Historiker: Tilbageholdelse af EU-midler stopper ikke Orbáns afdemokratisering af Ungarn

Men dann haben wir anderen Methoden. Der ligger en global minimumskat på multinationale firmaer samt en hjælpepakke til Ukraine til en værdi af 18 milliarder euro klar på EU’s finansministres bord.

De skal bare lige vedtages. Enstemmigt.

Og så længe der findes veto-ret i Rådet for Den Europæiske Union, så længe har Viktor Orbán (og andre) et meget stærkt pressionsmiddel. Onde tunger kunne ligefrem kalde det afpresning.

Tjekkiet, der lige nu har formandskabet i EU, har længe arbejdet på at overbevise Orbán og hans regering om, at droppe de annoncerede minimumsskat- og Ukraine-veto’er, men det er ikke sådan, man leger med Orbán. Man kan ikke sweet-talke, forklare, overbevise eller beordre en mand som Orbán til noget som helst, der ikke indlysende tjener hans egen interesse.

Man kan ikke sweet-talke, forklare, overbevise eller beordre en mand som Orbán til noget som helst, der ikke indlysende tjener hans egen interesse

Vibe Termansen
Journalist og historier

Så nu vil det tjekkiske formandskab ifølge EU-mediet Politicos kilder også bruge anderen Methoden: Minimumsskatten, Ukraine-hjælpepakken og godkendelsen af Ungarns genopretningsplan, (altså planen for, hvordan Ungarn vil bruge 5,8 milliarder fra EU’s genopretningsfond, hvis de bliver udbetalt), kommer på samme dagsorden, på samme møde – men med minimumsskatten og Ukraine-hjælpepakken først.

”Man gemmer det søde til sidst,” som en unavngiven EU-diplomat i den anledning sagde til Politico.

Men kan Rådet overhovedet tilbageholde midlerne til Ungarn?

Allerede i september meldte den polske premierminister Mateusz Morawiecki klart ud, at Warszawa ”med al sin styrke” vil bekæmpe alle handlinger fra EU, ”hvis mål det er ulovligt at fratage en medlemsstat, specielt Ungarn, EU-midler.”

Der har ellers blæst iskolde vinde mellem de to lande siden Rusland invaderede Ukraine, med Polen klart på Ukraines side og med Ungarn med en så pro-russisk indstilling, at landet er blevet beskyldt for at være Putins trojanske hest i EU og i Nato.

Spørgsmålet er, om EU-hjælpepakken til Ukraine vil være vigtigere for Polen end at stå skulder ved skulder med Ungarn i retsstatskrisen? EU tilbageholder lige nu 36 milliarder euro til Polen i genopretningsmidler.

Retsstatsmekanismen er altså en metode, der er opfundet, vedtaget og som tilmed er brugbar overfor medlemsstater, der bevidst afvikler deres retsstat og samtidig snyder med EU’s midler

Vibe Termansen
Journalist og historier

Selv hvis Polen og Italien, hvis nye regering har sendt masser af kindkys til Ungarn, ender med at støtte Ungarn i denne sag, er det ikke nok. For tilbageholdelsen af midler til en EU-medlemsstat, der både har problemer med korruption, og har problemer med retsstaten, altså ikke uafhængigt vil kunne retsforfølge folk, der fifler med EU’s midler, (det hedder retsstatsmekanismen), kræver ikke enstemmighed (minus det land, det handler om).

Det er nok med kvalificeret flertal. Det betyder, at 55 procent af medlemsstaterne, med tilsammen mindst 65 procent af EU’s indbyggere, skal stemme for.

Retsstatsmekanismen er altså en metode, der er opfundet, vedtaget og som tilmed er brugbar overfor medlemsstater, der bevidst afvikler deres retsstat og samtidig snyder med EU’s midler.

Så er det jo bare at sætte i gang. I går, onsdag 30. november, meldte Kommissionen officielt ud, at den fastholder sit forslag fra september om at tilbageholde 7,5 milliarder euro, da der er en ”fortsat risiko” for den ”juridiske uafhængighed og beskyttelsen af EU-budgettet”.

Samtidig har den godkendt Ungarns genopretningsplan, men også de 5,8 milliarder euro herfra skal tilbageholdes, indtil Ungarn overholder reglerne. Rådet har nu indtil 19. december til at tage stilling til Kommissionens forslag.

Det var en beslutning, der var lige så rigtig, som den var længe ventet. Det vil nok ikke stoppe Orbán i hans afdemokratiseringsprojekt. Men så vil det i det mindste ikke være finansieret af EU.

Både korruptionen og de alvorlige brud på retsstatsprincipperne i Ungarn er veldokumenterede. I september besluttede Europa-Parlamentet, at Ungarn ikke længere kan kaldes et demokrati. Det er heller ikke et diktatur - endnu - det er noget derimellem. Et hybridregime, eller et valg-autokrati. 

Men da den ungarske regering før sommerferien så de mange dejlige EU-milliarder forsvinde længere og længere ud mod horisonten, gik et intensivt arbejde i gang. Justitsminister Judit Varga har fløjet frem og tilbage til Bruxelles som et pendul, og forhandlet meget tekniske detaljer, sådan at Ungarn kunne opfylde de 17 såkaldte milepæle, Kommissionen anbefalede, Ungarn fik ændret, før midlerne kunne udbetales.

Ungarn havde frist til 19. november og regeringen har udspyet love, som parlamentet, hvor Fidesz har to-tredjedels-flertal, har godkendt i en rasende fart op til denne dato.

Europa-Parlamentet var ikke imponerede. I deres undersøgelse fandt det de ungarske reformer utilstrækkelige til at genindføre retsstatsprincipperne. Desuden var de dårligt implementerede.

EU-Kommissionen var enig. Da fristen blev nået, var der ikke længere 17 milepæle, der skulle opfyldes. Der var 27.

Det er, som nævnt, meget teknisk. Forfatnings-forskerne Kim Lane Scheppele og Gábor Mészarós fra Princeton University har analyseret de love, det ungarske parlament har vedtaget for at opfylde EU-Kommisionens anbefalinger.

De er heller ikke imponerede.

hvis der fandtes en effektivt fungerende retsstat i Ungarn, havde man slet ikke behov for en anti-korruptionsenhed. Så kunne eventuelle korruptionssager klares ved domstolene

Vibe Termansen
Journalist og historier

Den ungarske regering har gjort de mange nye love så indviklede, at selv ungarske jurister har svært ved at læse og forstå dem. Det må derfor være rimeligt at antage, at der også sidder mindst et par politikere i det ungarske parlament, der ikke til bunds har forstået, hvad de har stemt for.

Måske regeringen heller ikke selv har forstået de nye love. Nogle af dem blev i hvert fald revideret allerede et par uger senere.

Indholdet i de nye love er også problematisk.

Et enkelt eksempel: Det nye agentur for revision af EU-midler, der skal forhindre korruption med EU-midler i Ungarn, hedder det samme, som det gamle revisionsagentur, EUTAF. Dets direktør skal politisk udpeges, og det har Orbán faktisk allerede gjort.

Han valgte… den gamle direktør.

Den gamle direktør, fra det gamle EUTAF, der således også er den nye direktør i det nye EUTAF, skal fastlægge organisationsstrukturen, lave alle reglerne, ansætte alle medarbejderne og kan blande sig i deres arbejde helt ned til enkelte revisionsopgaver. Hvis en undersøgelse skulle vise sig at afdække noget snavs, kan den politisk udpegede direktør for det nye EUTAF simpelthen lukke undersøgelsen.

Hvis det ikke ligner en and, ikke går som en and og ikke lyder som en and, ja, så er der jo en vis risiko for, at det ikke er en and – eller, i det her tilfælde, en effektiv mekanisme mod korruptionsbekæmpelse.

I øvrigt kan man også hævde, som tyske Daniel Freund, der sidder i Europa-Parlamentet for De Grønne, har gjort, at hvis der fandtes en effektivt fungerende retsstat i Ungarn, havde man slet ikke behov for en anti-korruptionsenhed. Så kunne eventuelle korruptionssager klares ved domstolene.

Har man derimod ikke et effektivt fungerende, uafhængigt retssystem, så kan man indføre alle de nye/gamle revisionsenheder med nye/gamle direktører, man vil. Det kommer ikke til at ændre noget.

Men hvad nu hvis den ungarske regering faktisk ændrede alt det, Kommissionen bad den om, for at få udbetalt EU-midlerne? Det hele? Til fingerspidserne?

Ja, så kunne Orbán stadig ændre lovene tilbage igen, lige så hurtigt som han fik dem vedtaget. Han har to-tredjedels-flertal i parlamentet og en imponerende parti-disciplin i Fidesz. Skulle det glippe, kan han styre per dekret. Siden maj har der været en nødretstilstand - denne her er defineret som en ”tilstand af fare” - i Ungarn på grund af krigen i nabolandet Ukraine og den økonomiske situation, som da også i dén grad er nedslående.

”Faretilstanden”, med dertilhørende mulighed for at styre per dekret, afløser en række andre nødretstilstande. Faktisk har Ungarn været i nødretsstilstand siden flygtningekrisen i 2015.

Bliver midlerne derfor på et tidspunkt frigivet til Ungarn, vil det derfor være klogt at udbetale dem i små portioner, så lovene ikke bare bliver ændret tilbage i løbet af natten eller weekenden.

For som Kim Lane Scheppele og Gábor Mészarós skriver: ”I Ungarn skifter lovene hele tiden, men det bliver ikke bedre. Indtil det problem er fikset, vil ethvert anti-korruptionsprogram, EU-institutionerne bliver enige med den ungarske regering om, være bygget på sand.”