Her er fire ting, vi lærte på Enhedslistens årsmøde 

Et flot snit.  

Kagen ved Enhedslistens årsmøde stod snorlige lørdag, hvor der også var premiere på en ny sæson af det populære DR-program Den Store Bagedyst.  

Men årsmøde-kagen havde intet med tv-dysten at gøre. Den var til for at fejre det faktum, at partiet nu har været repræsenteret i Folketinget i 25 år. En periode, hvor partiet har udviklet sig fra et perifert protestparti, der kæmpede mod at undgå spærregrænsen, til et parti, der nu i mere pragmatisk stil udøver magt som central støtte til S-regeringen.  

Det leder os hen til den første ting, vi lærte ved Enhedslistens årsmøde, der løb af stablen i Valby lørdag og søndag. 

Vores rotation er rigtig vigtig. Det er en del af vores DNA.

Mikael Hertoft
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

1. Planer om yderligere modernisering udskudt 
For Pernille Skipper omtalte i sin årsmødetale selv partiets udvikling de seneste 25 år, og at Enhedslisten har udviklet sig i en god retning til at blive et mere moderne og pragmatisk parti. Op til årsmødet stod det klart, at der fortsat er stærke kræfter i Enhedslisten, der arbejder på at skubbe yderligere på den proces. Og at der stadig er kræfter, som helst ikke vil samme vej. Helt op til årsmødet fik et forslag om valg til hovedbestyrelsen nemlig magtkampen til at bryde ud i lys lue.

Den profilerede EL-politiker Pelle Dragsted var bannerfører for forslaget, og han lagde ikke skjul på, at det handler om at gøre op med det relativt store mindretal i hovedbestyrelsen, som for ofte laver bøvl, når der skal vedtages finanslov eller forståelsespapir. Pelle Dragsted blev sågar beskyldt for at lyve af hovedbestyrelsesmedlem Michael Voss. 

På årsmødet besluttede de delegerede, at den debat – på grund af tidspres – skal udskydes til næste årsmøde. Den endelige armlægning må tages til foråret. 

Valget til hovedbestyrelsen søndag gav dog en lille delsejr til Pelle Dragsted, der blev valgt ind med flest stemmer blandt de delegerede. Michael Voss røg ud af hovedbestyrelsen. 

2. Skipper forlader skuden – men ikke lige nu 
Søndag vedtog Enhedslisten vanen tro sine kandidater til Folketinget. Men denne gang uden partiets frontfigur Pernille Skipper, der ikke kan stille op til Folketinget næste gang på grund af partiets rotationsprincip. Det betyder, at Rune Lund nu er partiets spidskandidat ved folketingsvalget. Men hvem der skal overtage posten som politisk ordfører, når Pernille Skipper på et tidspunkt overdrager faklen til en ny, er ikke på plads. 

Og Pernille Skipper siger da også til Altinget, at et skifte ikke er lige oppe over.  

Men i Enhedslisten er man klar over, at skiftet kommer, og at det kan skabe udfordringer. Og partiet rotationsprincip er derfor heller ikke lige elsket alle steder. Transportordfører Henning Hyllested (EL) beklager sig åbent over, at store profiler som Pelle Dragsted, Pernille Skipper og Johanne Schmidt-Nielsen er blevet forhindret i at stille op til Folketinget. Hyllested lægger derfor op til at ændre rotationsprincippet for at undgå lignende situationer fremover. 

Men det bliver svært. For som hovedbestyrelsesmedlem Mikael Hertoft siger: ”Vores rotation er rigtig vigtig. Det er en del af vores DNA.”

3. Krav, krav, krav 
Enhedslistens årsmøde lå, lige inden finansminister Nicolai Wammen (S) indkalder til finanslovsforhandlinger. Og det kunne mærkes. Pernilles Skipper brugte sin årsmødetale til at opridse partiets hovedkrav om flere penge til klimaet og psykiatrien. Men pressens opmærksomhed blev også udnyttet til at fyre et naturudspil af. Og der blev krævet indsatser for at bekæmpe social dumping, der blev stillet krav om hjælp til voldsramte kvinder, og så krævede partiet lempelser af udlændingepolitikken. 

Pernille Skipper understregede da også i sin årsmødetale, at Enhedslisten ikke har tænk sig at lade regeringen føre udlændingepolitik med højrefløjen. 

“Lad mig bare sige til Mette Frederiksen (S) og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S): Hvis I tror, der bliver ro om udlændingepolitikken, så kan I godt tro om igen,” sagde hun.

4. Ny EU-politik? 
Enhedslisten kom før sommerferien for første gang i Europa-Parlamentet, mens Folkebevægelsen mod EU røg ud. Dermed skete præcist, hvad modstandere af selvstændig opstilling af Enhedslisten frygtede. Men i Enhedslisten er der ikke den store skyldfølelse at spore, og analysen fra flere fremtrædende medlemmer er snarere, at det var Brexit og ikke Enhedslisten, der sparkede Folkebevægelsen ud. 

Men debatten om EU er tilsyneladende ikke slut for Enhedslisten.

På årsmødet lykkedes det således tidligere borgmester i København Mikkel Warming at få vedtaget et forslag om, at partiet skal vedtage en ny EU-politik på årsmødet i 2021. Warming er erklæret modstander af Enhedslistens politik om, at Danmark skal forlade EU. Og så mener han ikke, at Enhedslistens nuværende politik giver noget ordentligt bud på, hvordan de grænseoverskridende problemer skal løses.

Warmings forslag blev stemt igennem med stemmerne 183 for og 123 imod.