Analyse af 
Jakob Nielsen

Jakob Nielsen om krisen: Kun djøferne kan redde os nu

ANALYSE: Danmark står i en historisk krise, og ingen kan forudse udfaldet. Det eneste sikre er, at samfundet nu er lagt i hænderne på den mest udskældte faggruppe gennem de seneste 10 år: djøferne. Hvis vi kommer sikkert gennem coronakrisen, vil det være takket være en velorganiseret offentlig administration.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Jakob Nielsen

Hvilken ironi. Da Mette Frederiksen onsdag aften erklærede fjorten dages undtagelsestilstand i Danmark, stod hun sammen med sundhedsministeren flankeret af tre akademikere: en overlæge, en jurist og en økonom.

Indtil denne uge har hun ellers brugt meget af sin politiske kapital på netop at udpege akademikerne som roden til mange af de sygdomme, der plager den danske velfærdsstat. De sender rapporter frem og tilbage til hinanden og holder på den måde hinanden beskæftiget, mens der ikke er penge tilbage til kernevelfærden. De udfører helt enkelt for meget pseudoarbejde, som statsministeren sagde i en debat om politiet for nylig.

Men med en erklæret global pandemi, der i værste fald kan fylde hospitalerne og efterlade danskere uden mulighed for behandling, er situationen en anden. Lige nu er det faktisk kun djøferne, der kan redde os. Det er muligt, mange danskere er trætte af offentlig kontrol, regeringens styrede information og den evindelige centralisering. Men lige nu er det djøf-styrede samfund det, der samler os. 

Lige nu er Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, en klippe af ro og troværdighed, der hjælper statsministeren med at modvirke panik i brede kredse af befolkningen. Og hans akademikerkolleger i politiet, udenrigstjenesten og alle mulige andre steder i centraladministrationen er garanterne for, at samfundet kommer helskindet igennem det ekstreme eksperiment, det er at lukke hele landet ned i 14 dage eller mere.

Zombier fra Djøf
Det er kun lidt over en måned siden, at juristernes og økonomernes fagforening, Djøf, lancerede en stor kampagne, der skulle vise danskerne – og Mette Frederiksen (!) – at de havde forstået kritikken. Under overskriften ”Mere til fælles” fremlagde Djøf en model for, hvordan velfærdsmedarbejdere får mere direkte tid med borgerne.

Til kampagnen hører også en video udformet som en zombie-horrorfilm: ”Ingen kan vide sig sikre, når djøferne kommer” lyder det ildevarslende og sarkastisk i filmen. 

(Artiklen fortsætter under videoklippet.)

 

Men nu står landet pludselig i en helt uforudset national krise, der ikke er udløst af russiske hackere, islamiske terrorister eller amerikanske techgiganter – og som ikke kan løses med flere bevillinger til elitesoldater eller livvagter. Den kan kun løses af borgere, der stoler så meget på deres velorganiserede velfærdsstat, at de tager de fornødne hensyn og retter sig efter myndighedernes opfordringer.

USA er på katastrofekurs
Hvis man vil se kontrasten, kan man vende blikket mod Italien, hvor situationen er gledet helt ud af kontrol. Landet var alt for længe om at indse alvoren, og derfor er antallet af smittede og behandlingskrævende personer nu så stort, at sundhedsvæsenet ikke kan følge med.

Eller man kan se mod USA, der inden for få uger kan stå i en meget alvorlig situation som følge af coronavirus. Præsident Trump og hans regering har brugt de seneste uger på at prale med det relativt lille antal smittede i stedet for at forberede sig på det, der er på vej.

Efter tre år med Trump er djøf-laget i den amerikanske centraladministration så svækket, at der ikke ser ud til at eksistere et troværdigt nationalt kriseberedskab mod coronasmitten. Simpelt hen fordi præsidenten siger, der ikke er nogen krise. 

Onsdag aften skred Trump dog til handling og bebudede en række nødtiltag samt et 30 dages indrejseforbud for "Europa", dog undtaget Storbritannien. 

(Artiklen fortsætter under videoklippet.)

 

Men smitten er allerede spredt i USA, og når først den eksponentielle stigning i antallet af smittede sætter ind, vil det medføre et enormt pres på det amerikanske sundhedsvæsen, og det bliver ikke bedre af, at millioner af amerikanere ikke er dækket af nogen sundhedsforsikring, der giver dem ret til behandling. 

Dertil kommer, at en regional eller landsdækkende karantæne som den, der indføres i Danmark nu, vil have langt mere vidtgående konsekvenser i USA, hvor millioner af mennesker vil miste deres sparsomme indtægt fra første dag, de udebliver fra arbejde.

Truslen mod det amerikanske samfund er enorm, og corona er en krise, der meget nemt kan ende med at forpurre Donald Trumps ellers gode muligheder for at blive genvalgt. 

Sætningen "Virussen har ikke en chance mod os", kan blive Trumps endeligt.   

Frederiksens lederskab
I Danmark er situationen foreløbig den modsatte: Mette Frederiksen har med konsekvent og tydeligt lederskab foreløbig kun høstet ros for sin håndtering af coronakrisen. Lederskab i krisesituationer er en af de allervigtigste politiske discipliner, og Mette Frederiksen ser ud til at mestre den.

Men uden at tage noget fra statsministerens indsats kan man roligt slå fast, at den seneste uges krisehåndtering ikke ville have været muligt uden det lag af teknokrater, der udgør rygraden i en moderne velfærdsstat.

Det er ikke tilfældigt, at der stod to djøfere og en overlæge ved siden af statsministeren onsdag aften. Danskerne kan godt klare krisen. Men ikke uden djøferne. Der går nok en rum tid, før vi hører statsministeren tale om pseudoarbejde igen. 

 

Præcisering: Sætningen "med udsigt til en epidemi" er efter publicering rettet til det retvisende "Med en erklæret globale pandemi".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Søren Brostrøm

Seniorrådgiver, WHO's generaldirektør
cand.med. (Københavns Uni. 1995), speciallæge i gynækologi/obsetrik, ph.d. (Københavns Uni. 2003), MPA (CBS 2011)

0:000:00