Debat

Pia Kjærsgaard: Merkel tog Europa som gidsel med sin åbne invitation til migranter i 2015. Det må ikke ske igen

Angela Merkels berømte ord "Wir shaffen das" skabte kaos i Europa og  Grænsehegn var det eneste rimelige og realistiske bud på en håndtering. Vi skal skabe ordentlige forhold i nærområderne, men skelne benhårdt mellem flygtninge og migranter før de bliver lukket ind i EU, skriver Pia Kjærsgaard.

Migranter skal ikke lokkes ud på en farefuld færd over Middelhavet og alt for ofte lide druknedøden, fordi en falsk europæisk humanitet nægter et slukke deres håb om et bedre liv i Europa, skriver Pia Kjærsgaard.
Migranter skal ikke lokkes ud på en farefuld færd over Middelhavet og alt for ofte lide druknedøden, fordi en falsk europæisk humanitet nægter et slukke deres håb om et bedre liv i Europa, skriver Pia Kjærsgaard. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De fleste husker billederne af migranter på motorvejen ved Rødby og i Sønderjylland, da Europa lå åbent for asylsøgere i efteråret 2015.

Ikke alle var syrere, som flygtede fra krig og elendighed, men de kom også fra andre lande, fordi muligheden pludselig var opstået. Mange havde i årevis opholdt sig i et sikkert land som Tyrkiet, hvor forholdene var acceptable, men naturligvis ikke så gode som i Tyskland, Danmark eller Sverige.

Temadebat

Er grænsemure og pigtråd svaret på ny migrantkrise?

Efter Kabuls fald, Talibans magtovertagelse og Vestens kaotiske exit i Afghanistan frygter mange en gentagelse af flygtninge- og migrantkrisen i 2015.

Samtidig advarer eksperter om, at vi inden for de nærmeste år kan forvente både klimaforandringer, konflikter og krige i vores naboregioner og en massiv befolkningstilvækst i Afrika, som vil øge antallet af mennesker, der vil forsøge at komme til Europa. 

Altinget benytter anledningen og spørger:

Er grænsemure og pigtråd det rigtige svar på øget migration til Europa? Og hvis ikke, hvad er så alternativet?

Mød panelet her:

  • Mattias Tesfaye (S), integrations- og udlændingeminister
  • Pia Kjærsgaard (DF), udlændingeordfører, tidligere formand
  • Mads Fuglede (V), udlændinge- og integrationsordfører
  • Pernille Vermund (NB), formand og udlændingeordfører
  • Rosa Lund (EL), integrations- og udlændingeordfører
  • Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet, fhv. direktør, EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder og fhv. direktør, Det Danske Institut for Menneskerettigheder
  • Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
  • Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp
  • Sine Plambech, senior forsker i migration, DIIS
  • Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Da den tyske forbundskansler, Angela Merkel, udtalte de berømte ord ”Wir schaffen das”, blev hun i brede kredse hyldet for sin store humanitet, men kendsgerningen var, at hun ikke alene tog sit eget folk som gidsel, men også andre lande, idet hun også talte på deres vegne – et statsoverhoved, valgt i et andet land.

Den uforsigtige udtalelse og åbningen af grænserne til EU forårsagede ikke alene kaos, men gjorde over en nat op med det bærende princip i Dublin-forordningen, at asylsager skal behandles i det første, sikre land, en flygtning dukker op i. Især landene i Østeuropa sagde fra. I Ungarn lod ministerpræsident Viktor Órban forstå, at Ungarn ikke ville finde sig at blive løbet over ende og invasionen af migranter strømme igennem landet.

Invitation til millioner af migranter

Hurtigt begyndte man til de fleste europæiske statslederes store forargelse at opføre grænsehegn til eksempelvis Serbien. Der skulle sættes en prop i hullet. Medierne fokuserede på desperate situationer langs de nyetablerede grænsehegn og politiets brug af tåregas.

Men tanken bag hegnene var det eneste rimelige og realistiske bud på en håndtering – og udtryk for en genoprettelse af lov og orden. Hvis ikke en grænse må beskyttes, giver den naturligvis ingen mening overhovedet.

Merkels åbne invitation til millioner af migranter smadrede i realiteten Schengen-samarbejdet, den gamle europæiske drøm om fri bevægelighed i EU, for sagen var jo, at man måtte passere igennem adskillige sikre lande for at komme til Tyskland.

I stedet blev det overladt til hvert enkelt land at beskytte sine grænser, fordi selve forudsætningen for de åbne grænser – en effektiv bevogtning af EU's ydergrænser – aldrig var blevet etableret. Der var stort set fri passage over Middelhavet, og i Tyrkiet brugte Erdogan migranterne som økonomisk pressionsmiddel for at presse penge ud af EU.

Det næste punkt på EU's dagsorden var herefter en fordeling af migranter mellem medlemslandene – igen noget, som de øst- og centraleuropæiske lande meget bestemt afviste som et utåleligt diktat.

Uenigheden gravede grøfterne dybere og dybere mellem det ”etablerede” EU og de nye medlemslande i Øst- og Centraleuropa, der blev mødt med trusler om økonomiske sanktioner, hvis ikke de makkede ret. Grøfterne er ikke blevet mindre i dag, hvor EU truer et land som Polen med bål og brand, fordi Polen nægter at acceptere, at landets forfatning skal være underlagt EU.

Migranter skal ikke bruges som pression

Hvorfor sagde lande som Polen, Ungarn og Tjekkiet fra? Måske fordi de blot 25 år forinden var sluppet af med en anden overmagt; nemlig Sovjetunionen.

Europa vil aldrig kunne løse et eneste problem i den tredje verden ved at åbne grænserne for alle med et håb om et bedre liv.

Pia Kjærsgaard (DF), værdiordfører

Landene ville ikke affinde sig med en status som satellitstater for en ny stormagt med lande som Tyskland og Frankrig i spidsen. De nye stolte nationalstater ønskede fred og stabilitet til at genopbygge sig selv og indhente årtiers kommunistisk dikterede økonomiske efterslæb.

I dag har selv danske socialdemokrater og radikale tilsyneladende indset, at forudsætningen for åbne grænser i EU er en effektiv bevogtning af de ydre grænser – mange år efter at logikken var gået op andre i EU. Det siger da også sig selv, at vi skal genoprette stabiliteten.

Migranter skal ikke lokkes ud på en farefuld færd over Middelhavet og alt for ofte lide druknedøden, fordi en falsk europæisk humanitet nægter et slukke deres håb om et bedre liv i Europa. Migranter skal ikke bruges som et pressionsmiddel mod EU af en tyrkisk eller hviderussisk diktator. Migranter skal ikke være kastebolde mellem EU-lande med vidt forskellige niveauer for velfærd.

Asylbehandling i tredjelande

Nej, flygtninge og migranter skal have deres sager behandlet, før de bliver lukket ind i EU – og så er det vores pligt at sørge for ordentlige forhold i nærområderne. Vi skal skelne benhårdt mellem flygtninge og migranter. At være flygtning er noget midlertidigt. At være migrant er noget permanent. Det siger sig selv, at Europa aldrig vil kunne løse et eneste problem i den tredje verden ved at åbne grænserne for alle med et håb om et bedre liv.

Det er derfor ikke gjort med grænsehegn alene. Kun mennesker og befolkninger kan effektivt bevogte en grænse, og kun enighed i Europa vil kunne etablere de ydergrænser, som én gang for alle gør op med ideen om Europa som rejsemål for mennesker, der lever uden perspektiver for fremtiden.

Vi må kunne forlange, at disse mennesker skaber en tilværelse i deres egne lande og arbejder for, at de korrupte magthavere og despoter, som ødelægger deres lande, bliver fjernet.

Det gjorde befolkningerne i Europa op gennem historien. Det er derfor, vi har velfungerende demokratier i dag. Europæerne skabte dem selv ved at gøre op med utålelige tilstande.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Viktor Orbán

Premierminister, Ungarn
jurist (Eötvös Loránd University 1987)

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

Pia Kjærsgaard

MF (DF), 2. næstformand
kontor (Købmandsskolen København, 1965)