Mette Frederiksen vil gøre op med akademisk pseudoarbejde i den offentlige sektor

DJØF-KRITIK: Der er for mange, der beskæftiger sig med rammen om velfærdssamfundet, mens der er for lidt tid til velfærdens kerneopgaver, siger S-formand Mette Frederiksen, der mener, akademiseringen starter på velfærdsuddannelserne. Djøf er kritisk.

Den offentlige sektor har for mange medarbejdere, der beskæftiger sig med proces og rammer, mens der er satses alt for lidt på kernevelfærden. Der er tale om en overdrevet akademisering, der også kan ses på nogle af velfærdsuddannelserne.

Sådan lyder kritikken fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i et stort interview med Altinget, som kan læses i sin helhed på Altinget: christiansborg og i Altingets magasin

Det handler både om, hvordan for eksempel lærere uddannes – om der lægges nok vægt på praktik i klasseværelserne – og om brugen af puljer og udviklingsprojekter.

”Christiansborg får typisk en idé om en pulje, som vi så får nogle akademikere til at udvikle mere på. I kommunerne ansætter man så andre akademikere til at søge den pulje. Derefter er der nogle medarbejdere, der får halvandet år til at lave et eller andet, som der så er nogle akademikere, der skal skrive en rapport om, som der så er nogle andre akademikere, der skal evaluere. Og inden vi får set os om, er der utrolig få ressourcer til kerneopgaven – mens der går utrolig meget til alt muligt andet,” siger Mette Frederiksen i interviewet.

Sidste år kunne Altinget på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor fortælle, at antallet af akademikere i kommunerne er steget med knap 6.000 stillinger siden 2007. Det svarer til en stigning på over 50 procent. I samme periode var der blevet godt 3.700 færre lærere og knap 6.700 færre pædagoger.

En del af disse beskæftiger sig med meget konkrete opgaver som økonomistyring, mens andre arbejder med mere procesagtige opgaver.

Pseudoarbejde 
Mette Frederiksen er blevet stærkt inspireret af bogen Pseudoarbejde, som Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen for nylig udgav. Bogen beskriver, hvordan overdrevent fokus på processer, bureaukrati og overflødige møder skaber unødigt stressede medarbejdere både i det private og det offentlige.   

”Vi ansætter for mange medarbejdere, der beskæftiger sig med rammen omkring velfærdssamfundet snarere end selve indholdet. Så vi skal sætte gang i en revolution af hele den måde, vi tænker velfærdssamfundet på,” siger Mette Frederiksen. 

Hos Djøf Offentlig vækker Mette Frederiksens udtalelser bekymring og kritik:  

”Vi har ikke et specielt helligt forhold til puljesystemet. Her kan man sagtens gøre noget for at forenkle arbejdet. Men det udgør en meget lille del af den offentlige sektor og de opgaver, akademikere løser. Jeg bliver mere bekymret, når Mette Frederiksen taler om rammer over for kerneopgaver i den offentlige sektor. For arbejdet med at formulere lovgivning og holde styr på økonomien og sikre en effektiv forvaltning er også en kerneopgave. Og når politikerne for eksempel vil lave byudvikling, ja, så sidder der akademikere som byplanlæggere, arkitekter, geografer og klassiske djøf'ere og arbejder på det,” siger Sara Vergo, der er formand for Djøf Offentlig.  

”Akademikere i det offentlige spiller en væsentlige rolle i udviklingen af den offentlige sektor og er en vigtig del af vores demokratiske grundlag. Men selvfølgelig skal vi hele tiden se på, om vi bruger ressourcerne tilstrækkeligt effektivt.” 

Professor: Derfor er der så mange akademikere 
Spørger man Nanna Mik-Meyer, sociologiprofessor på CBS, som har forsket indgående i borgernes møde med velfærdsstaten, om Mette Frederiksens varslede opgør med akademisk pseudoarbejde, lyder svaret, at det langtfra er første gang, politikerne har annonceret reformer, der skal sikre mere kernevelfærd, mindre administration og mindre dokumentation.

”Men indtil videre har ingen gjort noget for alvor, når de er kommet til magten. Indtil videre har det været et gratis synspunkt op til et valg,” siger hun. 

Nanna Mik-Meyer fortæller, at en stigning i antallet af akademikere i den offentlige sektor ikke kun handler om øget administration. Akademikere varetager i dag både traditionelle HK-jobs og arbejder desuden som ’varme hænder’ i den offentlige sektor, for eksempel i sagsbehandlerfunktioner med kontakt til borgerne.

Derudover skyldes stigningen også, at mange velfærdsopgaver og initiativer er blevet konkurrenceudsat. 

”Det betyder, at dem, der vil have de opgaver, konstant skal oppe sig og lave den bedste ansøgning. Bagefter skal resultaterne så dokumenteres. Og det er her, alle eksperterne og kommunikationsfolkene, hele laget af folk rundt om kerneydelserne, dukker op. Det er en logisk følge af konkurrenceudsættelsen. Så hvis man skal tage et opgør med akademikernes magt og antal i den offentlige sektor, skal politikerne turde tage et opgør med konkurrenceudsættelsen og dokumentationskravene.” 

Hvordan kunne sådan et opgør se ud? 

”Man skal kigge det igennem lavpraktisk og område for område. Man kan ikke konkludere, at flere offentligt ansatte akademikere fører til en lavere kvalitet af velfærdsstatens services. Vores sundhedsvæsen er for eksempel bedre drevet i dag, hvis man ser på behandlinger, for eksempel af kræft, og her har man ansat mange akademikere. Det overordnende billede er, at velfærden er bedre drevet i dag end for 20 år siden, men det fremskridt er ikke nødvendigvis til at få øje på for den enkelte borger. Borgeren har naturligvis ikke det overblik, der kræves, hvis man skal vurdere velfærden i Danmark. Et andet skridt vil være at bløde op på tidskrævende dokumentationskrav og stole mere blindt på, at folk kan forvalte pengene ordentligt,” siger Nanna Mik-Meyer. 

”Men vil Socialdemokratiet slække på dokumentationskravene efter et valg? Jeg tvivler på det.” 

,

Forrige artikel Ugens målinger: Rød blok bevarer føring efter finanslov Ugens målinger: Rød blok bevarer føring efter finanslov Næste artikel S indhenter de borgerlige i udlændingepolitikken S indhenter de borgerlige i udlændingepolitikken
Regeringsforhandlinger når klimaks i denne uge

Regeringsforhandlinger når klimaks i denne uge

ANALYSE: Det ser ud til at blive ugen, hvor Mette Frederiksen afgør, om det kan briste eller bære. Radikale er indblandet i de hårdeste kampe, men hverken Morten Østergaard eller Mette Frederiksen har tillokkende alternativer til en aftale.