Moderaterne: Regeringens smukt sminkede frikommuneforsøg løser hverken nutidens eller fremtidens problemer
I stedet for at foreslå nye, innovative løsninger har Folketingets partier stillet sig tilfredse med verbal staffage og gamle reservedele i den nye aftale på ældreområdet. Danmark har brug for et fundamentalt skifte i måden, vi strukturerer, betaler og udfører velfærden på, skriver Jakob Engel-Schmidt.
Jakob Engel-Schmidt
Kulturminister, MF (M)Kommunerne skal frisættes fra regler og statslig indblanding, så de får frihed til bedst at levere den rigtige ældrepleje til deres borgere.
Det er essensen af en ny aftale, som socialminister Astrid Krag (S) står i spidsen for. Men hvorfor skrue tiden ti år tilbage og øge antallet af frikommuneforsøg på ældreområdet fra de eksisterende tre til måske fire eller fem gange så mange, når der er tale symptombehandling, og samtlige af landets kommuner har brug for nye rammevilkår og et andets ledelses- og serviceparadigme?
Moderaterne foreslår i stedet en ”Nærværsreform”, der på en om samme tid frisætter den enkelte institution og give den hver kommune mulighed for at vælge præcis den kombination af ældreservice og pleje, som de mener er rigtig for deres borgere.
Smukt sminket frikommuneforsøg
Danmark har nogle fantastiske offentligt ansatte, som hver eneste dag knokler for at levere en god service til os alle. Men det bliver tydeligere og tydeligere, at der er store problemer med den måde de ansattes arbejdsdag er tilrettelagt. Bureaukratiet vokser, og der bliver mindre tid til det, som er hele den offentlige sektors kerne: at hjælpe borgerne.
Danmark har brug for et fundamentalt skifte i måden at strukturere velfærd på, betale for den og lede udførslens af den på.
Jakob Engel-Schmidt
Sekretariatsleder og folketingskandidat, Moderaterne
Dette gælder specielt i sundhedsvæsenet og ældreplejen, hvor begge sektorer skriger på arbejdskraft og brugerne oplever, at der hele tiden bliver smurt mindre og mindre smør over et større og stykke brød. Fremtiden kommer kun til at byde på flere ældre mennesker og patienter. Begge grupper forventer sundhed og hjemmepleje i verdensklasse.
Derfor løser et smukt sminket frikommuneforsøg, der skruer tiden baglæns, hverken nutidens eller fremtidens problemer. Aftalen virker udelukkende til, at en håndfuld udvalgte partier på vej ind i valgkampen kan sige, at de har ”gjort noget ved problemet”.
I stedet for at bruge muligheden til at forslå nye, innovative løsninger har forligspartierne stillet sig tilfredse med verbal staffage og gamle reservedele, der næppe kommer til at gøre en mærkbar forskel for de ældre medborgere, der skal leve i det ledelsesmæssige og politiske vakuum i deres dagligdag.
Varme hænder skal være attraktivt
Danmark har brug for et fundamentalt skifte i måden at strukturere velfærd på, betale for den og lede udførslens af den på. Danmark har brug for en ”Nærværsreform”.
Et af de største problemer er, at de varme hænder oplever, at de skal leve op til firkantede krav, og at fokus ofte er på at kunne krydse felter af i et excel-ark i stedet for at være sammen med borgeren. Oven i dette er lønnen beskeden og muligheder for lønforhøjelser dårlig – med mindre man søger imod administrative eller koordinerende opgaver.
Vi har simpelthen indrettet vores offentlige sektor, så vi belønner offentligt ansatte, hvis de flytter sig væk fra borgeren – ved at deres varme hænder bliver kolde. Det har vi behov for at reformere os ud af, så det igen bliver attraktivt at have varme hænder.
Det bedste fra den offentlige og private sektor
I Moderaterne drømmer vi om en offentlig sektor, hvor de ansatte igen føler, at deres tid går til at hjælpe borgerne, og hvor de føler, at der er respekt om de varme hænders faglighed. Men for at det kan lykkes, kan vi ikke nøjes med små løbende ændringer. Vi har behov for en større reform, som sikrer den offentlige sektor de næste 20-30 år.
Den er synd og skam, at forligspartierne ikke har turde tænke visionært i deres udspil.
Jakob Engel-Schmidt
Sekretariatsleder og folketingskandidat, Moderaterne
Moderaterne ønsker at gennemføre en forvaltningsreform, som bygger på tillid og frisætter de nære velfærdsinstitutioner fra politisk detailregulering, så de får frihed og ansvar til at løse opgaverne på egne præmisser.
For at det kan lykkes, vil Moderaterne skabe en helt ny form for offentligt ejede selskaber, som er en blanding af det bedste fra den offentlige og det bedste fra den private sektor.
En stor del af velfærden skal i fremtiden komme fra disse offentlige selskaber, som er finansieret over skatten, men som i langt mindre grad end i dag er styret af politikerne.
Bedre mulighed for at være fleksible
Den nye form for selskab ejes af kommunerne i en ny konstruktion, som skal drives efter en ny bekendtgørelse om regnskab for offentlige institutioner. Det bliver muligt for institutionerne at råde mere over budget og udgifter og ved at gøre det muligt at opspare resultatet for et afsluttet regnskabsår, bliver institutionernes økonomi ligeledes mere fleksibel.
Det betyder, at hvis en institution har penge til overs i slutningen af en regnskabsperiode, behøver de ikke at brænde pengene tilfældigt af, for at være sikre på, at der kommer lige så mange penge næste år. Institutionerne får nemlig mulighed for at indtægtsføre overskuddet i de efterfølgende år.
Ligeledes behøver institutionerne ikke at spare på kvaliteten, hvis kassen pludselig er tom i løbet af året, idet et potentielt underskud ligeledes udgiftsføres i de efterfølgende år. Med Moderaternes forslag får institutionerne altså bedre mulighed for at være fleksible og bruge pengene smartere.
Frihed og ansvar
Med vores forslag kommer kommunalpolitikerne til at blande sig mindre i den daglige drift, end det er tilfældet i dag. Kommunalpolitikernes opgave bliver at sætte de politiske visioner og de økonomiske rammer, mens velfærdsinstitutionerne får frihed og ansvar til at løse opgaverne.
Velfærdsinstitutionernes formål er således at løse driften med langt mindre politisk indblanding end i dag. Hver enkelt institution skal have sin egen bestyrelse bestående af fagfolk fra det omgivende lokalsamfund, så der sættes fuld fokus på drift og faglighed.
Effekten er bedre ledelse, mindre bureaukrati og et større rådighedsbeløb til borgernær velfærds. Tilmed gives deres politisk manøvrerum tilbage til kommunalbestyrelserne, der igen får frihed og ansvaret for rammestyre den borgernære velfærd, mens detailudførslen gives tilbage til de hænder, der er faglig uddannet til at udføre den.
Den er synd og skam, at forligspartierne ikke har turde tænke visionært i deres udspil. Men når de ikke griber reformbolden, så gør vi det.