Debat

Forskere: Der er ingen grund til at begrænse udendørs sociale aktiviteter

KRONIK: Vores nuværende viden om Covid-19 giver ikke anledning til at begrænse udendørs sociale aktiviteter, så længe afstandskravene overholdes. Myndighederne bør kommunikere dette meget tydeligere, skriver Thorkild I.A. Sørensen og Christian Michel Sørup-

Sociale aktiviteter bør fortsat afholdes, blot det sker udendørs og med respekt for afstandskravene, skriver Thorkild I.A. Sørensen og Christian Michel Sørup.
Sociale aktiviteter bør fortsat afholdes, blot det sker udendørs og med respekt for afstandskravene, skriver Thorkild I.A. Sørensen og Christian Michel Sørup.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild I.A. Sørensen og Christian Michel Sørup
Hhv. professor emeritus, dr.med., Københavns Universitet og civilingeniør, ph.d., Rigshospitalet.

Medierne opfanger hyppigt nødråb fra ulykkelige mennesker, deres pårørende og deres fortalere om den mentalt smertefulde mangel på social kontakt, som er en følge af myndighedernes tiltag. Man hører sågar nogle hævde, at de hellere vil risikere at blive syge af Covid-19 og måske dø af den end fortsat at være isolerede. Trods vaccinens ankomst vil det stadig være et kæmpe problem mange måneder endnu og især i de første vintermåneder.

Det rammer selvfølgelig særligt hårdt hos de hjælpeløse mennesker, der ikke selv kan opsøge social kontakt på grund af svækkelse, handicaps eller sygdom, og som måske heller ikke har mulighed for at kompensere med virtuel kontakt. Besøgsforbuddene på plejehjemmene er oplagte eksempler på dilemmaet. For at mindske smitten ødelægger man samværet. Men det rammer jo også en lang række andre både professionelle og private funktioner for stort set alle samfundsgrupper.

Det medfører udbredt ensomhed og forværring af det mentale helbred, som også kan trække andre sygdomme med sig og forværre sygdomme, folk allerede plages af.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En vej ud af dilemmaet
Vores nuværende viden om epidemien viser, at der er en vej ud af de dilemmaer; en vej, som i vores øjne desværre har fyldt alt for lidt i sundhedsmyndighedernes, og dermed regeringens, håndtering af epidemien.

Der er nu – som man også logisk kunne forvente – rigtig godt belæg for, at smitten ikke spredes udendørs, hvis man undgår tæt fysisk kontakt. Man smittes først og fremmest indendørs, og der er desto større risiko, jo flere der er om at indånde den samme luft. Ikke alene øger det smitterisikoen, men også risikoen for at blive syg, skulle man være så uheldig at blive smittet.      

Erkendelsen af den lavere smitterisiko udenfor har omsider fundet vej til myndighedernes anbefalinger, men det er pakket ind i længere redegørelser og er lavt prioriteret.

Thorkild I.A. Sørensen og Christian Michel Sørup
Hhv. professor emeritus, dr.med., Københavns Universitet og civilingeniør, ph.d., Rigshospitalet.

Restriktionerne i den fysiske sociale kontakt gælder jo helt generelt og er selve kernen i bekæmpelsen af epidemien. De er sat værk over en bred kam, om end med store forskelle i, hvordan de udføres mellem forskellige sociale situationer for de forskellige befolkningsgrupper, i det private og offentlige rum, under arbejde og i fritiden.

Princippet i restriktionerne har lige siden epidemiens start været drevet af ønsket om at mindske risikoen for såkaldt dråbesmitte mellem mennesker. Når man er tæt på smittede personer, der taler, synger, råber, griner, hoster, nyser eller er forpustede, sender de virusholdige små dråber ud i luften omkring dem, som når 1-2 meter væk, før de lander. Rammer dråberne andre i ansigterne kan de let komme indenbords, og lander de på flader, der så berøres af andre, kan virus føres op til ansigtet med fingrene og ad den vej indenbords. Alle de udmeldte måder at forebygge dette på giver selvfølgelig rigtig god mening med kravet om afstand som det helt afgørende.

I udforskningen af epidemien er der dog en hastigt stigende opmærksom på smitterisikoen ved smitte gennem mindre partikler, der når længere væk fra den smittede end de større dråber, der sendes ud af den smittede. Ganske små virusholdige partikler – såkaldte aerosoler – svæver rundt i rummet, som man opholder sig i, meget længere væk fra den smittede i en rum tid, efter den smittede har forladt rummet, ligesom man ser det ved tobaksrøg.

Det er utvivlsomt netop den form for smitte, der giver anledning til de såkaldte supersprederbegivenheder, og meget alvorlige smitteepisoder med dødsfald er indtruffet under forhold, selv hvor afstandskravene og de øvrige anbefalinger er overholdt.

Drypvise opfordringer
Erkendelsen af den lavere smitterisiko udenfor har omsider fundet vej til myndighedernes anbefalinger, men det er pakket ind i længere redegørelser og er lavt prioriteret. Det dukker op lidt drypvist og uden fokus og fremhæves for eksempel ikke på de plakater, man ser overalt, eller på pressekonferencerne med ministre og myndigheder. Der er helt klart brug for en oprustning på dette punkt, ikke mindst nu i de kommende kolde måneder, hvor man vil søge indendørs, men endnu ikke har fået vaccineret befolkningen.

Med den smittespredning, der rækker længere ud end den tætte kontakt mellem den smittende og de andre omkring vedkommende, er det oplagt, at risikoen for at blive smittet må være meget mindre ude i det fri. Aerosolerne forsvinder ud i luften som røg fra en ryger. Også smitte fra dråber, der sendes ud eller er landet. må forventes meget mindre.

Hvis man er smittet udendørs, så sker det ved tæt kontakt til en smittet, eller ved at man måske alligevel indimellem går indenfor, og dér møder en smittet.

Ingen begrænsninger udenfor
Tiden må være inde til at tilpasse alle (an)befalede restriktioner i professionelle og private sociale aktiviteter til disse forhold. Der er ingen grund til at begrænse de sociale aktiviteter, der finder sted udenfor, heller ikke hvor mange, der må forsamles, og hvor lang tid, så længe også det grundlæggende afstandskrav overholdes. Det må inspirere til at flytte så mange sociale aktiviteter som muligt udendørs.

Mette Frederiksen sagde på en pressekonference, at vi ikke skulle gå ud, men sagde så lidt en passant senere "gå en tur med dine venner" i stedet. Helt rigtigt set, og hvor ville det være godt, hvis det blev et gennemgående tema fra myndighederne og de andre indblandede ministre. Joy Mogensen (kulturministeren, red.) fik lige sagt, at det var en god idé at holde julegudstjenesterne udenfor, men det druknede desværre i den almindelige forvirring, om de helt skulle aflyses.   

Det er klart, at kulden og vejrliget i øvrigt sætter nogle naturlige begrænsninger i, hvor langt man kan gå i den retning, men med god, lun påklædning, tæpper, varmelamper, læhegn og overdækning kan man komme langt, og varigheden af den sociale aktivitet kan jo også kortes ned til det overkommelige, men til gengæld gentages hyppigere.

Læs også

Bedre overholdelse af rådene indendørs
Med det meget store, og det meget påtrængende behov for social aktivitet for alle mennesker, uanset alder og forhold i øvrigt, så kan man måske også forvente, at befolkningens overholdelse af restriktionerne indendørs bliver meget bedre, hvis deres mulighed for at få opfyldt de sociale behov udendørs bliver forbedret. Det i sig selv kunne gå hen og have en stærk dæmpende virkning på smitten, der som sagt først og fremmest sker indendørs.

Det er endda tænkeligt, at denne justering af restriktionerne betyder, at fremtidige nedlukninger, som dem vi havde i foråret, helt kan undgås i ventetiden på den gode vaccinedækning af befolkningen.

Her er nogle eksempler på måder at være social på udenfor, som må være gennemførlige, men der er nok mange andre muligheder.  

I børne- og fritidsinstitutionerne kan børnene passes uden for på legepladserne, i parkerne og i naturen. Undervisningen i skoler og uddannelsesinstitutioner kan flyttes udenfor. Arbejdsopgaver, inklusive møder og handel, der ikke kan gennemføres online, kan flyttes udenfor. Barer, cafeer, restauranter kan servere udenfor. Mange sports- og klub- og andre fritidsaktiviteter kan udøves udenfor. Gudstjenester og kulturelle arrangementer kan afholdes udenfor. Besøg på plejehjem og andre lignende institutioner, der er hjem for svækkede medborgere, kan arrangeres udenfor. Hyggeligt og festligt samvær med klasse- og arbejdskammerater samt bekendte, venner, og familie kan ske udenfor. Nytårets komme kan fejres udenfor.

Indenfor som udenfor
Eksemplerne er alternativer til socialt samvær indenfor, men kan også med fordel erstatte mange onlineaktiviteter, hvor det samtidige fysiske nærvær ofte savnes. Kan man ikke være udenfor, men må være sammen med andre muligt smittede, er det – ud fra den samme logik – selvfølgelig afgørende, udover at holde på afstandskravet, at sikre at luften udskiftes hele tiden, så man, i princippet, opnår fortynding af luft med viruspartikler i – ligesom udenfor.

Mange af forudsigelserne af, hvordan epidemien udvikler sig, og overvejelserne om, hvordan den bedst håndteres, baseres på komplekse matematiske modeller opbygget ud fra den viden, man har om epidemiens hidtidige forløb. Er modellerne gode, muliggør de forudsigelser af, hvordan epidemien vil udvikle sig, med og uden justering af forskellige forhold med indflydelse på epidemiens forløb.

Der savnes gode og transparente modeller, som kan forudsige de samlede virkninger på epidemien af at være mere uden for i kortere eller længere tid og af at være i rum med mere eller mindre udluftning eller andre tiltag, der fortynder indholdet af virus i indåndingsluften ligesom udenfor. Indtil vi får resultaterne fra modellerne, må opfordringen være at hente dobbeltgevinsten – mindre smitte og mere samvær – ved at være udenfor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00