Minister: Besparelser på konsulenter har vist vejen for nye milliardnedskæringer på administration

Det samme gælder selve metoden for, hvordan pengene sendes tilbage til kommunerne.

Når du taler om at reinvestere pengene, betyder det så, at I bid for bid vil tage 2,5 milliarder fra kommunerne for at putte dem ind i en central kasse, som I så kan sidde på Christiansborg og dele ud til de velfærdsområder, I gerne vil prioritere?

”Det tager vi en drøftelse med kommunerne om, hvordan og hvorledes vi gør det her på en god måde. Men det er afgørende vigtigt for mig at sige at det her er midler, som bliver i kommunerne,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Det her er ikke et omprioriteringsbidrag

Når metoden er vigtig, så er det, fordi det gør en stor forskel, om de sparede penge skal kunne finansiere politiske tiltag, som besluttes centralt på Christiansborg.

Eller om pengene i praksis aldrig forlader kommunerne, men i stedet indgår som finansiering af en økonomiaftale mellem KL og regeringen.

Den første model, vil ligne den metode, som den tidligere V-regering benyttede med sit såkaldte omprioriteringsbidrag. En opfindelse som både de fleste borgmestre, og den daværende socialdemokratiske opposition kritiserede i hårde vendinger.

”Det her er ikke et omprioriteringsbidrag. Det er midler, som skal blive ude i kommunerne. Det her er et spørgsmål om at frigøre fra registreringer og bureaukrati, så vi får mere tid til den borgernære velfærd,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Har det så mere tilfælles med de konsulentbesparelser for tre milliarder kroner, som Socialdemokratiet gik til valg på i 2019. Altså hvor I har skrevet ind i en økonomiaftale, at nu er det op til kommunerne at spare de penge, og så kan de bruge dem på velfærd i stedet?

”Ja, det er en meget mere rammende parallel. Detaljerne kommer vi til at drøfte med kommunerne og KL. Men det er konsulentbesparelsesmodellen, som vi har haft succes med, som man bedst kan sammenligne med. Det har ikke noget med et omprioriteringsbidrag at gøre,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Besparelser ramte velfærden

Mens omprioriteringsbidraget bidrog til den daværende borgerlige regerings finanspolitiske råderum, så har konsulentbesparelserne ikke haft samme funktion.

I hvert fald ikke den del af de tre milliarder kroner, som kommunerne har skullet finde.

Med de seneste års økonomiaftaler er der lagt op til, at kommunerne skal finde mere end halvdelen af de besparelser. Men det uden andre krav end, at de så kan bruge de frigjorte penge på at andre områder.

Anderledes har det set ud for de statslige konsulentbesparelser. De er blevet direkte modregnet i de enkelte ministeriers økonomiske ramme, og har derfor  kunnet bruges som finansiering af nye initiativer.

Trods den mere ’bløde’ tilgang over for kommunerne, har man I flere kommuner oplevet, at forsøget på at spare på konsulenter reelt er endt med besparelser på velfærden.

Der har været kommuner, hvor det ikke var muligt at finde besparelser på konsulenter. Og når de så har skullet prøve at finde dem, er de endt med at tage pengene fra velfærdsområder. Risikere man ikke, at det samme kommer til at ske med jeres nye administrationsbesparelser?

”Nej, det kommer man ikke til i og med, at de besparelser der skal findes på registrering og bureaukrati, at de bliver reinvesteret i velfærden og går til at styrke vores velfærd. Det er ikke penge, som tages fra kommunerne.”

Ikke noget med funny money her

Christian Rabjerg Madsen hæfter sig ved, at der er "kæmpe forskel" på, hvor mange penge kommunerne burger på administration.

”Det er klart, at nogle af forskellene kan forklares med strukturelle forhold som befolkningens sammensætning og andet, men jo langt fra det hele,” siger han.

Og understreger sin pointe.

”Så er det meget entydigt og klart, at hvis man har den politiske vilje, så kan man skære ned på registrering og skære ned på bureaukrati, så der bliver frigjort midler til den borgernære velfærd.”

Der er borgmestre fra dit eget parti, som har kaldt jeres konsulentbesparelser for ’funny money’, fordi de aldrig har set noget til de penge. Det har bare været noget, man har skrevet på et stykke papir ved en økonomiaftale.

Kan man ikke ende samme sted med jeres besparelser på administration?

”Vi skal sørge for, at det her giver en reel nedgang i administrationen og en reel nedgang i registreringerne. Og det skal vi jo gøre ved at ændre vores kurs, og ikke mindst ved at lære af de meget store velfærdsaftaler, som er ved at blive rullet ud.”

Farvel til journalister, projektledere og bureaukrati

På mandagens pressemøde kom regeringen en lille smule nærmere, hvad det konkret er for nogle administrative funktioner, der skal spares på.

Afsættet er, at der ifølge regeringens opgørelse er sket en stigning i kommunernes udgifter til administration på de samme 2,5 milliarder kroner, som de nu vil skære væk.

”For mange midler ender med at blive brugt på administration. Både fordi der er flere journalister, og fordi der er projektledere og udviklingsfunktioner derude,” sagde social- og ældreminister Astrid Krag (S) blandt andet, da hun blev bedt om at blive mere konkret om, hvilke funktioner der ville kunne undværes på landets rådhuse.

Hun pegede dog i samme ombæring på, at der også skal frigøres ressourcer ved at færre af de uddannede inden for velfærdens kerneområder skal have rene administrative funktion, og at de der arbejder med borgernær kontakt, bruger for meget af deres tid bag en skærm.

KL: Først den ene vej, så den anden vej

Hos KL har man taget godt imod ambitionen om at skære ned på regler og bureaukrati, men mener, at det i første omgang er op til Christiansborg at sætte en stopper for udstedelsen af regler og krav.

Det skal måske også ses i lyset af, at den tidligere KL-formand Erik Fabrin (V) allerede for over ti år siden selv foreslog et lignende regelstop, som det regeringen nu vil indføre, hvor en ny regel altid skal føre til, at en eksisterende regel skal fjernes.

Samlet set synes den nuværende KL-formand, Martin Damm (V), imidlertid ikke at den socialdemokratiske kurs hænger helt sammen.

”Der er lidt ’først den ene vej, og så den anden vej’ over regeringens udspil. Vi har i årevis fået at vide, at vi ikke må bruge eksterne konsulenter, men i stedet skulle opbygge egne kompetencer. Og nu får vi så også at vide, at vi skal skille os af med netop de medarbejdere. Det hænger ikke særlig godt sammen,” siger Martin Damm i en kommentar.

Den udlægning har Christian Rabjerg Madsen dog svært ved at genkende.

”Det er jeg ikke enig i. Jeg bider mere mærke i, hvad KL har sagt om, at de er enige i, at der både på Christiansborg og ude i kommunerne er skabt for meget bureaukrati, og at det er en udvikling man faktisk kan vende. Det synes jeg, er det mest konstruktive,” siger Christian Rabjerg Madsen.