Midtvejsvalg kan afgøre demokratiets fremtid i USA: ”Vi skal være vanvittigt bekymrede”

USA er kort og godt ved at falde fra hinanden: Det ekstreme er blevet mainstream, tilliden til de bærende institutioner er på et minimum, uligheden vokser og den dybe splittelse mellem republikanere og demokrater bliver kun større og større.

Når amerikanerne går til midtvejsvalg 8. november, er det derfor ikke kun pladserne i Kongressen, der er på spil. Det er også selve demokratiet, lyder det fra journalist, forfatter og USA-kender David Trads, der er aktuel med bogen ’På jagt efter Amerikas sjæl’. Altinget har sat ham i stævne til en snak om nationens tilstand og midtvejsvalgets betydning for USA’s fremtid.

En måling har vist, at et af de vigtigste emner for de amerikanske vælgere i det kommende midtvejsvalg er ”trusler mod demokratiet”. Hvordan i alverden er det blevet et valgtema i verdens ældste nuværende demokrati?

”Amerikanerne har desværre god grund til at være bekymrede. Sidste gang var det Donald Trump, der ikke anerkendte valgresultatet. Med midtvejsvalget kan vi havne i en situation, hvor heller ikke Demokraterne tror på, de har tabt, hvis de taber. I hundredvis af valgdistrikter er der lige nu en hård kamp om, hvem der bliver stemmetællere. Det er en tragedie, for det viser, at amerikanerne ikke har tillid til, at stemmerne bliver talt forsvarligt op. Hvis man får skabt en virkelighed, hvor man ikke længere tror på noget eller nogen, bliver demokratiet svækket”, siger David Trads.

Og hvilke konsekvenser kan midtvejsvalget få på længere sigt?

”Udover Kongressens sammensætning afgør valget også, hvem der bliver valgt som guvernører og som såkaldt secretary of state, der kan sammenlignes med en slags indenrigsminister i delstaterne. De får en afgørende rolle, fordi de bliver ansvarlige for valghandlingen til præsidentvalget i 2024. Til midtvejsvalget i november vil 60 procent af amerikanerne have en såkaldt valgfornægter på stemmesedlen. Det vil sige, at de nægter at erkende Trumps valgnederlag i 2020. For eksempel er der i syv delstater republikanske valgfornægtere, der stiller op til posten som secretary of state”, siger David Trads og fortsætter:

”Trump forsøgte forgæves efter præsidentvalget i 2020 at tvinge Georgias lokale indenrigsminister Brad Raffensperger til at finde 11.780 flere stemmer til Trump, som var det antal, der adskilte ham fra Joe Biden. Hvis vi i nogle af delstaterne havner i samme situation igen i 2024 – men hvor det denne gang er en af Trumps valgfornægtere, der er valgt som indenrigsminister, har vi balladen. Til det her midtvejsvalg stemmer amerikanerne derfor også om demokratiet i den forstand, at de stemmer om, hvem der har kontrollen med stemmeoptællingen i 2024.”

Hvor bekymrede skal vi være?

”Vi skal være vanvittigt bekymrede! Noget af det værste, man gjorde, da Trump stillede op første gang, var, at man ikke forestillede sig, hvor slemt det kunne gå. Vi skal forberede os på det værste den her gang. Det kan også være Demokraterne, der taber snævert og går til angreb på de lokale indenrigsministre og beskylder dem for at have fusket med optællingen. Hvad sker der så? Ja, så begynder det amerikanske demokrati simpelthen at falde fra hinanden.”

Trump er kun et symptom på, hvad der er gået galt i USA. Det overordnede problem er, at rigtig mange mennesker ikke stoler på, at demokratiet virker.

David Trads
Journalist og forfatter

Udemokratiske systemfejl

Usikkerheden omkring stemmeoptællingen er ét meget konkret eksempel på, at demokratiet er truet i USA. Hvor ser du andre eksempler på, at demokratiet er i fare?

”For det første, at Donald Trump i sin tid som præsident enten løj eller manipulerede uafbrudt. Det svækkede tilliden til institutionerne, at man havde en mobber og en løgner i Det Hvide Hus. Og det blev dramatisk meget værre af, at han ikke anerkendte valgresultatet i 2020. På trods af, at han tabte med syv millioner stemmer. Dernæst nægtede han at deltage i indsættelsesceremonien af Joe Biden, der er selve grundpræmisset for et demokrati. Oven i det havde vi stormen mod Kongressen 6. januar 2021, hvor Trump havde en aktiv rolle. Alle de her ting lagt sammen er et frontalangreb på det amerikanske demokrati. Ved siden af det har USA fundamentale problemer med den måde, det politiske system er opbygget på.”

Hvad er der galt med det politiske system?

”Trump er kun et symptom på, hvad der er gået galt i USA. Det overordnede problem er, at rigtig mange mennesker ikke stoler på, at demokratiet virker. De oplever igen og igen, at selvom man får flest antal stemmer, kan man ikke få sin politik ført igennem. I fem af de seneste seks præsidentvalg har Demokraterne fået absolut flertal, men de har kun fået halvdelen af præsidentposterne på grund af USA’s såkaldte valgmandskollegium, der er en fordel for små delstater og Republikanerne. Hvis systemet derimod var indrettet som i Danmark, ville Demokraterne have vundet stort. Tilliden til et demokrati, hvor mindretallet og ikke flertallet bestemmer, smuldrer”, siger David Trads og fortsætter:

”Det er hovedsageligt hvide kristne, som kynisk og dygtigt har udnyttet det her system. Et godt eksempel er abortlovgivningen. Højesteret har omstødt den føderale ret til abort og har gjort det op til den enkelte delstat selv at bestemme. Det betyder, at op mod halvdelen af staterne indskrænker eller helt fjerner retten til abort, selvom 60-80 procent af amerikanerne går ind for retten til abort.”

”Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi George W. Bush og Donald Trump, som begge blev valgt med færre stemmer end deres demokratiske modkandidater, har udpeget konservative dommere til Højesteret. Og dommerne bliver godkendt i et senat, hvor hver delstat uanset størrelse får to senatorer. Det vil sige, at Wyoming med en halv million indbyggere får samme vægt som Californien med knap 40 millioner indbyggere. Det gav god mening i 1789, hvor forfatningen blev sat i kraft, men i dag, hvor der er så stor forskel på staterne, er det helt skævt og til mindretallets fordel”.

Jeg frygter kampe mellem bevæbnede grupper, og at landets sammenhængskraft forsvinder, som man har set det i skrøbelige, ustabile stater i for eksempel Latinamerika.

David Trads
Journalist og forfatter

Polarisering og borgerkrig?

Du siger, at det hovedsageligt er kristne hvide, der har udnyttet systemet. Hvorfor er det nødvendigt at nævne religion og hudfarve i den her sammenhæng?

”Det betyder virkelig meget for stemmeafgivningen generelt set. Minoriteter stemmer i overvejende grad på Demokraterne. Hvide amerikanere stemmer i overvejende grad på Republikanerne. Kristne hvide amerikanere udgjorde helt frem til 90’erne over otte ud af ti amerikanere. Den gruppe føler sig nu presset, fordi de udgør en mindre og mindre del af befolkningen for hvert år, der går. I 2040 vil der formentlig være flere minoriteter end hvide i USA. De vil helst tilbage til en tid, hvor USA var mere homogent både økonomisk og racemæssigt. Og det giver gnidninger mellem befolkningen, som er meget voldsomme”, siger Trads og fortsætter:

”I samme boldgade, har man undermineret frie valg og gjort det vanskeligere at registrere sig som vælger i områder med en overvægt af overvejende fattige og minoriteter. Og man har indført love, der gør det vanskeligt at stemme på selve valgdagen; hvor man for eksempel skal stå i kø i timevis, og hvor man har forbudt uddeling af vand, mad og underholdning.”

Nu siger du ”man”. Er vi ikke enige om, at det er Republikanerne, der har indført de her love?

”Næsten uden undtagelse, jo. Det er til deres fordel. Simpelt og enkelt til deres fordel, fordi det rammer vælgere, der i overvejende grad stemmer demokratisk.”

Polariseringen i USA har fået flere til at frygte, at det ender med borgerkrig. Kan du se det for dig?

”Ikke i stil med borgerkrigen i 1861-1865, hvor to organiserede hære kæmpede mod hinanden. Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Men jeg frygter kampe mellem bevæbnede grupper, og at landets sammenhængskraft forsvinder, som man har set det i skrøbelige, ustabile stater i for eksempel Latinamerika. Hvis man taler med amerikanerne i dag, så oplever man et raseri mod ”den anden side”, der er så voldsomt, at det minder om den retorik, man har i lande, der er ved at falde fra hinanden”, slutter David Trads.