Glenn Bech: Politikere har tendens til psykopati – og det skræmmer mig virkelig

Det er efterhånden fuldstændig normaliseret, at erhvervspsykologer hyres til at teste både ansatte og ansøgere med henblik på at matche dem med et givent arbejde.

Det er, desværre, også blevet en ny standard at udbyde kurser i de såkaldte "mørke personlighedstræk," som typisk anses for negative, men paradoksalt nok indeholder nogle egenskaber, som forbindes med "performance" og "succes i jobbet."

Nærmere bestemt psykopati (mangel på empati), narcissisme (overdrevet selvoptagethed) og machiavellisme (overbevisningen om, at målet helliger midlet), som samlet set menes at give individet en række konkurrencefordele på arbejdsmarkedet.

Kald mig naiv, men ovenstående udvikling, synes jeg, er skræmmende.

Manipulation, løgnagtighed, spidse albuer, magtmisbrug, svindel, skjult lobbyisme, mobning, nepotisme

Glenn Bech
Forfatter

Manipulation, løgnagtighed, foragt for menneskelig udsathed, spidse albuer, håndfast og overfusende kommunikation, magtmisbrug, svindel, skjult lobbyisme, mobning, nepotisme, personangreb i pressen, smædekampagner, mundkurvsprincipper – alt sammen udtryk for antisocial adfærd. Og en kultur og arbejdsmiljø, som virker særligt tillokkende for henholdsvis amoralske, risikovillige og statussøgende individer.

Både Forbes, Business Review, the Atlantic og the Independent har gentagne gange forsøgt at afdække fænomenet. Eksempelvis kan man i en artikel fra The Atlantic læse, at det tyder på, at mennesker med antisociale træk er mere tilbøjelige til at søge magt og prestige – herunder eksempelvis politisk magt.

Skæmmende, det synes jeg altså.

Nu besidder jeg ikke nogen indgående forståelse af arbejdsmiljøet på Christiansborg. Men det virker til, at fremtrædende politikere såvel som praktikanter ikke så sjældent sygemeldes med stress eller kastes under bussen for at frede en højerestående ansat.

Næsten hvert år hører vi om hændelser – personalesager, krænkelser, årtilange fortielser og administrativt fusk – som ikke just forekommer forbilledligt. Tempoet er højt, tiden knap; ansvaret er stort, arbejdsopgaverne mange – og spillet om magten synes konstant og ofte tåkrummende at bevidne. Som kan I slet ikke selv se det?

Hvis man lider af angst eller depression og dermed ikke er produktiv for arbejdsmarkedet, opfattes man hurtigt som syg, men at udvise narcissistiske eller psykopatiske træk, betyder ingenting, så længe man ellers udfylder jobbeskrivelsen.

At udvise narcissistiske eller psykopatiske træk, betyder ingenting, så længe man ellers udfylder jobbeskrivelsen

Glenn Bech
Forfatter

Kære folketingspolitikere, har I det godt? Er det muligt at trives i en kultur, hvor antisocial adfærd belønnes, som det er tilfældet? Hvad ville jeres familier svare, hvis jeg spurgte dem? Hvad med jeres ekskærester og tidligere arbejdspladser?

Vores ungdom lader til at knække under konkurrencesamfundets hæmningsløse pres og forventninger, og det synes i stigende grad også at være tilfældet for de voksne.

Hvad er det, I lærer befolkningen om lykke og psykisk sundhed, når I aften efter aften på landsdækkende TV ikke engang formår at skabe en dialog? Hvordan skulle vi, som ser op til jer, lære at lytte til hinanden, når I ikke engang selv kan eller vil? Findes der stadig regeringssøgende politikere, som er med helt inde i maskinrummet og også ønsker at blive genvalgt den efterfølgende periode, for hvem humanistiske idealer og etik betyder mere – eller mindst lige så meget – som rendyrket pragmatisme og målbare resultater?

Findes der politikere, som læser og værdsætter poesi? Findes der politikere, som faktisk tager Hendes Majestæt Dronningen alvorligt, når hun beder os om at skrue ned? Eller trænger idealerne sjældent længere ind end til symbolpolitikken?

Udefra virker Christiansborg overophedet – ikke nær så smuldrende en demokratisk institution som andre steder i verden, ikke endnu. I beder befolkningen om at have tillid til jer, men repræsenterer I stadig befolkningen? Så gå forrest. Vær lykkelige. Vær ordentlige. Vær store og forbilledlige. Offentliggør jeres partistøtte, revurder jeres lukrative pensionsordninger – vis os, at I ikke kun arbejder, hvor I gør, for magten og netværkenes og lønforholdenes skyld.