Mørketallene er fremme i lyset: Den rigeste ene procent sidder på 25 procent af formuen

Den ene øverste procent – de rigeste af de rigeste danskere – sidder på knap 25 procent af den samlede formue i kongeriget.

Hidtil har antagelsen ellers været, at den rigeste procent sad på cirka 14 procent af formuen i Danmark, men det er ifølge en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forkert.

Forskellen i formue er meget større, end vi tidligere havde regnet med.

Birthe Larsen
Lektor i økonomi, CBS

Den primære årsag bag det nye tal er, at Danmarks Statistik for første gang kan inddrage unoterede aktier – altså danskeres andel eller ejerskab i virksomheder, der ikke er børsnoterede – i deres undersøgelser.

Og netop dette kaster lys på et ellers gemt mørketal, fremhæver direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.

Ifølge opgørelsen ejer den rigeste ene procent af befolkningen i gennemsnit 31,7 millioner kroner i unoterede aktier. Samlet sidder den rigeste procent på cirka 80 procent af de unoterede aktier.

”Uligheden i formue er steget betydeligt, fordi de unoterede aktier er meget ulige fordelt – endnu mere end de børsnoterede aktier,” siger Lars Andersen.

Han bakkes op af Birthe Larsen, lektor i økonomi på Copenhagen Business School, som også er overrasket over, hvor meget de unoterede aktier betød for uligheden i formue.

”Det er ret ekstreme tal. Forskellen i formue er meget større, end vi tidligere havde regnet med,” siger hun.

Magt og formue gennem generationer

Den økonomiske ulighed i Danmark er steget støt de sidste årtier ifølge Danmarks Statistik.

I de helt ekstreme tilfælde kan meget stor ulighed i et land føre til en stigning i vold og kriminalitet.

Birthe Larsen
Lektor i økonomi, CBS

Det er ifølge Lars Andersen blandt andet på grund af den nedarvede formue – for eksempel hvis et barn arver en del af en virksomhed fra forældrene – og en sænkelse af afgiften på arv.

”Der er nogle magtfulde personer, som har lykkedes med deres kampagne for lavere arveafgift. Nu er der en række arvinger, som derfor skal betale mindre i arveafgift, og så koncentreres den økonomiske magt på få personer,” siger Lars Andersen, som dog ikke specificerer hvilke personer, der er tale om.

Lars Andersen er ikke ene om sin bekymring for konsekvenserne ved den nedarvede formue. Ifølge Birthe Larsen kan det medføre manglende sammenhængskraft i samfundet, hvis magten og pengene samles på få hænder.

”Der kan opstå en manglende forståelse for hinandens sociale og økonomiske situation, hvis der er stor forskel på befolkningsgrupperne,” siger hun, men maner også til ro.

For selvom uligheden i formue er højere end hidtil antaget, er Danmark dog ikke på højde med for eksempel USA, som har den højeste ulighed i formue blandt G7-landene.

Alligevel skal de danske politikere være opmærksomme på, at stigningen i uligheden ikke stiger, siger Birthe Larsen. For ”i de helt ekstreme tilfælde kan meget stor ulighed i et land føre til en stigning i vold og kriminalitet”.

Er vi på grænsen til det i Danmark?

”Jeg ser ikke nogen faresignaler lige nu. På den anden side er der sket en stor stigning i uligheden i Danmark hen over de sidste årtier. Det er vigtigt at holde øje med, hvad der egentligt sker.”

Lavere skat til fordel for arveafgift

Men hvordan undgår Danmark så ovenstående dommedagsscenarie?

Ifølge både Lars Andersen og Birthe Larsen, ligger svaret i prisen på at arve – også kaldet arveafgiften.

Den bestemmes politisk, og har det seneste årti været genstand for en del kontrovers. Først blev den sænket, så blev den hævet, men spørger man Lars Andersen, er den ikke hævet nok.

”Det, der skaber velstand i hjemmet, er vores indkomst. Jeg så hellere en højere arveafgift og så en lavere indkomstskat. Der er ingen gavnlige effekter af en lavere arveafgift,” siger Lars Andersen.

Han bakkes op af Birthe Larsen. Medmindre familievirksomhederne vil lave helt nye virksomhedsstrukturer, ser hun også en højere arveafgift som bedste mulighed.

”Af de værktøjer man har lige nu og her, er arveafgiften det mest nærliggende,” siger hun.

Birthe Larsen afviser også det ellers liberale argument om, at der ikke skal være nogen arveafgift, fordi der allerede er betalt skat af pengene.

”Hvis man følger den ultra-liberale tankegang om, at alle skal stå lige, når de går ind i voksenlivet, så giver det mening med en arveafgift på 100 procent,” siger hun, men anbefaler dog ikke, at hele arven ryger i statskassen:

”Det er måske ekstremt, for det kan også fjerne incitamentet til at skabe velstand.”

Her er det ifølge Birthe Larsen også vigtigt at holde for øje, at de store virksomheder også skaber jobs til folk.

”’De her helt store virksomheder også skaber produktion og produktivitet. De bidrager til, at samfundsøkonomien holdes i gang,” siger hun.