Kronik: Pape gør op med Schlüters fængselspolitik

KRONIK: De seneste måneder har justitsminister Søren Pape lagt op til en ny retning i retspolitikken, dels i regeringsgrundlaget, dels i interview. Hvis Pape virkelig vil denne drejning, vil det være et markant opgør med den fængselspolitik, som blev indført under Schlüter.

Af Anne Okkels
Konsulent og kriminolog


Udefra kan det ligne detaljer, når Søren Pape Poulsen (K) nedsætter en straffekommission og når han taler om hvad de indsatte skal kaldes. Men ser man nærmere efter, tegner der sig et billede af en strategi for at ændre retspolitikken fundamentalt.

Siden 1990’erne har politikere på både rød og blå fløj advokeret for længere straffe. Der er også sket mindre justeringer af straffene for f.eks. vold og voldtægt, men ændringerne har for det meste udmøntet sig i straffe, der var f.eks. seks måneder længere end før. Relativt lidt, når man ser på de ord om retfærdighed og retsfølelse, som lovændringerne var ledsaget af – og på de straffe, der idømmes i andre lande, vi sammenligner os med.

Så hvorfor har politikerne ikke sat handling bag ordene?

Forklaringen er enkel: penge. Det er dyrt at have folk i døgninstitutioner, især den slags der skal have mure, hegn og bevægelsesalarmer. Og så er det ikke engang den slags sikkerhed, der for alvor koster – det er lønnen til de ansatte.

Danmark har indtil videre prioriteret, at de indsatte skulle have kontakt til ansatte, der måske, måske ikke kan påvirke dem med pro-sociale normer. Sammenlignet med USA har danske fængsler høj personaletæthed og personale, der er uddannet til at kunne tale med de indsatte om kriminalitet og til at motivere dem til at vælge en anden vej.

Det har givet mange justitsministre et problem: de har villet hæve straffene, men de har ikke haft råd. De har også haft svært ved at konkurrenceudsætte fængslerne på grund af den danske model. Indsatte i udlandet ’bor på hotel’ i den forstand at de får maden serveret og tøjet vasket. Det står danske fængselsafsonere selv for – og når betjentene både tager sig af sikkerhed og resocialisering, er det også svært at udlicitere samarbejdet med kommunerne.

Tidligere justitsministre har kunnet holde sig til at øge straffene med et par måneder og slå det stort op. Pape, derimod, har behov for at markere sig kraftigere for at redde sit parti fra spærregrænsen.

Retspolitikken er et oplagt valg, men hvis det skal lykkes ham, er han nødt til at skære ned på udgifterne per indsat. Det er sin sag, når Kriminalforsorgen og særligt fængselsbetjentene i forvejen er hårdt presset på grund af reorganiseringer og besparelser.

Læs mere: Strengere straffe øger vold i fængsler

Og mens amerikanske fagforeninger i 1980’erne og 1990’erne var glade for udsigten til flere jobs, har Fængselsforbundet i Danmark et ganske andet syn på sagerne. De prioriterer løn og arbejdsvilkår højest. Og så kender de sikkert også forholdene i USA godt nok til at vide, at flere fanger ikke betyder flere jobs. I stedet betyder det, at den samme mængde betjente skal tage sig af flere fanger, som er hårdt trængt af hinanden og som den ansatte ikke kan nå at lære at kende.

Pape har altså brug for at skabe sig en ny vej i retspolitikken. Et første skridt tog han ved at indlægge en ny straffekommission i regeringsgrundlaget til at se på emnerne om længere straf, mindre prøveløsladelse mv. Det har ellers været Straffelovrådets opgave at gøre den slags.

Et andet skridt har været at skabe velvilje hos fængselsbetjentene. Pape nedsatte hurtigt en task-force, som skal se på at forbedre deres vilkår, og han gav også deres fagblad hurtig adgang til interview, der faktisk havde indhold.

Her fik Pape elegant taget afstand fra den reorganisering, der det sidste år virkelig er nået frem til betjentene og presser dem i deres dagligdag. Et vigtigt mål med reorganiseringen var at skabe et bedre samarbejde på tværs af den enkeltes vej gennem arresthuse, fængsler og tilsyn.

Ordet "klient” blev valgt for at symbolisere dette samarbejde på tværs. Når Pape tager afstand fra ordet klient, kan ansatte derfor føle, at han tager afstand fra reorganiseringen og dermed at han støtter dem mod det pres, de er ude for. Samtidig kan vælgere der ønsker hårdere forhold i fængslerne relatere sig til det, når han kalder det 70’er-pædagogik – også selvom klient-begrebet snarere handlede om effektivisering.

Et næste skridt kan være at fjerne betjentenes resocialiserende opgaver. Før 1990 var betjentene nøglesvingere, men med de reformer af fængslerne der blev gennemført af Schlüter-regeringen fik betjentene flere opgaver – især sagsbehandling – og højere løn. De blev dyre – for dyre, hvis man gerne vil have flere i fængsel.

Da digitaliseringen har gjort det muligt at følge op på, om alle led i sagsgangene bliver udført, er betjentene, som mange andre offentlige ansatte, blevet sat under pres – så meget desto mere som at betjente er flere om at dele computerne på vagtkontoret.

Læs mere: Tæt på tredobling af vold og trusler mod fængselsbetjente

I det seneste år har den tidligere justitsministers fokus på at undgå mobiltelefoner i fængslerne givet ekstra pres, med et stort antal visitationer af celler og personer. Personvisitationerne indebærer at den indsatte skal have alt tøjet af og sidder på hug – og da de fleste indsatte er mænd og nogle skal visiteres op til seks gange dagligt, har de mandlige betjente fast arbejde med at kigge på mænd uden tøj.

Arbejdsopgaven står under hovedoverskriften ”sikkerhed”, men drejer sig mere snævert om at undgå mobiltelefoner. Derfor giver visitationerne ikke nødvendigvis mening for betjenten og den indsatte – begge ved, at hvis der er en mobil, dukker den ikke op under visitationen.

Opfølgningen på sagsbehandling og de nye visitationer er to ting, der presser betjentene; dertil kommer et stadig hårdere miljø i fængslerne, efterhånden som velfungerende indsatte bliver sorteret ud i fodlænke og andre alternativer til fængsel.

Betjentene har altså virkelig brug for hjælp, og derfor vil nogle måske blive lettede, hvis Papes task-force som ”forbedring af arbejdsvilkårene” foreslår at fjerne de resocialiserende opgaver og sagsbehandlingen.   

Lettede – indtil implikationerne går op for dem. Skal man kun være nøglesvinger, kan man sagtens nøjes med et tre måneders kursus med væsentligt lavere løn end den fængselsbetjente får i dag. De gamle betjente kan opsiges med mulighed for at ansøge nye stillinger som nøglesvingere.

Når betjentene ikke længere skal stå for resocialisering, vil der opstå et pres for at få flere socialrådgivere. Det giver en oplagt mulighed for at konkurrenceudsætte resocialiseringsopgaverne og ikke mindst forplejningen i fængslerne.

Læs mere: Pape - Helt uacceptabelt at skjule kriminalitetens omfang

I forhold til befolkningen vil argumentet være, at indsatte har det for godt, når de har mulighed for at stege røde bøffer – reelt vil det veje lige så tungt for den til den tid siddende regering, at man kan reducere omkostningerne og udlicitere til private virksomheder, hvis man i stedet giver vakuumpakket billigmad.

Papes største modstander er indtil videre fængselsbetjentenes fagforening, og han vil søge at skabe splittelse internt blandt betjentene ved at tale om arbejdsmiljø og sikkerhed.

Der kan dog også være andre modstandere – nemlig de, der ser til USA, hvis fangebefolkning er ti gange så stor som den danske. I relative og opdaterede tal, vel at mærke: mens USA fængsler 666 personer per 100.000 indbyggere, ligger Danmark på 59 (kilde: prisonstudies.org).

Derfor kan der også være borgerlige kræfter, der hellere vil læne sig op ad andre amerikanske strømninger, nemlig dem, der taler om at være "Right on Crime" og at nedbringe overkriminaliseringen. Selvom denne bevægelse ikke fik megen opbakning i primærvalgene, er den stærk, særligt på delstatsniveau. Delstaterne har ganske enkelt ikke råd til at opretholde de høje fangetal.

Det er ikke selvindlysende, hvad borgerlig retspolitik består i. Schlüters regering nedsatte straffe og indførte selvforplejning for indsatte. Reagan blev kendt for Law & Order, men den amerikanske fangebefolkning voksede mere under Clinton. Det bliver interessant at se hvilke veje Søren Pape og andre borgerlige retspolitikere vælger at betræde.

Forrige artikel DKR: Bandemedlemmer skal motiveres til at vælge en anden vej DKR: Bandemedlemmer skal motiveres til at vælge en anden vej Næste artikel Borgmester: Vil vi virkelig udsulte folkeskolen endnu mere? Borgmester: Vil vi virkelig udsulte folkeskolen endnu mere?
  • Anmeld

    arne lund · -

    Trads - Læs Her!

    I går gjorde Trads sig klog på at Pape var en ny Schlütter - Altså kort sagt det vante nonsens fra skrivekuglens hånd
    Hvis Trads da ellers interesserer sig for hvad folk, der kender deres mener metier, har at sige, så burde han læse Anne Okkels' indsigtsfulde kronik.
    Og så afholde sig fra at affyre uigennemtænkte klummer, der viser hvor lidt han har forstået af det, han begiver sig ud i.
    PS: Jeg skylder at fortælle, at jeg aldrig har stemt på Schlütter eller hans parti, eller blot noget der ligner. Men jeg har en ret god hukommelse, og kan qua min alder godt huske hvad der skete, da Schlütter sad på magten.
    Og det irriterer mig som ind i H...., når bedrevidende klummister som Trads for masser af spalteplads til at vælte deres ligegyldigheder af sig.
    Altinget må let kunne finde andre og mere kvalificerede klummeskrivere.

  • Anmeld

    Ole Christoffersen · Ministerråd, pensioneret.

    En anstændig kriminalpolitik søger ikke at øge fængselsbefolkningen.

    Straf bør afskrække andre fra at begå en forbrydelse. Den bør også tilstræbe at undgå at den kriminelle begår nye forbrydelser. Fodlænke kan være tilstrækkeligt til at opfylde det første mål, og den er formentlig den bedste måde at sikre det andet formål. Hvorfor så ikke satset på øget anvendelse af fodlænke i stedet for udbygning af fængselsvæsnet. Det kan aldrig være en målsætning for en anstændig kriminalpolitik at øge fængselsbefolkningen. Formålet med straf må være at få mindre kriminalitet i samfundet. Kriminalpolitikken bør bygge på den omfattende viden, der er til rådighed på dette område - ikke på vreden overfor den kriminelle. Flere fængsledei længere tid er skidt for den indsatte. Det er også skidt for samfundet. Jeg ser USA som et meget skræmmende eksempel på, hvor vi kan ende, hvis vi satser på mere fængsling i længere perioder. Fængsler er som bekendt gode oplæringspladser for en kriminel løbebane og rekrutteringscentraler for kriminelle bander.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · EU IVÆRKSÆTTER

    KRIMINALITET ER EN SYGDOM ?????????????

    OMDAN FÆNGSLER TIL SINDSYGHOSPITALER !!!!!!!!!
    EN SYGDOM SOM KAN MINIMERES VED HJELP AF KERLIGHED ,
    OMSORG , ANTIMOBBERRI , " EN FOR ALLE , ALLE FOR EN "
    Venligst hp.