen efter en verden med færre mure hvor menneske og arbejdskraft bevægede sig frit, har verden siden set flere og flere grænser og hegn. Vi lever ikke længere i en grænse-nedrivende verden – men i en grænse-opbyggende verden. Derfor er det ikke længere et spørgsmål om ja eller nej til hegn og mure. Men hvad vi gør for at minimere skaden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Kjærsgaard

MF (DF), fhv. formand for Folketinget, fhv. partiformand, DF
kontor (Købmandsskolen København, 1965)

0:000:00