Her er interviewet, der fik Landbrug & Fødevarer til at sige undskyld
I et interview omtalte viceformanden for Landbrug & Fødevarer en professor som “sindsforvirret” og angreb forskningsresultater. Læs eller genlæs her artiklen, der siden har fået miljøministeren op af stolen og Landbrug & Fødevarer til at give en undskyldning.
Andreas Arp
Journalist og redaktørArtiklen blev bragt første gang 2. februar.
De massive landbrugsprotester i Bruxelles i disse dage får på ingen måde opbakning fra de danske landmænd.
Det gør erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer helt klart.
Vi er utilfredse med én afdeling på Aarhus Universitet. Det har vi været i mange år.
Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer
”Vi er slet ikke med på det der, og det vil vi gerne tage stærkt afstand fra. Det giver kun fjendskaber. Det giver ingen resultater overhovedet andet end, at det bliver endnu værre,” siger viceformand Thor Gunnar Kofoed til Altinget.
De omfattende traktordemonstrationer startede med blokerede veje i Frankrig og har i den seneste uge spredt sig til både Polen, Rumænien, Holland, Tyskland og nu også Belgien.
Torsdag indtog bondeoprøret Bruxelles, hvor der blev sat ild i gaden, kastet æg på EU-bygninger og antændt kanonslag. Det skete sideløbende med, at EU’s stats- og regeringschefer var samlet til topmøde.
Vreden tager især udgangspunkt i nye miljøkrav og handelsforhold, men utilfredsheden retfærdiggør ikke de voldsomme reaktioner, understreger Landbrug & Fødevarer.
”Hvis ingen lytter, kan man tage næste skridt og gøre som fagbevægelsen og lave blokader på lovlig vis. Men vold og hærværk tager Landbrug & Fødevarer fuldstændig afstand fra. Det bærer intet andet end had med sig. Det gælder også dem, der kører staldmøg ind i byerne eller spreder gylle op ad offentlige bygninger. Det er svineri af værste grad, og det kan vi slet ikke bakke op om,” siger Thor Gunnar Kofoed.
Danske landmænd deltager
Har I været involveret i planlægningen af demonstrationerne?
”Vi har været orienteret om det og er også blevet spurgt, om vi fra Danmark ville være med. Men vi mener, at det er en fordel at tage kampen i forhandlingsrummet. Vi er inviteret med til at finde løsninger, og det er der behov for på mange områder,” siger L&F-viceformanden.
Han påpeger, at Danmark er ”langt foran” mange af de andre EU-lande på dagsordener som miljø, dyrevelfærd og klima.
”Derfor har vi heller ikke de samme udfordringer som dem. Vi kan ikke bakke op om, at de ikke skal nå de mål, vi har nået, og vi kan heller ikke troværdigt sige, at det ikke kan lade sig gøre, når vi er nået i mål i Danmark. Derfor har vi været tilbageholdende.”
Er I bekendt med, om der er nogle danske landmænd, der deltager?
”Vi er bekendt med, at der er danske landmænd, der er rejst derned af egen vilje og er med. Men samlet set er vi ikke med fra dansk side,” siger han og fortsætter:
”Mange af de andre lande har ikke været igennem den samme strukturudvikling som os, og det gør det svært for dem at leve op til miljøkravene. Der er tale om små landbrug, der er meget mindre end dem, vi har, og de har svært ved at overleve dem.”
Artiklen fortsætter efter tweetet.
{{embed:1547}}
Kan ske i Danmark
Du nævner, at Danmark er foran, men der er jo stadig flere miljø- og klimakrav på vej her også. Vurderer du, at der er en risiko for, at vi kan komme til at se lignende demonstrationer i Danmark?
”Det håber jeg ikke. Og når jeg siger det, er det velvidende, at vi har rigtig mange landmænd, der har pudset traktoren og tanket den op. De er klar. Men vi håber, at der bliver lyttet, og at vi kan finde nogle faglige løsninger og tidshorisonter, man kan se sig selv i,” siger Thor Gunnar Kofoed og fortsætter:
”Landmænd er særligt i Danmark sindssygt fagligt vidende, og hvis de kun kan se sig selv i afgrunden og ser ind i politiske tiltag, der modstrider faglig viden, kan det være med til at tænde op under de her aktioner.”
Så du ser den risiko i Danmark?
"Ja, det gør jeg. Den er overalt, fordi landbruget er presset økonomisk. Det gælder i Danmark, men det gælder også resten af Europa, fordi resten af verden ikke stiller de samme krav. Og vi har et fuldstændig åbent verdensmarked, når det angår fødevareproduktion. Så længe, at der ikke er markant underskud på fødevarer, bliver vi presset af priserne udefra.”
Vi skal bare gøre det fagligt rigtigt og ikke fordi, der er en eller anden sindsforvirret professor i Aarhus, der render rundt og kalder sig selv professor og siger, at verden er på en bestemt måde.
Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Hvad vil dit budskab være til dem som, du ikke håber, griber til den her slags protester?
"Bliv hjemme og lyt til os. Vi er nødt til at finde en forhandlingsløsning med dem, der bestemmer lovgivningen. Vi lever i et demokrati, og det er vi nødt til at spille med i på den mest faglige og dygtige måde. Jeg mener, at vi er rigtig godt forberedt både på klimaforhandlingerne, men også på kvælstofdelen," siger L&F-spidsen.
"Sindsforvirret" professor
Thor Gunnar Kofoed henviser til, at der hele vejen rundt i landet er landboforeninger, der tager initiativ og ”presser kommunerne” for at nå de grønne mål.
”Det er landbruget, der er drivende i arbejdet i modsætning til det demokratiske system i form af staten og Miljøstyrelsen, der bare holder sig til nogle gamle modelberegninger. De udpeger landbruget som et problem, men kommer ikke med en løsning,” siger han og fortsætter:
”Landbruget vil gerne løse det. Vi skal bare gøre det fagligt rigtigt og ikke fordi, der er en eller anden sindsforvirret professor i Aarhus, der render rundt og kalder sig selv professor og siger, at verden er på en bestemt måde uden at være villig til at finde andre løsninger end at fjerne landbrug.”
Når du nu siger, at modstanden mod kommuner, stat og professorer er berettiget, er du ikke så ikke selv med til at motivere de demonstrationer, du selv frygter?
"Nej, fordi jeg siger ikke professorer (i flertal red.). Og jeg siger heller ikke, at vi ikke skal løse problemet."
På den ene side siger du, at vi lever i et demokrati og derfor bør tage dialogen med lovgiverne, men på den anden side siger du, at kritikken er myndighederne er berettiget, og at den demokratiske proces ikke fungerer?
"Det er rigtigt, den har ikke fungeret godt."
Hvorfor skal de landmænd, der har lyst til at protestere, så lytte til dig, når du siger, at de skal stole på jer og demokratiet?
”Fordi vi tager teten i hvert enkelt vandopland og finder løsninger. Det er også demokrati, og det er også en måde at sige fra på. Vi accepterer ikke det, som Aarhus Universitet render rundt og siger, fordi det er ikke rigtigt. De er ikke kommet med en løsning i 30 år. De siger, at der er et problem, og at der bliver ved med at være et problem. De siger, at iltsvindet aldrig har været højere, og at det er landbrugets skyld. Det er noget biologisk videnskabeligt forfærdeligt sludder,” siger Thor Gunnar Kofoed og fortsætter:
”For det første er temperaturen to grader højere, og for det andet har der ikke været så meget iltindstrømning til de indre danske farvande som nu. Det er det, der er årsagen til iltsvind. Det har intet med kvælstof at gøre."
Har iltsvind intet med kvælstof at gøre?
Det er en overudnyttelse af landskabet, der er skyld i en hel række af de miljø- og klimaproblemer, som landbruget står for. Det er ikke til diskussion.
Stiig Markager
Professor ved Aarhus Universitet
"Jo, det har det, men det er ikke det, der er skyld i, at niveauet er historisk højt.”
Kan ikke bruge ”den form for videnskab”
Synes du, at det er løsningsorienteret at kalde Aarhus Universitets arbejde for noget forfærdeligt sludder og en professor for sindsforvirret?
"Vi er utilfredse med én afdeling på Aarhus Universitet. Det har vi været i mange år. Det er derfor, vi har fået lavet De 7 Synder (kampagne mod fejl og mangler i vandplanerne red.) og second opinion, og nu har vi fået et internationalt ekspertpanel, der siger flere af de ting, vi har sagt hele tiden."
De bakker da forskningen fra Aarhus Universitet op?
"Nej, de bakker modellen op. Og modellen er ikke skabt af Aarhus Universitet, den er skabt af DHI. Det er de data, man putter i modellen, som indeholder fejl. Det er også det, de siger. Og det er Stiig Markagers (professor på Aarhus Universitet red.) afdeling, der putter de data ind. Det er derfor, at vi hver eneste år bruger tid på at slås med DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet red.) om, hvorvidt det er de rigtige data eller forkerte. Vi følger også selv målestationerne," siger L&F-viceformanden og tilføjer:
"Den form for videnskab kan vi ikke rigtigt bruge til noget. Derfor samarbejder vi nu mere med mange andre universiteter. Det er for eksempel Syddansk Universitet, som vi samarbejder med i Odense Fjord-samarbejdet, der kører sindssygt godt. De kommer med forslag og løsninger.”
Thor Gunnar Kofoed mener på den baggrund også, at landbruget nok skal nå i mål med de politiske ønsker om reduktioner i udledningerne af kvælstof og drivhusgasser.
”Vi ønsker bare at bruge nogle universiteter, som gerne vil være med til at finde løsninger og underbygge det videnskabeligt. Hvis landmænd kan sig selv i en løsning, går de positivt og aktivt ind i det, og så bliver der hverken brug for traktordemonstrationer eller hårde lovindgreb," siger han.
Professor: Pinligt for L&F
Altinget har forelagt Thor Gunnar Kofoeds kritik af Aarhus Universitets arbejde for professor i havmiljø Stiig Markager fra Aarhus Universitet.
Han kalder det først og fremmest ”pinligt for Landbrug & Fødevarer, at de har en viceformand, der kommer med sådan nogle påstande”.
”De er ikke rigtige, og det er også et tilbageskridt, fordi der i et stykke tid nu har været enighed mellem os og landbruget om de fundamentale ting på det her område,” siger Stiig Markager.
Professoren fremhæver for det første, at han selv af flere omgange har peget på, at løsningen på miljøproblemerne er at tage landbrugsjord ud af drift.
”Og jeg har endda også været ret specifik om, hvad det er for nogle jorder. Det er en overudnyttelse af landskabet, der er skyld i en hel række af de miljø- og klimaproblemer, som landbruget står for. Det er ikke til diskussion,” siger han.
Gunnar Kofoeds kritik af brugen af data er også ”helt ude i hampen”, mener Stiig Markager.
”For det første siger han, at det er min afdeling, der indsamler de data, og det er ikke rigtigt. Det er en anden afdeling. For det andet er de tal, der ligger til grund for det her, fuldstændig internationalt accepterede og de samme, som alle andre lande bruger,” siger professoren.
Selvom det er korrekt, at temperaturen er blevet højere, ændrer det heller ikke på, at landbrugets kvælstofudledninger bidrager markant til udfordringerne med iltsvind, slår han fast.
”Udledningerne er på et alt for højt niveau i forhold til, hvad naturen kan tåle. Det er der ikke nogen tvivl om, og det er ikke til diskussion. Nu bliver der også refereret til second opinion, og den giver os ret på alle punkter,” siger Markager videre.
Han henviser endelig til, at formanden for det internationale ekspertpanel, der har gransket de danske vandplaner, på Plantekongres 2024 tidligere på måneden advokerede for at stoppe med at fodre mistilliden i debatten om fagligheden bag de danske kvælstoftal.
Læs mere om det her. Og læs mere om demonstrationerne i Bruxelles her.