Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.

”Vi har analyseret udviklingen,” starter Kåre Mølbak med at sige som den tredje taler på mandagens pressemøde med statsministeren.

Han er en af tre mænd, der i høj grad er ansigterne på den danske stats indsats imod coronavirus, og som ofte flankerer Mette Frederiksen på pressemøderne.

Udadtil er han den mere grå og ydmyge karakter i holdopstillingen, men i retorikken mærker man, hvordan hans nøglerolle adskiller sig fra resten.

Der er sundhedsministeren, journalisten og comeback-politikeren Magnus Heunicke. På mandagens pressemøde er han igen bevæbnet med sin velkendte grønne og røde graf.

Der er Søren Brostrøm, direktøren med de farverige slips, der i sin tid som gynækolog kunne lave et kejsersnit på otte minutter.

Og så er der den banjospillende nørd fra Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, der bærer titlen faglig direktør for infektionsberedskab.

Mølbaks indledende ord er startskud til en kort, men skarp udredning af, hvordan virussen spreder og udvikler sig i Danmark under de sundhedsfaglige tiltag og politiske restriktioner, der er indført.

Og ja, der stod banjo – det vender vi tilbage til.

Skal afgøre, om grafen er rød eller grøn
Kåre Mølbaks rolle er at bruge sin faglige viden til at kigge i krystalkuglen. Han skal spå om, hvad næste skridt i strategien bør være, og han skal vide, hvilke konsekvenser det vil have.

”Hvad sker der, hvis vi lukker samfundet op efter påske? Det kan vi faktisk modellere,” siger Kåre Mølbak på pressemødet.

Selvom hans rolle er at forudsige, gætter han ikke. Det er videnskabeligt testede modeller for smittens spredning, han taler ud fra.

Hans hoved er fyldt med alle varianter af den graf, sundhedsministeren endnu en gang står med. Sundhedsministerens graf er en forsimplet illustration. Mølbaks er fyldt med rigtige data over sygdommens udvikling.

Det er hans opgave at vurdere, om vi er på vej ned ad den røde eller grønne graf. Og om hvert enkelt tiltag gør grafen grønnere eller rødere.

Han advarer på pressemødet om, at der vil komme italienske tilstande, hvis samfundet åbnes spontant efter påsken.

Det er ikke et politisk budskab. Det er heller ikke en del af en kommunikationsstrategi, at han siger det. Det er en ren faglig vurdering fra en af Danmarks førende epidemiologer.

En af syv eksperter i EU-gruppe
Og det er ikke kun den danske regering, der trækker på hans vurderinger.

Han er for nylig blevet valgt som en af de syv eksperter, der skal rådgive EU-Kommissionen i forbindelse med coronavirus.

Det giver god mening, da Kåre Mølbak har været en del af det danske beredskab i alle tilfælde, hvor en sygdom har vist sig som en trussel i nyere historie.

Han har stillet sin ekspertise til rådighed for regeringer og medier om alt fra salmonella, ebola, HPV, sars, mers, svineinfluenza, fugleinfluenza og nu covid-19.

Taler man med mennesker, der har arbejdet sammen med Kåre Mølbak, bliver han beskrevet i utrolig positive vendinger. Hans faglige styrke som videnskabsmand med speciale i infektionssygdomme er kæmpestor.

Tidligere kolleger og medarbejdere, han har ledet, beskriver et menneske, der suger viden til sig i en uendelighed, og som med lynets hast omsætter den viden til analyse, strategi, overblik eller ideer.

Han sluger efter sigende flere bøger – både faglitteratur og skønlitteratur – om ugen.

Da diskussionen om HPV-vaccinens bivirkninger rasede, var en af udfordringerne, at der ikke var nogen videnskabelig viden til grund for et endeligt svar.

Alle positioner i debatten talte ud fra formodninger, selv mainstream-lægestanden, der ikke mente, der var et problem.

I stedet for at kaste sig ind i debatten tænkte Mølbak "rundt om problemet", fortæller en kollega.

Han fandt på at undersøge sygdomshistorikken før og efter vaccinen, både for dem, der oplevede bivirkninger, og for dem, der ikke gjorde, med henblik på at sammenligne de to grupper.

HPV-undersøgelsen, som dræbte debatten
Undersøgelsen bekræftede mainstream-lægernes formodninger. Det viste sig i hvert fald, at de unge kvinder, der oplevede, at de blev syge af vaccinen, også før vaccinen havde mere kontakt til sundhedsvæsenet.

Argumentet om, at vaccinen bremsede ellers normale og gennemsnitlige liv som et lyn fra en klar himmel, var dermed på skrøbelig grund. Debatten sygnede da også stille og roligt hen igen.

Men Kåre Mølbaks rolle i sagen vidner om, hvem han er, og hvilken rolle han spiller.

Det er hans ansvar at vide, hvor videnskaben står. Når statsministeren skal vide, hvad den bedste forskning siger om coronavirus, skal han have svaret.

Og hvis forskningen ikke er nået til at give et svar, så finder Kåre Mølbak på en undersøgelse, der kan give svaret.

Efter at undersøgelsen af sygdomshistorikken blandt de bivirkningsramte blev offentliggjort, mødte han i en tv-debat overlæge på Synkopecenteret på Frederiksberg, Jesper Mehlsen, som har behandlet mange patienter, der oplevede bivirkninger ved vaccinen.

Selvom den videnskabelige evidens er på Kåre Mølbaks side, fremstår Mølbak rolig og fattet – og går endda også så langt som til at anerkende, at hans undersøgelse ikke frikender vaccinen.

Den siger bare, at de kvinder, der oplevede bivirkninger, i gennemsnit havde en markant anderledes forhistorie end de kvinder, der ikke oplevede bivirkninger.  

Ifølge de kilder, Altinget har talt med, er det karakteristisk for Kåre Mølbak, at han taler ud fra, hvad den videnskabelige evidens siger og ikke siger, og at det er vigtigt for ham at skelne mellem videnskabelig indsamlet viden og holdninger.

Han er drevet af at finde ud af, hvordan sygdomme spredes og bekæmpes. Det er et detektivarbejde at opspore smittekæder og kortlægge en virus’ spredningsmønster.

Sort er sort, og hvidt er hvidt
Han er også en mand, der står fast på sin faglighed. De kilder, Altinget har talt med, tror ikke, han lader sig intimidere af hverken statsministeren eller hendes embedsmænd.

Han udlægger fakta, som de er. Også selvom fakta ikke altid flugter med politiske prioriteringer eller embedsværkets instrukser fra den politiske top.

Man vil med andre ord aldrig høre Kåre Mølbak sige, at noget er sort, hvis det er hvidt, som en kilde udtrykker det. 

Det er ikke et udtryk for stædighed. Det er udtryk for en høj faglig integritet hos Mølbak, der ikke kan kompromitteres. Han har respekt for politiske beslutninger, og han accepterer, at politikere ikke altid kan vente på forskningen.

”Men hvis nogen spørger ham, om et tiltag er fagligt begrundet, så siger han ja eller nej, alt efter hvad sandheden er. Sådan er det,” siger en kilde til Altinget.

Forskerens facon
I og med at de begge er blevet to af regeringens nærmeste rådgivere på rekordtid, kan det være nærliggende at sammenligne Søren Brostrøm og Kåre Mølbak.

Man skal ikke se mange minutter af et af de myndighedsfælles pressemøder, hvor de begge optræder, før man fanger forskellene.

Det er i deres facon. Brostrøm med direktørens rolige, men stålsat overbeviste myndighed. Mølbak indtager rollen som videnskabsmanden, der er mere tryg i sit laboratorie end foran Christiansborgpressen.

Han nyder formentlig ikke at stå der, fortæller kilder til Altinget – måske en overflødig konstatering, for man kan mærke det helt ovre på den anden side af den behørige afskærmning, tiden kræver.

Men han stiller op, svarer og forklarer så godt, han kan, fordi det er en del af hans rolle.

Men hans rolle er også at være direktør og leder.

Som person beskrives Kåre Mølbak af kolleger og ansatte som enormt sød og sjov og meget fleksibel som personaleleder. Som en, der ikke presser sine medarbejdere, men i stedet ser det som en selvfølge, at alle gør deres bedste.

Når han ikke rådgiver regeringen og EU-Kommissionen i virusbekæmpelse eller passer sine almindelige opgaver som faglig direktør, er Kåre Mølbak at finde i sin families sommerhus, ofte i en kamp mod haven.

En kilde beskriver, at han nogle gange kommer på arbejde med rifter på hænder og ærmer efter et særligt hårdt slag mod det grønne.

Mølbak er ingen Hendrix
Og så er han en af nøglepersonerne i Statens Serum Instituts populære husorkester, The Zerotypes. Et ordspil over ”serotyper”, en fagterm, der bruges til at inddele undertyper af bakterier. Bakterien, der forårsager kolera, har for eksempel over 200 serotyper.

Her spiller Kåre Mølbak guitar og banjo, en hobby, han har kastet sig over med liv og sjæl sent i livet. Mølbak er ingen Hendrix, men han er blevet meget bedre med tiden, siger en kilde.

Men nogle har også en fornemmelse af en mand, der i Serum Instituttets krammekultur virker lidt mekanisk. Ikke uempatisk, men heller ikke den, medarbejderne opsøger for et trøstende kram.

Må børn lege?
I coronakrisen er det da heller ikke Mølbaks rolle at være sød og empatisk. Han er tallenes mand.

Tallene og modellerne siger, at børn spreder smitte, så derfor bør de ikke lege sammen, siger Kåre Mølbak i en udtalelse, som medierne siden har vendt og drejet for at finde ud af, hvad man egentlig må. 

Andre myndigheder sagde jo noget andet i en afvejning af, at børn har fundamentale behov, som kan være svære at styre. Mølbak talte ud fra tallene.

Det er hans job at forklare myndigheder og politikere, hvad vi ved, og hvad videnskaben endnu ikke har fået svar på, uden hensyn til politiske eller personlige interesser.

Hans arbejde i coronakrisen er langtfra overstået. Budskabet på mandagens pressemøde er et med forsigtig optimisme fra Mette Frederiksen og Magnus Heunicke. Der er også løftede pegefingre.  

Tallene ser muligvis gode ud, men restriktionerne skal stadig overholdes. Det kan stadig gå galt endnu, er budskabet fra politikerne. Kåre Mølbak beskriver de kommende måneder således:

”Vi vil sidde meget nøje og følge tallene og vurdere, i hvor høj grad en ændring i strategien giver det forventede resultat, eller om der er brug for yderligere justeringer,” er noget af det sidste, han siger på mandagens pressemøde.

Herfra er det hans opgave at vurdere, om vi bevæger os ned ad den røde eller grønne graf.

,

Forrige artikel WHO kritiserer Danmark igen og igen – men taler altid pænt om Kina WHO kritiserer Danmark igen og igen – men taler altid pænt om Kina Næste artikel Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde
Podcast: Udviklingsministerens vigtigste opgave er nærmest umulig

Podcast: Udviklingsministerens vigtigste opgave er nærmest umulig

AJOUR: Den nye udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, vil forsøge at skabe modtagecentre uden for EU til asylbehandling. Men den opgave er nærmest umulig, mener aktørerne på udviklingsområdet. Hør mere om Mortensens vigtigste opgaver i dagens udsendelse.