Debat

Oluf Jørgensen: Justitsministeriet rammer skævt i lovforslag om aktindsigt

Nyt lovforslag vil ikke give sikkerhed for ansatte, der har særlige risici for chikane. Derudover vil lovforslagets mulighed for afvisning af aktindsigt til borgere i deres egne sager undergrave retssikkerheden, skriver Oluf Jørgensen.  

Over halvdelen af fængselsbetjente oplyser, at de har fået deres navn udleveret til en indsat i forbindelse med aktindsigt.
Over halvdelen af fængselsbetjente oplyser, at de har fået deres navn udleveret til en indsat i forbindelse med aktindsigt.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Oluf Jørgensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I de senere år er flere offentligt ansatte blevet udsat for vold, trusler eller chikane i forbindelse med deres arbejde. Det rammer især ansatte med borgernære funktioner i politiet, kriminalforsorgen og psykiatrien.

Over halvdelen af fængselsbetjente, der svarer på en undersøgelse i 2020, oplyser, at de har fået deres navn udleveret til en indsat i forbindelse med aktindsigt. Undersøgelsen viser også, at flere end en fjerdedel har oplevet chikane i deres fritid begået af tidligere indsatte.

Via sociale medier kan navne bruges til at finde andre oplysninger om en ansat - for eksempel privat bopæl og familieforhold. Oplysninger om navne kan misbruges til chikane og dermed øge utryghed og give vanskeligheder for rekruttering.

Regeringen er blevet opmærksom på, at aktindsigt i navne kan føre til chikane mod ansatte, og Justitsministeriet har lavet et lovforslag om begrænsninger i forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt.

Dette forslag vil ikke løse problemerne. Kriterier for konkrete vurderinger vil tværtimod øge risici for chikane. Desuden vil forslaget forringe retssikkerhed for borgere, der har sager i den offentlige forvaltning og den offentlige kontrol med myndigheder. Lovforslaget er i høring frem til 18. august, og forhåbentlig bliver Folketinget i tide opmærksom på, at Justitsministeriet rammer helt skævt.

Ret til aktindsigt i egne sager bliver forringet

Forvaltningsloven giver den enkelte borger ret til aktindsigt i egne sager, hvor myndigheder skal træffe afgørelse - for eksempel sager om skat, byggeri, førtidspension, aktivering og erstatning for nedlukning af erhverv.

Lovforslaget indsætter en ny regel i forvaltningsloven, der giver myndigheder mulighed for helt at afvise aktindsigt, når det antages, at den vil blive brugt til chikanøst formål. Det bliver ikke en betingelse, at borgeren tidligere har vist chikanøs adfærd.

Forslaget er ikke begrænset til områder, hvor der er særlige risici for trusler og chikane mod ansatte.

Oluf Jørgensen
Offentlighedsrådgiver

I den hidtidige praksis har total afvisning af aktindsigt været begrænset til klare eksempler på misbrug. Det nye forslag går langt videre.

Justitsministeriet nævner i lovforslagets bemærkninger, at aktindsigt for eksempel kan afvises, når borgeren foretager et ”uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald” eller fremsender et ”uforholdsmæssigt stort antal breve eller e-mails indenfor kort tid”.

Begrundelsen for afvisning kan også være, at borgeren har været opfarende eller kommet med grove verbale udfald mod ansatte.

Nogle borgere har svært ved at holde en pæn og høflig tone, hvis en sag om skat, førtidspension eller erstatning trækker i langdrag. Det bliver formentlig ikke nemmere, hvis aktindsigt bliver afvist, fordi borgeren har råbt for højt eller sendt for mange rykkere.

Justitsministeriets forslag er ikke begrænset til områder, hvor der er særlige risici for trusler og chikane mod ansatte. Det er heller ikke begrænset til at undtage ansattes navne. Aktindsigt kan afvises i hele sagen, og dermed vil den nye regel forringe retssikkerheden for borgere.

Lovforslaget tager ikke højde for aktindsigt i personlige forhold

Justitsministeriet har ingen overvejelser eller forslag om begrænsning af regler, der giver borgerne ret til aktindsigt i oplysninger om personlige forhold.

Sådanne regler i databeskyttelsesloven, sundhedsloven og offentlighedsloven giver ret til oplysninger i journaler, rapporter og notater og er ikke som forvaltningsloven begrænset til sager, hvor der skal træffes afgørelse.

De fleste aktindsigter med navne på ansatte ved politi, fængsler og psykiatriske bliver formentlig givet efter regler for oplysninger om borgerens personlige forhold. Reglerne er ikke begrænset til oplysninger, der direkte handler om borgeren, men omfatter også oplysninger om, hvor og hvem oplysningerne kommer fra.

Læs også

Disse regler giver kun mulighed for undtagelser, når ”afgørende hensyn” taler mod aktindsigt. Kriteriet er stramt, og afslag skal bygge på en konkret vurdering af nærliggende risici for alvorlig skade. Det er besynderligt, at Justitsministeriet ikke har overvejelser og forslag om disse regler, der har stor betydning.

Kriteriet giver et svært dilemma ved udtalelser om aktindsigt. Ansatte ved fængsler eller psykiatriske institutioner har en vigtig opgave med at skabe ro hos indsatte og patienter. Udtalelser om chikane, der indgår i begrundelser for at afslå aktindsigt, kan nemt øge spændinger og risici for trusler og chikane. Selv om navne på ansatte bliver undtaget, vil det ofte være nemt at regne ud, hvem oplysningerne kommer fra.

Offentlighed om myndigheder bliver svækket

Justitsministeriet foreslår to ændringer i offentlighedsloven. For det første, at der i lovteksten tilføjes ”chikanøst” efter ”retsstridigt” i en regel, der giver mulighed for helt at afvise en anmodning om aktindsigt, når anmodningen må antages at skulle tjene et sådant formål (§ 9, stk. 2, nr. 2).

Forslaget til ændringer i offentlighedsloven vil begrænse offentlighedens mulighed for at kontrollere den offentlige forvaltning.  

Oluf Jørgensen
Offentlighedsrådgiver

Denne regel giver mulighed for at afvise aktindsigt i hele sager efter konkret vurdering. Den er ikke begrænset til at beskytte ansatte, men kan også beskytte myndigheder. Ifølge Justitsministeriets bemærkninger betyder ændringen, at ”tærsklen for, hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål, sænkes betydeligt.”

Efter ændringen vil den ikke længere være begrænset til klare tilfælde af misbrug. En myndighed kan helt afvise, når den antager, at aktindsigt vil tjene et chikanøst formål.

Den anden ændring sker i reglen, der giver ret til aktindsigt i oplysninger om ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser samt oplysninger om disciplinære reaktioner mod ansatte i chefstillinger (§ 21, stk. 3).

Justitsministeriet foreslår en undtagelse for aktindsigt i navne, ”hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.”

Selvom ordlyden kun omfatter aktindsigt i personalesager, forudsætter Justitsministeriet, at oplysninger om offentligt ansattes navne tilsvarende vil kunne undtages fra aktindsigt i andre sager.

Ifølge Justitsministeriets bemærkninger, vil journalister kunne nægtes oplysninger om ansattes navne efter lovens såkaldte ”meroffentlighedsregel”, der giver myndigheder et frit skøn. Dermed vil ændringen forringe muligheder for undersøgende journalistik, når myndigheder skønner, at medieomtale kan give væsentlige ulemper for ansatte.

Ansatte kan beskyttes uden at underminere retssikkerhed og offentlighed

Justitsministeriets lovforslag vil ikke give sikkerhed for ansatte, der har særlige risici for chikane. Tværtimod vil forslaget øge risici for ansatte, fordi afvisning af aktindsigt skal bygge på konkrete vurderinger af chikane.

Der vil med stor sandsynlighed komme en bølge af klagesager. 

Oluf Jørgensen
Offentlighedsrådgiver

Konkret begrundede afslag vil øge konfliktniveauet og give grundlag for chikane i stedet for at forebygge. Lovforslagets muligheder for total afvisning af aktindsigt til borgere i deres egne sager vil undergrave retssikkerheden alvorligt.

Justitsministeriets forslag til ændringer i offentlighedsloven vil desuden begrænse offentlighedens mulighed for at kontrollere den offentlige forvaltning.

Det bliver ikke nemt at administrere efter Justitsministeriets forslag, og der vil med stor sandsynlighed komme en bølge af klagesager.

De negative virkninger kan undgås, hvis der i stedet bliver indført en præcis undtagelse for ”navne og andre oplysninger, der identificerer ansatte med borgernære funktioner på områder, hvor der er særlige risici for trusler og chikane.”

En sådan regel kan indsættes i databeskyttelsesloven, sundhedsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven og kan anvendes uden konkrete vurderinger. I bemærkninger til lovændringer kan det præciseres, hvilke arbejdsfunktioner der er omfattet - for eksempel menige ansatte ved politiet, kriminalforsorgen, psykiatrien og visse sociale områder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Oluf Jørgensen

Offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus (mediejura), Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
cand.jur. (Aarhus Uni. 1971)

0:000:00