Hver anden lokalpolitiker: Embedsværket har for stor magt i min kommune

Hver anden kommunalpolitiker svarer i en ny rundspørge, at de oplever, at de lokale embedsmænd har for stor magt. Det er en dårlig undskyldning, mener andre, mens kommunaldirektør-formand anbefaler mere dialog og inddragelse.

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

’Administrationspartiet’ sidder tungt på de politiske beslutninger i landets byråd og kommunalbestyrelser. Det mener en meget stor andel af landets kommunale politikere.

I en stor rundspørge Altinget har gennemført blandt de 98 kommunalbestyrelser svarer hver anden, at embedsmændene har for stor magt i deres kommune. Det er blandt andet tilfældet i Silkeborg Kommune, hvis man spørger Jarl Gorridsen, der i snart otte år har siddet i byrådet for borgmesterpartiet Venstre.

”Nogle gange kommer tingene meget til at handle om deres job, deres ambitioner og deres projekter og ikke så meget om vores som politikere,” siger han.

Også i Rudersdal Kommune oplever Birgitte Schjerning Povlsen (K), at hun nogle gange skal være ualmindelig ”vaks ved havelågen”, hvis hun skal undgå, at den administrative styring tager overhånd i forhold til de politiske prioriteter.

”Vi har en stærk embedsmandskultur i Rudersdal, Og nogle gange når man lige at tænke ’hov hvad var det lige, der skete her’? Hvorfor er det, at I ikke inddrager politikerne eller bare tror, at den her løsning er den rigtige,” siger Birgitte Schjerning Povlsen, der er formand for kommunens social- og sundhedsudvalg.

Ensidig fremstilling af sager og løsninger

I Esbjerg Kommune har man i løbet af den forgangene valgperiode haft store diskussioner om embedsmændenes rolle i forhold til de folkevalgte.

I en kronik bragt her på Altinget gav byrådsmedlem og tidligere folketingspolitiker Anne-Marie Geisler Andersen (R) udtryk for, at politikerne hverken sætter retningen eller dagsordenen, men bare skal blåstemple administrationens politik.

Den kritik genkender Nini Oken, der er socialdemokratisk byrådsmedlem i den Venstreledet Esbjerg Kommune. Hun oplever, at der ofte er en tendens til, at det er embedsmændenes perspektiv, som er det bærende for, hvordan sager vinkles og skæres til, når de lægges frem for byrådet.

”Selvfølgelig skal man stole på sit embedsværk. Men man er også nødt til at være kritisk. Ofte bliver sagerne stort set kun belyst ud fra et ’kommune-perspektiv’ og ikke ud fra andre perspektiver,” siger Nini Oken.

Hun efterlyser en ”360-graders-vinkling” af sagerne, hvor embedsværket i højere viser fordele og ulemper, som de kan se ud fra andre perspektiver, end det der lige er det kommunale systems perspektiv.

Politikere opfattes som besværlige

Det kunne ifølge Nini Oken eksempelvis have været en fordel i en meget omdiskuteret sag om placering af vindmøller omkring Tjærebog i den sydlige del af Esbjerg Kommune.

Her var det de lokale og utilfredse borgere, der fik samlet et fagligt materiale, som kunne udfordre embedsværkets indstilling.

”Det kan kræve stor viden, tid og ressourcer, hvis man vil trække beslutninger i en anden retning, end det embedsværket lægger op til. Jeg kunne godt tænke mig, at de kom med en mere nuanceret vurdering af, hvad der er både positivt og negativt, så jeg kan tage beslutning ud fra det,” siger Nini Oken.

Fakta

Om rundspørgen

Altinget har forud for det kommende kommunalvalg foretaget en rundspørge blandt landets kommunalpolitikere, hvor vi sætter fokus på rammerne og arbejdsvilkårene for det politiske virke i en kommunalbestyrelse.

Rundspørgen er sendt på mail til i alt 2.413 kommunalpolitikere i perioden fra juli til august 2021, og 1.046 af dem har svaret. Ikke alle har svaret på alle spørgsmål. Alle besvarelser er anonyme, medmindre respondenten selv har angivet andet.

Af de 1.046, der har besvaret rundspørgen, har 958 angivet, hvilken region de kommer fra. 25,8 procent (247) kommer fra en kommune i Region Hovedstaden, 17,6 procent (169) fra Region Sjælland, 27,9 procent (267) fra Region Syddanmark, 16,8 procent (161) fra Region Midtjylland og 11,9 procent (114) fra en kommune i Region Nordjylland.

Også Jarl Gorridsen fra Silkeborg fremhæver embedsværkets sagsfremstilling, som en af de måder, hvor han oplever, at magtbalancen tipper væk fra politikerne.

Og at politikere bliver opfattet som ”besværlige og irriterende,” hvis de ønsker andre løsninger eller selv forsøger at sætte emner på dagsordenen, som forvaltningen måske ikke er så interesseret i.

”Vi politikere er jo nok også besværlige, fordi vi kommer og vil prøve at trække tingene i en anden retning. Men det er jo sådan, at tingene er skruet sammen. Det skal også de ledende embedsmænd kunne rumme og tage alvorligt, og det synes jeg nogle gange mangler, og det i stedet bliver deres organisatoriske interesser, vi politikere kommer til at støtte,” siger Jarl Gorridsen.

Styringsfikseret regnearkspolitik skal udfordres

I Rudersdal Kommune mener Birgitte Schjerning Povlsen, at en del af kommunens stærke embedsmandskultur også hænger sammen med, at der har været et meget langt kontinuerligt Venstre-styre igennem årene.

Den politiske kontinuitet giver fordele i forhold til den generelle stabilitet. Men det gør ifølge hende også, at embedsværket har det med at blive lige lovligt selvkørende, når borgmesteren kan være beskæftiget med andre ting.

Blandt andet er hendes oplevelse, at administrationens ’regnearkspolitik’ har det med at overtrumfe politiske prioriteringer, når det kommer til ting som fordele og gevinster ved at sammenlægge plejehjem.

Her er det så op til politikerne at tvinge embedsværket til at tænke ud af boksen.

”Man ender med at blive for styringsfikseret og mangler at blive udfordret på, at der også kan findes andre løsninger – løsninger som man nogle gange kun kan finde i samarbejdet med borgerne. Det kan godt være, at det er processer, som tager længere tid, men til gengæld bliver de mere iderige og holdbare,” siger Birgitte Schjerning Povlsen.

Læs også

Det er dog ikke alle, der er enige i, at de kommunale embedsmænd har for meget magt i forhold til de lokale politikere.

Lige knap 40 procent svarer i Altingets rundspørge, at de er enten ’uenige’ eller ’helt uenige’ i, at det skulle være tilfældet i deres kommune.

En dårlig undskyldning for manglende politiske resultater

Her i blandt Peter Stig Kristensen fra Enhedslisten, der også sidder i byrådet i Silkeborg Kommune. Også selv om han i modsætning til Jarl Gorridsen fra Venstre, sidder på sidelinjen i forhold til det borgerlige politiske flertal.

Han mener hverken, at det er en særlig ”pæn” eller ”fair” kritik, at embedsmændene skulle dominere det politiske.

”Jeg oplever både i Silkeborg, men også mere generelt, at det kan blive brugt som en dårlig undskyldning, når man ikke lige kan få sin egen politik igennem,” siger Peter Sig Kristensen.

Der vil jeg gå så langt som til at sige, at det kan være ren gift for demokratiet.

Peter Sig Kristensen (EL)
Byrådsmedlem i Silkeborg Kommune

Han kan godt genkende, at administrations oplæg og indstillinger til politiske beslutninger kan være skåret til, sådan at de peger i en bestemt retning.

”Men i de fleste tilfælde har jeg set det som, at embedsværket prøver at ramme en politisk beslutning – altså at de prøver at vinkle en sag i retning af, hvad de vurderer, der kan være politisk flertal for. Og det synes jeg egentlig ikke der er noget odiøst i,” siger Peter Sig Kristensen.

Udover at sidde i byrådet i Silkeborg er han også ansat på Enhedslistens landskontor som kommunalpolitisk koordinator og har derfor bred kontakt med partiets øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Gift for demokratiet

Også blandt sine partifæller oplever han, at embedsmændenes magt nogle gange bliver brugt som en måde at bortforklare, at man ikke kan komme igennem med sin politik.

Helt galt oplever han det, når andre politikere begynder at læse partipolitiske holdninger ind i embedsværkets handlinger.

”Der vil jeg gå så langt som til at sige, at det kan være ren gift for demokratiet at påstå det,” siger Peter Sig Kristensen.

Blandt de øverste kommunale embedsmænd i Kommunaldirektørforeningen (Komdir) tager formand Niels Nybye Ågesen det alvorligt, at så stor en andel af de kommunale politikere giver udtryk for, at hans kollegaer udøver en for stor magt.

”Der er åbenlyst en pointe i, at så mange svarer, som de har gjort. Der er en pointe i forhold til, at det er en ledelsesopgave for ikke mindst kommunaldirektøren og kommunens øvrige direktører at støtte et politisk rum for hele byrådet,” siger Niels Nybye Ågesen, der selv er kommunaldirektør i Vejle Kommune.

Bermudatrekanten skal håndteres

Han peger på, at man skal holde sig for øje, at de kommunale embedsmænd skal servicere hele byrådet og ikke kun borgmesteren, og på den måde adskiller sig fra et ministerielt styre, hvor fokus er på betjening af ministeren.

Og han anerkender, at der også er en vigtig diskussion i forhold til, hvordan beslutninger behandles i ”bermudatrekanten” mellem borgmester, udvalgsformand og administration set i forhold til den samlede inddragelse af et byråd.

Samtidig oplever Niels Nybye Ågesen en tendens i tiden til, at både politikerne og embedsmændenes roller er under forandring. Det handler ikke mindst om, at man fra den administrative topledelse i højere grad skal være klar til at åbne for, at politikerne kan tage borgernes perspektiv ind i beslutningsprocessen.

Og at embedsmændene skal arbejde med at facilitere dialog og åbenhed fremfor entydigt at fokusere på ”lovlighed, regler og penge”.

”Jeg tror ikke, at der er en eneste direktør i de danske kommuner, som ikke arbejder med den dialog og med at brede diskussionen ud og gøre det muligt at diskutere, om der kun er en løsning, eller om der kan være flere,” siger Niels Nybye Ågesen.

Tidlig inddragelse giver rum til politik 

For ham er ’tidlig inddragelse’ en afgørende ingrediens i opskriften på en samarbejdsform, som kan give de politiske beslutningstagere større mulighed for at påvirke sagernes gang.

Når først en sag er drøftet med de øverster politikere, og juristerne er færdige med deres vurderinger, så er sagen kørt.

Niels Nybye Ågesen
Formand for Kommunaldirektørforeninge, Komdir, og kommunaldirektør i Vejle Kommune

Konkret praktiserer han det selv i Vejle, når økonomiudvalget ikke kun skal gennemgå de sager, der er på dagsordenen til et møde, men også oplyses om, hvad der er på vej af sager.

Drøftelserne her vil så kunne løftes videre til byrådet, hvor man har mere åbne diskussioner om vigtige aktuelle emner på faste temamøder forud for byrådsmøderne.

”Man er nødt til at få skabt nogle rum, hvor man kan tale mere løst og overordnet om tingene og overveje, hvor det kan bevæge sig hen, inden sagen finder sit leje og går sin gang, siger Niels Nybye Ågensen og fortsætter:

"Når først en sag er drøftet med de øverster politikere, og juristerne er færdige med deres vurderinger, så er sagen kørt. Og så er der én løsning tilbage, og det er den, der kommer til at køre i byrådet."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jarl Gorridsen

Direktør og partner, DS Energy, byrådsmedlem (V), Silkeborg Byråd, formand, Silkeborg Forsyning, næstformand, Børn & Unge, medlem, Klima og Miljøudvalget
cand.merc. International Business (Århus Uni. 1994)

Birgitte Schjerning Povlsen

2. viceborgmester og kommunalvalgskandidat, Rudersdal Kommune, formand, Social og Sundhedsudvalg, Rudersdal Kommune, medlem, Økonomi- og Kultur og Fritidsudvalg, Rudersdal Kommune.
cand.phil. europæiske folkelivsforskning

Nini Oken

Byrådsmedlem (S), Esbjerg Kommune, medlem, Sundhed & Omsorgsudvalget, Esbjerg Kommune
sosu-skolen i Esbjerg, grundforløb på SOSU-skolen

0:000:00