EU-Kommissionen advarer: Så snart Danmark sender asylansøgere til Rwanda, kommer der et juridisk efterspil

EU-Kommissionen har længe holdt øje med Danmarks planer om et modtagecenter og står klar til at kigge aftalen efter i sømmene. Hvis det ender med at blive en realitet, risikerer Danmark at blive smidt ud af Dublin-forordning eller få en stor bøde, lyder det fra eksperter.

Regeringen har igennem en længere periode været i dialog med Rwanda om at oprette et muligt modtagecenter for asylansøgere i landet, men der er ikke en endelig aftale på plads.
Regeringen har igennem en længere periode været i dialog med Rwanda om at oprette et muligt modtagecenter for asylansøgere i landet, men der er ikke en endelig aftale på plads. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

I det øjeblik Danmark udsender de første asylansøgere til Rwanda, vil EU-Kommission indlede et juridisk efterspil for at teste, om en af regeringens største mærkesager er i strid med EU-regler.

For selvom Danmark har et retsforbehold og dermed normalt er undtaget EU-regler på asylområdet, peger Kommissionen i en mail til Altinget på, at regeringen er forpligtet af Dublin-forordningen, som kan spænde ben for planen om at sende asylansøgere til udlandet.

“I tilfælde af at sådan en overførsel skulle ske, skal dens lovlighed vurderes i forhold til overholdelse af den nævnte aftale,” skriver talspersonen for migration og indre anliggender i en kommentar til Altinget.

Talspersonen fra Kommissionen skriver videre, at såkaldte spontane asylansøgere har ret til at få deres sag behandlet i det land, som de beder om asyl i. Og derfor kan asylansøgerne ikke sendes til et tredje land udenfor EU.

Man prøver at advare Danmark ved at sige: ‘Vi holder øje med jer, og vi fordømmer det, som I har gang i.

Anne Ingemann Johansen, research fellow ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet

Den nyeste kommentar fra EU-Kommissionen kan ses som endnu et forsøg på at få Danmark til at droppe drømmene om et modtagecenter. Det forklarer Anne Ingemann Johansen, der er research fellow ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og forsker i EU-grænsekontrol.

“Man prøver at advare Danmark ved at sige: 'Vi holder øje med jer, og vi fordømmer det, som I har gang i',” lyder det fra Anne Ingemann Johansen.

Hos Amnesty studser Martin Lemberg-Pedersen, der er chef for politik og samfund, også over den klare melding fra EU-Kommissionen i denne omgang.

“De påtaler overraskende klart en del punkter, hvor Danmark er på koalitionskurs med EU’s system for flygtningemodtagelse og lovene på området,” siger han og tilføjer:

“Det er så klar en afstandtagen fra grundtanken i den danske politik, som man kan komme,” siger han.

"Ser ikke ens på alt på udlændingeområdet"

I de seneste måneder har Radikale lagt pres på regeringen herhjemme ved at sige, at de vil trække støtten, hvis et modtagecenter bliver en realitet, og samtidig har EU-Kommissionen i mere end et år holdt øje med Danmarks planer om et modtagecenter i udlandet.

Sidste år indledte EU-Kommissionen nemlig en “dialog” med de danske myndigheder om modtagecenter-loven, som eksperter dengang karakteriserede som et indledende skridt i en traktatbrudsprocedure.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bekræfter overfor Altinget, at de på nuværende “er i løbende dialog” med Kommissionen.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke ser ens på alt på udlændingeområdet. Men regeringen står fast på ønsket om grundlæggende at ændre det nuværende asylsystem,” udtaler udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad til Altinget.

Det er Dublin-forordningen, der er roden til uenigheder mellem Danmark og EU-Kommissionen om et modtagecenter i et tredjeland.

For i forordningen refereres der til det såkaldte “asylprocedure-direktiv”, som sikrer asylansøgere retten til at blive på EU-territorium, mens deres ansøgning bliver behandlet.

Her mener EU-Kommissionen, at Danmark er forpligtet til at efterleve dette direktiv, da det indgår i Dublin-samarbejdet, mens de danske myndigheder omvendt vurderer, at det “ikke er til hinder for, at en asylansøger kan overføres til et sikkert tredjeland”.

Mulig ophævelse af Dublin-samarbejdet

Mens kritikken af et muligt modtagecenter i Rwanda kommer fra både EU, regeringens støttepartier og samtlige humanitære organisationer, rykker regeringens planer tættere på at blive til virkelighed.

For et år siden vedtog man loven, der muliggør oprettelsen et modtagecenter i udlandet, og i sidste uge oprettede Udenrigsministeriet et nyt kontor i Rwanda, der blandt andet skal styrke samarbejdet på asyl- og migrationsområdet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke ser ens på alt på udlændingeområdet.

Kaare Dybvad (S), udlændinge- og integrationsminister

Men det kan blive alt andet end omkostningsfrit, hvis Danmark ender med at gennemføre en aftale om et modtagecenter, påpeger Anne Ingemann Johansen.

“Den politiske konsekvens af sådan en aftale kan være, at de andre medlemslande mener, at Danmark har overtrådt Dublin-forordningen, og derfor vælger at smide os ud,” siger hun.

Selvom Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at Dublin-forordningen ikke begrænser Danmarks muligheder for et modtagecenter, har man dog i et juridisk notat fra 2021 taget højde for problemstillingen.

Her skriver ministeriet, at en aftale om et modtagecenter “i yderste konsekvens kan føre til, at de øvrige Dublinlande som følge heraf lægger til grund, at Danmark i realiteten har ophævet Dublinsamarbejdet”.

Udlændinge- og integrationsministeren understreger dog over for Altinget, at “regeringen har ingen intentioner om at forlade samarbejdet”.

“Hvis der skulle opstå politisk utilfredshed fra andre Dublinlande eller fra EU-Kommissionen, drøfter vi naturligvis altid gerne baggrunden for den foreslåede ordning med dem,” skriver Kaare Dybvad til Altinget.

I tilfælde af sådan en situation vil Danmark stå på et skrøbeligt fundament, påpeger Thomas Gammeltoft Hansen, der er professor i udlændingeret ved Københavns Universitet.

“Det er ultimativt de andre medlemslande og Kommissionen, der har fortolkningsmagten i forhold til, om aftalen om et modtagecenter er i overensstemmelse med Danmarks parallelaftale med EU på asylområdet.”

Han fremhæver dog, at de andre medlemslande har en politisk interesse i fortsat at have Danmark med i Dublinsamarbejdet.

“De andre lande vil som udgangspunkt nødigt have et hul på landkortet, hvis man vil bevare et effektivt fordelingssystem. Derfor er der noget at tabe ved at gøre alvor af sådan en trussel,” siger Thomas Gammeltoft.

Læs også

En risiko, man er villig til at tage

Hvis Danmark ryger ud af Dublin-samarbejdet som konsekvens af et eventuelt modtagecenter i Rwanda, vil det ifølge Anne Ingemann Johansen ramme Danmark hårdt.

Så vil man nemlig ikke længere kunne sende asylansøgere, der er blevet registreret i et andet EU-land, tilbage dertil, som det gør sig gældende nu.

“Danmark har nydt godt af at være et af de lande, som ikke har et stort migrationspres og derfor har kunne sende migranter tilbage til frontlandene. Derfor vil det medføre et meget større pres på vores asylsystem, hvis vi mister den interne fordelingsmekanisme,” siger hun.

Er det en konsekvens, som man har taget højde for fra regeringens side?

“Det er en risiko, man har afvejet, og som man er villig til at tage,” lyder det fra Anne Ingemann Johansen.

I sidste ende er det dog ikke Kommissionen, men de enkelte medlemslande, der beslutter, om Danmark skal smides ud af Dublin-samarbejdet.

I stedet kan Kommissionen indlede en sag mod Danmark, som kan ende ved EU-Domstolen. Hvis dommerne også mener, at Danmark er i karambolage med EU-loven, skal regeringen rette ind, hvis den vil undgå store bøder.

Danmark går enegang

Indtil nu har de skarpe meldinger fra Kommissionen ikke haft effekt, og det bekræfter ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen udviklingen af Danmarks rolle på asylområdet i EU.

“Danmark er gået fra at være et lille forbeholdsland, der traditionelt set har forsøgt at spille en konstruktiv rolle til i højere grad at udnytte forbeholdet og stille sig i åben opposition til EU's fælles regler” siger han.

Når Danmark i stigende grad “går enegang” og bevæger sig længere væk fra EU’s asylpolitik, taler det ind i den tillidskrise, der har været i EU på asylområdet de seneste år, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Danmark er gået fra at være et lille forbeholdsland, der traditionelt set har forsøgt at spille en konstruktiv rolle til i højere grad at udnytte forbeholdet.

Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i udlændingeret, Københavns Universitet

“EU er gået fra at have en flygtningekrise til at have en politisk tillidskrise. Når man ikke har tillid til de fælles regler, vil landene stramme mere og mere nationalt for at skubbe asylansøgere væk,” siger han og tilføjer:

“Derfor er det fuldstændig afgørende at få skabt et nyt fælles grundlag for asyl og migration i EU.”

Det forsøger man at etablere med en ny asyl- og migrationspagt, der forhandles om på nuværende tidspunkt. Men her er det danske modtagecenter-forslag “en politisk sten i skoen,” forklarer professoren i flygtningeret.

“Kommissionen bekymrer sig, da man er midt i svære forhandlinger, der skal samle landene. Der er det ikke en fordel, hvis andre medlemslande pludselig for inspiration til at følge Danmarks spor,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Hos Amnesty frygter Martin Lemberg-Pedersen også, at det danske forslag vil underminere EU-politik, når man vælger at gå enegang. Samtidig påpeger han, at det skaber mistillid til det danske asylsystem.

“Man fortæller folk, at det ikke kan nytte noget at bruge det danske asylsystem, og hermed risikerer man, at folk slet ikke bruger systemet og migrerer irregulært,” siger han og tilføjer:

“Så vil regeringen have skabt lige præcis det kontroltab, som de snakker så meget om at undgå.”

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

Thomas Gammeltoft-Hansen

Professor MSO, iCourts, Det juridiske fakultet, Københavns Universitet, adj. professor, Aarhus Universitet, fhv. forskningschef, Institut for Menneskerettigheder
master i flygtningestudier (Oxford Uni. 2003), cand.scient.pol. (København Uni. 2005), ph.d. i jura (Aarhus Uni. 2009)

Martin Lemberg-Pedersen.

Chef for politik og samfund, Amnesty International Danmark

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion