Med Ungarns ja skriver Sveriges statsminister sig ind i historiebøgerne

I stedet blev det forvandlet til en årelang hovedpine.

Og som om det ikke var nok, måtte Ungarns premierminister Viktor Orbán stryges med hårene i lige så lang tid, hvilket i sidste uge kulminerede med et møde og en aftale mellem de to lande på det forsvarsindustrielle område.

Får regeringen sin sejr?

Nu skulle alt være klart. Tyrkiet har sagt ja. Ungarn siger ja. Endelig får Kristersson-regeringen sin sejr: at føre Sverige ind i Nato.

Eller hvad?

I historiebøgerne vil Ulf Kristersson være den statsminister, der førte Sverige ind i Nato.

Sanna Rayman
Chefredaktør, Altinget.se

Jo, det er naturligvis en sejr. Kristersson fuldfører en proces, som hans politiske side har ønsket i lang tid - og en proces, som hans forgængere på statsministerposten startede, men ikke var i stand til at afslutte.

Det er, uanset hvordan man måler og regner, en succes.

Samtidig er det svært at ignorere, at den lange ventetid og besværligheden i processen har taget noget af glansen. Det blev ikke helt så elegant, som det var tænkt.

En hurtig proces, gennemført mens forsvarsspørgsmålet stod øverst på dagsordenen, hånd i hånd med Finland, ville have været en pænere afslutning end at ånde lettet op så længe efter, hvor offentligheden er begyndt at sukke og grine af det hele.

Kristersson i historiebøgerne

En ting er den offentlige mening og debat. Og den er politikerne bestemt utroligt interesserede i og i at høste point, hvor de kan, naturligvis.

Men midt i alle analysenerne og kommentarerne må man ikke glemme, at folk også går ind i politik, fordi de er interesserede i reelle forandringer.

Med Ungarns ja har Kristersson-regeringen nu opnået en reel og omfattende ændring af svensk sikkerhedspolitik, som er helt i tråd med, hvad borgerlige politikere og borgerlige vælgere har ønsket i årtier.

I historiebøgerne vil Ulf Kristersson være den statsminister, der førte Sverige ind i Nato.

Det ironiske er, at historiebøgerne sandsynligvis vil bruge langt flere linjer på Socialdemokraternas kovending i Nato-spørgsmålet end på selve medlemskabet. Men sådan er livet for en svensk moderat statsminister.