Lisbeth Knudsen: Er eksemplet fra Borup Skole mere udbredt, end vi går og tror?

Sagen fra Borup Skole, hvor fire børn tilsyneladende gennem en længere periode har begået krænkelser, vold og seksuelle overgreb mod andre børn, kommer som et isnende virkelighedsbillede af en folkeskole, som vi ikke troede fandtes i det Danmark, vi ellers kender.

Det er svært ikke at lade følelserne styre her og ønske krænkerne sendt hjem omgående til de forældre, som også har et ansvar her, og overflyttet til en anden skole hurtigst muligt

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Opvågningen er brutal. Måske mest for alle os andre uden for skoleverdenen end for de lærere, skoleledere og øvrige fagfolk, der ser udviklingen tæt på. Men er det skræmmende eksempel fra Borup mere udbredt, end vi går og tror? Og er vold og krænkelser mod børn begået af andre børn et fænomen i stigning?

Det kommer den undersøgelse, som Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye heldigvis vil sætte i gang nu blandt kommunerne, forhåbentlig til at belyse nærmere. Det har vi brug for at vide.

Chefen for dagtilbud og skole i Køge kommune hvor Borup Skole ligger, Lars Nedergaard, siger, at man har registreret tre konkrete grove episoder af krænkelser og overgreb, som involverer syv til ti børn, og vi taler altså om børn i indskolingsalderen fra seks til ti år.

Ifølge flere af forældrene har problemerne et langt større omfang og har stået på i flere år. Og de er frustreret over, at krænkerne fortsat går i samme klasser og fortsat er på samme skole, som de elever, der er blevet krænket.

Normalt siger vi, at man skal tage parti for offeret i krænkelses- og voldssager og se dem fra offerets perspektiv. Det er faktisk også ministerens ord i denne sag. Vi har tilbage at se, om Køge kommune nu også gør det. Det er svært at forstå, at borgmesteren i denne situation lader den administrative forvaltningschef tage alle kuglerne og kritikken fra forældrene på et informationsmøde på skolen og være ene mand til at holde skansen på et pressemøde om sagen, efter at skoleledelsen tilsyneladende har sygemeldt sig. Her er et kommunalt ansvar, som også hører hjemme i borgmesterens regi.

Det er svært ikke at lade følelserne styre her og ønske krænkerne sendt hjem omgående til de forældre, som også har et ansvar her, og overflyttet til en anden skole hurtigst muligt. Vi taler trods alt om børn, der begår vold og krænker andre børn. Men vi skal lige have nogle fakta på bordet.

Måske har vi andre lige overset eller ignoreret i farten, at faktisk ved vi godt fra flere undersøgelser, at op mod hvert tredje seksuelle overgreb mod børn begås af andre børn og unge og ikke af voksne.

Faktisk ved vi godt fra flere undersøgelser, at op mod hvert tredje seksuelle overgreb mod børn begås af andre børn og unge og ikke af voksne.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Dykker man ned i erfaringsmateriale fra eksperterne på området, så har krænkerne en gennemsnitsalder på 13 år på det tidspunkt, hvor de får hjælp, og en gennemsnitsalder på 11 år ved første seksuelle krænkelse. Ofrene er i gennemsnit 8 1/2 år på tidspunktet for første overgreb. Dette illustrerer, at der i gennemsnit går over to år fra første overgreb til iværksættelse af et specialiseret udrednings- og/eller behandlingsforløb.

Erfaringsmaterialet viser også, at krænkerne ofte kommer fra hjem, hvor de selv har været udsat for eller har oplevet vold og krænkelser. Otte ud af ti af disse børn har oplevet omsorgssvigt. En tredjedel af de børn, der begår seksuelle krænkelser, har selv være udsat for seksuelt misbrug.

For yngre børn med overgrebsadfærd, er det helt op mod halvdelen, der selv er blevet misbrugt. I gruppen af børn med overgrebsadfærd finder man også en del børn, der har været vidne til seksuelle overgreb og til vold.

Der er en tydelig sammenhæng mellem udsættelse for fysisk vold og tilknytningsmæssige og følelsesmæssige forstyrrelser og så den kognitive udvikling hos barnet. Udsættelse for psykisk vold har vist sig at have betydning for barnets eller den unges relationelle kompetencer samt udvikling af depression og somatiske problemer, lavt selvværd, udvikling af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) samt selvmordsovervejelser.

Disse erkendelser kommer blandt andet fra Janus Centret, som fra 2003 og frem til 2022 indsamlede viden om arbejdet med at udrede og behandle børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd. Fra 2014 har Janus Centret været nationalt videnscenter og stået for landsdækkende videnindsamling på området. Der er indsamlet viden om over 600 børn og unge og deres familier. Opgaven er nu overgået til de fem regionale børnehuse.

Vi ville aldrig acceptere en tilsvarende langsommelig proces, som er foregået på Borup skole, og mangel på konsekvens, hvis der var tale om voksne krænkere og ofre

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Hvis Køge kommune i sagen om Borup skole har ret i, at den har handlet efter reglerne til punkt og prikke, om end kommunen giver sig selv bundkarakter i kommunikation, så må man bare konstatere, at reglerne og praksis for håndteringen af sådanne krænkelsessager ikke fungerer.

Man må konstatere, at det samarbejde, der burde have fungeret optimalt mellem skolens ledelse, socialforvaltningen og den Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR) i kommunen i sådan en sag om grove krænkelser tilsyneladende ikke har grebet effektivt og tidligt nok ind.

Kommunerne må have et langt mere proaktivt og hurtigt beredskab til at håndtere sagerne i opløbet og ikke blot stå klar til at lappe med psykologbehandlingstilbud efterfølgende. De enkelte skoler må kigge deres ordensreglement og værdisæt grundigt igennem, og den ministerielle Ordensbekendtgørelse for folkeskolen skal måske opdateres med mere håndfaste initiativer overfor børn, der gentagne gange udviser voldelig og krænkende adfærd. Og så må det undersøges, om skolelederne har adgang til de fornødne ressourcer, hvis sager som den på Borup skole er et voksende fænomen.

Vi ville aldrig acceptere en tilsvarende langsommelig proces, som er foregået på Borup skole, og mangel på konsekvens, hvis der var tale om voksne krænkere og ofre. Det er en uhyrlig tanke som forældre at skulle sende sit barn i skole med den utryghed, som sådan en sag skaber.

I lokalområdet ved alle jo, hvem der nu er krænkerne og de krænkede. Og selv om der er en fælles bevidsthed om, at krænkerne også er børn, der har brug for akut hjælp lige som deres ofre, så overskrider det en tolerancetærskel hos de fleste, at de to grupper børn ser ud til at skulle fortsætte på samme skole.

Tilbage til det større perspektiv på denne her historie: At op mod hvert tredje seksuelle overgreb mod børn begås af andre børn og unge og ikke af voksne. Når bølgerne har lagt sig omkring Borup skole, så bør den konstatering ikke gå i glemmebogen igen. Det problem lander i folkeskolen, men det er jo ikke der, det starter.