Jarl Cordua: Mette Frederiksen må være fristet af et efterårsvalg

Folketingsåret går på hæld, men sæsonen i dansk politik er slet ikke slut endnu. Forude venter et sandsynligt forlig om en grøn skattereform og Minkkommissionens rapport, hvis konklusioner kan blive strømpil for, om et efterårsvalg bliver udskrevet.

Hvis Minkkommissionens kritik af regeringen og Statsministeriets håndtering af sagen bliver af en karakter, hvor skandalens omfang kalder på parlamentariske konsekvenser, så kan man naturligvis aflyse alle forestillinger om et efterårsvalg.

En ny socialdemokratisk statsminister – formentlig Nicolai Wammen - vil dermed skulle sætte sig i stolen og et valg blive udsat til næste forår. At det skulle ende så galt for Mette Frederiksen, er formentlig kun en forestilling, der lever i visse uforsonlige segmenter af blå blok.

Sandsynligheden for, at statsministeren i kølvandet på rapporten får en parlamentarisk afklapsning i form af en ”næse” af varierende størrelse, er betydeligt større.

Kan statsministeren udskrive et valg til september eller oktober på ryggen af en næse fra et flertal i Folketinget? Det afhænger nok helt af næsens størrelse og vælgernes reaktion efterfølgende i meningsmålingerne. Straffes Socialdemokratiet, da kan vi alle nok indstille os på et sent forårsvalg, så Mette Frederiksen i mellemtiden kan nå at blive taget til nåde af vælgerne igen.

For tiden må vælgernes opbakning i meningsmålingerne være skuffende læsning i regeringskontorerne. Al goodwill hos vælgerne fra coronahåndtering og indledningen af Ukraine-krigen er åbenbart eroderet.

Socialdemokratiet ligger i flere målinger omtrent på samme niveau som ved det forrige valg, om end der stadig i de fleste målinger er et flertal for rød blok og dermed bag regeringen. I mandater fører rød blok mandag med 91 mod 84 til blå blok i seneste Voxmeter-måling.

Gallups måling, der er et par uger gammel, viste 89 mandater til rød blok mod 86 til blå blok. Dertil kommer formentlig ekstra tre mandater mod 1 fra Nordatlanten til rød blok, som man hele tiden skal have in mente.

Tendensen i alle tre målinger viser dog også en stigende øget opbakning til blå blok

Jarl Cordua

Seneste måling fra Epinion giver dog blå blok et lille forspring på 88 mod 87. Tendensen i alle tre målinger viser dog også en stigende øget opbakning til blå blok.

Men hvorfor skulle Mette Frederiksen i det hele taget været fristet af et valg i efteråret? Meningsmålingerne i sig selv giver egentlig svaret.

Rød blok fører fortsat over blå blok. Det er normalt og historisk set et ganske udmærket udgangspunkt for en regering for at kunne generobre magten. Faktisk behøver regeringer ikke engang at føre i meningsmålinger ved valgudskrivelsen for at kunne vinde valget.

Mest berømte nyere eksempel er, da Poul Nyrup generobrede magten i 1998, selv om Socialdemokratiet og dets støttepartier var pænt bagud ved valgudskrivelsen. Både Lars Løkke og Helle Thorning viste også overraskende stor styrke i slutspurten, da de forgæves forsøgte at genvinde regeringsmagten i 2011 og 2015, til trods for at de var pænt bagud i meningsmålingerne ved valgudskrivelsen.

Alt andet lige må Mette Frederiksen og rød blok alene på baggrund af de nuværende målinger være storfavorit til at genvinde regeringsmagten.

Spørgsmålet som Mette Frederiksen må grue over, er, hvad der ligger på hendes vej det næste års tid, der risikerer at mindske hendes og rød bloks genvalgschancer yderligere?

Hvis hun vælger, ligesom forgængerne Lars Løkke og Thorning-Schmidt, at vente helt til slut, så frasiger hun sig samtidig muligheden for selv at bestemme tidspunktet for valgudskrivelsen og dermed også muligheden for at vise beslutningskraft.

Alt andet lige må Mette Frederiksen og rød blok alene på baggrund af de nuværende målinger være storfavorit til at genvinde regeringsmagten

Jarl Cordua

Det er ellers noget, som Frederiksen gerne har villet fremvise i sine tre år ved regeringsmagten. Man kan dog godt diskutere om dansk politik ved indgangen til det fjerde år i valgperioden ikke allerede befinder sig i en permanent valgkamp. For ”det overrumplende element”, som fremhæves som det mest potente ved selve beslutningen om valgudskrivelse, er til at overse. Partierne er på nuværende tidspunkt reelt klar til valgkamp.

Hvornår vil det så passe regeringen at udskrive et valg? Det kunne ligne en mulighed at udnytte september – før folketingets åbning – til at udskrive valget. Typisk ved at finansministeren præsenterer et finanslovsforslag i august og så en valgudskrivelse ugen efter.

Problemet er imidlertid, at majestæten fejrer 50 års regeringsjubilæum i den periode kulminerende med stor fest den 22. september på Christiansborg med alle de nuværende folkevalgte. Normalt plejer en regering at tage hensyn til, at folketingsvalg ikke kulminerer med hoffets festligholdelser og et regentjubilæum er selvsagt en stor ting. Oktober ligner derfor en mere oplagt mulighed.

I november forventes den lønstrukturkomité, der sidste år blev nedsat i forbindelse med regeringens indgreb i sygeplejerskernes strejke, at aflevere sin rapport. Komitéen har kigget et års tid på lønudviklingen i den offentlige sektor.

Det kan meget vel tænkes, at indholdet ikke bekommer regeringen vel, og det vil utvivlsomt afføde stor debat midt under en valgkamp, der kan skade vælgeropbakningen til Socialdemokratiet. Det er derfor ikke urimeligt at forestille sig, at regeringen vil forsøge at afholde valget inden komitéens redegørelse.

Omtrent samtidig indledes overenskomstforhandlinger på industriens område, som formentlig kompliceres af inflationens hastige udhuling af lønindkomsterne og det endnu stramme arbejdsmarked samtidig med, at usikkerheden om verdensøkonomiens fremtid er stor.

Regeringer plejer ikke at udskrive folketingsvalg under igangværende overenskomstforhandlinger, der tidligst kan slutte i februar. Vurderer regeringen allerede nu, at det kan tænkes at blive nødvendigt med et indgreb hen på foråret, så øger det sandsynligheden for, at Frederiksen vil have valget overstået i god tid inden, det vil sige i løbet af efteråret.

Regeringer plejer ikke at udskrive folketingsvalg under igangværende overenskomstforhandlinger, der tidligst kan slutte i februar

Jarl Cordua

Den økonomiske usikkerhed og mulige opbremsning i realindkomst og beskæftigelse som følge af krig i Ukraine og inflationen kan også skubbe på for, at Frederiksen tager valget i efteråret, så det bliver inden, at vælgerne i endnu højere grad kan mærke virkningerne af en udviklende økonomisk recession.

Samtidig skal de vælgere, der nyder godt af hjælpepakkerne i form af eksempelvis varmehjælp, helst stadig kunne mærke dem, mens de er på vej i stemmeboksen. Det kunne også være et argument for et efterårsvalg.

Endelig er der også parlamentariske argumenter for et efterårsvalg. Regeringen oplever i stigende grad problemer med at komme igennem med sin politik. Gymnasieforliget, der vil tvangsfordele flere elever på gymnasierne, er blevet udvandet efter, at Dansk Folkeparti forlod forliget og gjorde det dermed politisk smalt, mens Det Radikale Venstre så muligheden for at få indrømmelser.