Lovforslag om asyllejre uden for Danmarks grænser er klar: Her er, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved

FORSLAG: Et nyt lovforslag skal gøre det muligt at behandle sager om asyl uden for Danmark. Det løfter sløret for nye detaljer i regeringens plan.

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Efter halvandet år i ministerkontorerne har den socialdemokratiske regering nu taget et skridt i retning af at kunne realisere én af de helt store mærkesager:

Oprettelsen af modtagelejre i tredjelande langt væk fra Danmarks og Europas grænser, hvor asylansøgeres sager skal behandles. 

Et lovforslag, som skal gøre det muligt at sende asylansøgerne til et tredjeland, er nemlig sendt i høring.

Forslaget rummer flere nye oplysninger om ét af regeringens helt store prestigeprojekter på udlændingeområdet, som stammer fra 2018.

Det står klart oven på en gennemgang, som Altinget har foretaget sammen med Nikolas Feith Tan, der forsker i international flygtningeret ved Institut for Menneskerettigheder. 

{{toplink}}
Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Flygtningenævn skal behandle klager
Eksempelvis fremgår det af lovforslaget, hvad der sker, når man gerne vil søge om asyl i Danmark. Og den køreplan har vi indtil nu ikke haft indblik i.

Det skal foregå sådan, at man først skal rejse til Danmark og sige, at man ønsker asyl. Herefter skal man til en samtale hos Udlændingestyrelsen, som afgør, om man skal overføres til en modtagelejr i et tredjeland.

Det er Flygtningenævnet, som automatiske skal behandle klager, står der i forslaget – også den del har hidtil været uafklaret.

0:000:00