Ministerier har ansat 27 nye presse- og kommunikationschefer under Mette Frederiksen

Svingdørene snurrer lystigt for presse- og kommunikationschefer i de danske ministerier.

Siden folketingsvalget i juni 2019 har de 19 ministerier ansat 27 nye presse- og kommunikationschefer. Det fremgår af en oversigt fra Skatteministeriet.

“Denne regering er gået forrest i at opruste på kommunikation og spin og lave partiansættelser i ministerierne, og jeg synes, at vi endnu engang får bekræftet det billede med de her tal,” siger Venstre-politiker Morten Dahlin, der har spurgt efter tallene.

Ansættelse af presse- og kommunikationschefer er i vidt omfang blevet debatteret i S-regeringens levetid. Særligt de borgerlige partier kritiserer regeringen for at være i færd med at politisere embedsværket, fordi der har været en række eksempler på nyansatte presse- og kommunikationschefer, der på forskellig vis har haft bånd til socialdemokratiet eller deres ministre.

Socialdemokratiets politiske ordfører Jesper Petersen finder kritikken “uklog og urimelig”, og han understreger, at “alle er blevet ansat efter kvalifikationer”.

“Jeg har godt set, at der er nogle, der bruger de her nye ansættelser til at komme med politiske anklager. Jeg vil klart afvise den spekulation og de anklager, der bliver lagt frem. Det er de dygtige, der bliver ansat. Punktum,” siger Jesper Petersen.

Men kan du forstå, hvis der er nogen, der finder de mange nye ansættelser for bemærkelsesværdig?

"Der har været behov for at ansætte pressechefer, efter at andre er stoppet eller har fundet andet arbejde, og det har man så gjort, og alle er blevet ansat efter kvalifikationer," siger Jesper Petersen.

Af ministeriernes tilbagemeldinger til Skatteministeriet fremgår, at der primært er ansat nye, efter en forgænger er fratrådt, men der er også eksempler på nyoprettede stillinger og omrokeringer.

Pressechefer i en gråzone

Presse- og kommunikationschefer hører, modsat de særlige rådgivere, til det neutrale embedsværk, der dermed også skal være politisk neutrale og kunne arbejde for den til enhver tid siddende regering.

Lektor Heidi Houlberg Salomonsen fra Aarhus Universitet fortæller, at der er studier for flere lande, der peger på, at presse- og kommunikationschefer føler sig mere presset, end andre embedsmænd, på normerne om at skulle være neutrale og loyale.

“Derfor er det selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at vi her ser så stor en udskiftning. Det kan være en indikation på, at man på de her poster kan være udfordret i at stå vagt om neutralitet overfor skiftende regeringer,” siger hun.

Heidi Houlberg Salomonsen har også selv set på emnet i blandt andet Danmark. Her interviewede hun under Helle Thorning-Schmidt regeringen flere presse- og kommunikationschefer om den gråzone, som de kunne befinde sig i. 

Spørgsmålet er, om hele udviklingen er med til at skubbe rollen over i en mere politiseret retning, hvor man tænker højt med ministeren og skal levere varen politisk.

Birgitte Poulsen
Lektor i offentlig forvaltning og styring, RUC

“De oplevede, at de mere end andre embedsmænd skulle være på vagt for at være neutrale. Men samtidig tydede det på, at de var bevidste om og opmærksomme på det ved blandt andet at have en klar arbejdsdeling til de særlige rådgivere. Så gråzonen behøver ikke betyde, at de træder over grænsen,” siger Heidi Houlberg Salomonsen.

Oprustning af kommunikation

Debatten er flere gange blusset op under den nuværende regering.

Særlig opsigt vakte det, da Sigga Nolsøe sidste år forlod posten som pressechef i Finansministeriet med afskedsreplikken, at "det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat".

Lektor i offentlig forvaltning, Birgitte Poulsen, mener, at den høje udskiftning er et interessant udviklingstræk, som det kan være værd at kigge nærmere på.

Hun understreger, at der ikke i sig selv er noget problematisk i de mange ansættelser, som også kan vidne om en oprustning, fordi medierne fylder mere og mere. Kommunikation og pressehåndtering er blevet vigtige faglige kompetencer at besidde i centraladministrationen.

De mange nye ansættelser kan også skyldes, at det er stillinger, som oftere besættes af en type ansatte, der generelt cirkler rundt i mange typer organisationer, fordi de har kompetencer, som kan bruges mange steder.

“Så man kan ikke entydigt sige, at den høje udskiftning er det samme som, at der er sket en øget politisering. Men det er værd at dykke ned i, fordi spørgsmålet er, om hele udviklingen er med til at skubbe rollen over i en mere politiseret retning, hvor man tænker højt med ministeren og skal levere varen politisk,” siger Birgitte Poulsen.

Hun påpeger, at der kan være en flydende grænse mellem at informere om ny politik og at sælge et politisk budskab.

“Og netop fordi disse ansatte skal have en så tæt sparring med en minister om en målrettet kommunikation, så kan det presse på en udvikling, hvor en regering gerne vil have nye presse- og kommunikationschefer, som forstår ministerens budskab,” siger Birgitte Poulsen.