Kinas ambassadør: Det er arrogant at fortælle afrikanerne, hvordan de skal føre politik
Kina er vellidt i Afrika, fordi vi ikke prædiker ædle ord, men leverer, hvad der er behov for. Vestens fortid i Afrika kan ikke ændres, men det kan fremtiden. I må ændre spillereglerne, hvis I vil genvinde de afrikanske landes tillid, skriver Feng Tie.
Feng Tie
Folkerepublikken Kinas ambassadør til DanmarkI Afrika hører man en helt anden historie om Kina, end man gør i Vesten. Venskabet og solidariteten mellem Kina og Afrika har i særdeleshed udviklet sig siden Afrikas befrielse i 1950’erne, og det er en historie, som er ganske ukendt i Vesten.
Kina har været imod kolonisering af Afrika og har ydet stor støtte til, at de afrikanske lande kunne realisere deres befrielse fra kolonimagterne. Samtidig har de afrikanske lande støttet Kina i at sikre kinesisk suverænitet samt fremme genforeningen med Taiwan.
Det var store afrikanske ledere, som Ghanas første præsident, Kwame Nkrumah, Tanzanias første præsident, Julius Nyerere, og Sydafrikas Nelson Mandela, der stod i spidsen i kampen for frihed i Afrika, og de havde alle tætte relationer med Kina.
Kina skaber flere muligheder for Afrika, og derfor bliver Kina ofte set som en bedre partner inden for udvikling
Feng Tie
Kinas ambassadør i Danmark
Kwame Nkrumahs visioner om at skabe en stærk afrikansk union, som et værn mod nykolonisering, fik kraftig opbakning fra Kina.
Nkrumah er ikke så kendt i Vesten, men i Afrika forholder det sig anderledes. I år 2000 blev Nkrumah erklæret til at være årtusindets afrikanske leder.
Julius Nyerere besøgte Kina 13 gange, og relationerne mellem Kina og Tanzania blev meget stærke.
Kina støttede også Nielson Mandela og ANC i Sydafrika på et tidspunkt, hvor nogle vestlige lande betragtede ham som en terrorist.
Det var også med støtte fra de afrikanske lande, at Folkerepublikken Kina i 1971 genoptog sin plads i FN. Dette vil aldrig blive glemt i Kina.
Kinas støtte til udvikling i Afrika
Afrika har brug for udvikling, da det er fundamentalt for at løfte mennesker ud af fattigdom. Kina gør, hvad der er muligt for at assistere med dette – efter den gamle kinesiske filosofi om, at det er bedre at lære et menneske at fiske, frem for blot at give en fisk.
Infrastruktur er fundamentalt for udvikling, og det første store projekt, som Kina støttede i Afrika, var byggeriet af den næsten 2000 kilometer lange jernbane mellem Tanzania og Zambia.
Jernbanen stod færdig i 1975 og er i dag stadig operationel. I folkemunde bliver den kaldt frihedsjernbanen. Denne jernbane var, på det tidspunkt, et af de største udviklingsprojekter i Afrikas historie og bidrog markant til den sociale og økonomiske udvikling i Tanzania og Zambia samt udviklingen i andre lande i det sydlige Afrika.
Der findes ikke ét eneste tilfælde, hvor et afrikansk land er røget i en gældsfælde på grund af samarbejde med Kina
Feng Tie
Kinas ambassadør i Danmark
I dag bidrager Kinas Bælt og Vej Initiativ (Silkevejsprojektet) markant til Afrikas udvikling. Et eksempel er den nye jernbane i Kenya, som går mellem Nairobi og Mombasa. Den har reduceret transporttiden med tog mellem de to byer fra omkring 20 timer til omkring fem timer.
Dette projekt har skabt mere end 50.000 nye, lokale job, og økonomien er vokset med over to procent i BNP. For at sikre lokal forankring og bæredygtighed er mere end 1.700 kenyanere blevet uddannet til at kunne drive og vedligeholde jernbanen. Som med frihedsjernbanen fremmer denne jernbane også ligestilling i et mandsdomineret erhverv.
Eksempelvis blev Concilia Owire en af de første kvindelige lokomotivførere i Kenya. Nu er hun instruktør på Africa Star Railway Company, og hun er blevet et symbol på at fremme kvinders rettigheder og muligheder.
Et andet eksempel i Vestafrika er Nigerias Lekki Deep Sea Port, og første fase af Lagos Rail Mass Transit Blue Line-projekt, som stod færdigt i 2022. Lekki Port er den største dybhavshavn i Vestafrika, og Lagos Rail Mass Transit Blue Line-projektet er Vestafrikas første elektriske letbane, som bidrager markant til at reducere trafikpropper og luftforurening.
Projekter baseret på lokale ønsker
De projekter, som Kina udfører i Afrika, er baseret på afrikanernes egne ønsker. Kina blev bedt om at hjælpe med at bygge et nyt stort hovedsæde for den Afrikanske Union i Addis Abeba. Med Kinas hjælp stod det nye hovedsæde færdigt i 2011, og foran indgangen rejste de Afrikanske ledere en statue af Kwame Nkrumah.
I samme by åbnede den Afrikanske Union også et Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse med støtte fra Kina. Dette center er meget vigtigt for folkesundhed i Afrika.
Det er nu 60 år siden, at Kina sendte det første medicinske hold til Afrika. Siden da har over 23.000 kinesisk medicinsk personale behandlet mere end 230 millioner patienter i Afrika. Et stort antal Afrikanere er også blevet uddannet inden for sundhedssektoren.
Kina har også hjulpet mange afrikanske lande med at bygge grønne energiprojekter.
Garissa solcelleanlæg i Kenya er med sin kapacitet på 50 MW det største i Østafrika, og det er med til at reducere 64.000 tons CO2-udledning hvert år.
Et andet eksempel er i Guinea, hvor Kaleta vandkraftværk med en kapacitet på 240 MW nu gavner mere end fire millioner mennesker.
Eksemplerne er mange, men i sammenfatning har Kina over blot de sidste 20 år bygget mere end 6000 kilometer jernbane, 6000 kilometer vejanlæg, 20 havneanlæg, 80 store kræftværker, 130 hospitaler og sundhedscentre, over 170 skoler, 45 sportsanlæg og mere end 500 store landbrugsprojekter.
Den såkaldte gældsfælde
Det er god grund til at være bekymret for gæld, men gæld betyder ikke nødvendigvis gældsfælde. Der findes ikke ét eneste tilfælde, hvor et afrikansk land er røget i en gældsfælde på grund af samarbejde med Kina. Tværtimod er der mange eksempler på, at Kina hjælper Afrika med at komme af med gældsbyrderne.
Kinas lån og udviklingsstøtte til Afrika kommer uden politiske indblanding i landenes interne anliggender
Feng Tie
Kinas ambassadør i Danmark
Ifølge Verdensbanken er det de multilaterale finansieringsinstitutioner og vestlige kommercielle kreditorer, som sidder på mere end 75 procent af Afrikas samlede gæld. Med andre ord er det de vestlige institutioner, som har ansvaret for langt størstedelen af Afrikas gæld.
Kinas investerings- og finansieringssamarbejde med Afrika er baseret på principper om lighed, åbenhed og gennemsigtighed. Kina har også eftergivet meget gæld til Afrika, og er den største aktør blandt G20-landene til at støtte gældslettelsesprogrammer for afrikanske lande.
Mange afrikanske politikere, forskere og journalister har ytret, at påstande om den såkaldte kinesiske gældsfælde er vestlige skræmmekampagner og propaganda.
De understreger, at Afrika har brug for finansiering til infrastruktur, produktion og udvikling, som vestlige institutioner ofte nægter at støtte eller er tilbageholdende med at støtte. Kina skaber flere muligheder for Afrika, og det har tydeligvis sat markant skub i den økonomiske udvikling i Afrika, og derfor bliver Kina ofte set som en bedre partner inden for udvikling.
Samarbejde frem for sammenstød
Kinas lån og udviklingsstøtte til Afrika kommer uden politisk indblanding i landenes interne anliggender.
Kina mener, det er nedladende og arrogant at fortælle afrikanerne, hvordan de skal styre deres egne lande. Afrikanerne ved bedst selv, hvad de vil, og de har ret til selv at vælge de politiske og økonomiske systemer, som passer til deres virkelighed.
Hvis vestlige lande ønsker at ændre deres image i Afrika og skabe tillid, så bliver de nødt til at ændre deres spilleregler og behandle afrikanerne som ligeværdige
Feng Tie
Kinas ambassadør i Danmark
Kinas venskab og samarbejde med det afrikanske folk er baseret på respekt, oprigtighed og god vilje. En af årsagerne til, at Kina er vellidt i Afrika, er, at Kina ikke prædiker ædle ord, men leverer, hvad der er behov for.
Men det er næsten uanset, hvad Kina gør i Afrika, så bliver det manipuleret og fordrejet i mange vestlige lande, og en fjer kan hurtigt blive til fem høns.
At forsøge at slå splid mellem Kina og Afrika og skabe falske rygter skader Afrikas udvikling og går særligt ud over de fattigste mennesker.
Vestens fortid i Afrika kan ikke ændres, men det kan fremtiden. Hvis nogle vestlige lande ønsker at ændre deres image i Afrika og skabe tillid, så bliver de nødt til at ændre deres spilleregler og behandle afrikanerne som ligeværdige.
Afrika bør være et kontinent for internationalt samarbejde og ikke en arena for rivalisering. Hvis der skal være nogen form for konkurrence, så bør det være om, hvem der kan gøre mest for at fremme udvikling, fred og stabilitet i Afrika, samt hvem der kan hjælpe Afrika mest med at få en stærkere stemme i internationale anliggender.
Kina er åben for at samarbejde med alle lande, som gerne vil støtte udviklingen i Afrika. Sammen kan vi opnå mere.