Mogens Lykketoft: Hvis Danmark ønsker den grønne førertrøje, skal vi være meget mere risikovillige

Vi skal investere, så det bliver en god forretning for det danske samfund som helhed. Forbrugere skal sikres lave elpriser og grøn strøm, el-producenterne skal have fordel ved at investere i vindmøller og solfangere, og nye virksomheder i brint og PtX skal have gode konkurrencevilkår i leverancen til Europas samlede grønne omstilling.

Kompliceret regnestykke

Den rigtige balance skal findes, hvor staten får en rimelig andel i skat og/eller som medejer af aktiviteterne på havet. Det må for eksempel opklares forud for afløsningen af den gamle 'åben-dør'-ordning for havmølleanlæg.

Vi skal have aftaler med andre europæiske lande om adgangen og eventuel medfinansiering af vores nøgleanlæg till at levere dansk grøn strøm og brint. Dét er afgørende, når vi taler om Energinets særligt store investeringer i at tilslutte fremtidens vældige energi-ø-projekter i Østersøen og ganske særligt Nordsøen.

Der tænkes ikke altid over, at der er stadigt større omkostninger ved at balancere el-systemet, når vi nærmer os 100 procent el fra vind og sol

Mogens Lykketoft
Bestyrelsesformand, Energinet

Denne proces er i fuld gang – der er lavet aftaler om Energi-ø Bornholm med Tyskland, og der er belgisk makkerskab på levering af strøm fra Energi-ø Nordsøen. Der er næppe tvivl om at makkerskaber med nabolande som Nederlandene, Sverige og Norge også vil komme til i forskellige former.

Det er vældige ligninger, der skal løses. Vi taler om varianter af den urgamle debat om ægget eller hønen. Hvem skal rykke først og hvordan, for at hele den vældige investering i grøn omstilling bliver et stort plus-sum-spil for danske forbrugere, staten (som ejer Energinet) og de private investorer?

Der kan ikke være tvivl om, at der ligger et enormt potentiale for alle parter. Jeg tror aldrig, at vi kommer til at levere for meget strøm, som vi kun kan komme af med til priser, der er for lave til, at det samfundsøkonomisk løber rundt.

Men de bedste resultater både for klimaet og samfundsøkonomien får vi ved at rykke hurtigst muligt med de store infrastrukturinvesteringer. Vi skal fastholde interessen fra de virksomheder, kapitalfonde og lande, der står og tripper med enorme investeringsplaner – i ikke mindst havvindmøller, brint og Power-to-X. De har også andre jagtmarker, hvis vi er for langsomme.

Det samfundsøkonomiske regnskab

Der tænkes ikke altid over, at der er stadigt større omkostninger ved at balancere el-systemet, når vi nærmer os 100 procent el fra vind og sol. Energinet bruger allerede nu et milliardbeløb til dette formål.

Det er ingen løsning at satse på batterier til at oplagre energi til dé dage, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Men ved rigelig billig tilførsel af grøn strøm kan brint- og PtX-industrien som storforbruger blive det afgørende ’batteri’ ved hjælp af aftaler om vejr- og timevarierende tariffer – og eventuel afbrydelighed, når der i korte perioder mangler grøn strøm til forbrugerne.

Denne ny industri vil være vores væsentligste balancestøtte, uden at det koster forbrugerne unødigt mange milliarder i systemydelser. Det skal med i det samfundsøkonomiske regnskab, og derfor er det vigtigt for Energinet at få ansvaret for en kommende brinttransmissionsnettet og samspillet med de store PtX- virksomheder.

Nye udfordringer

Det er stadigvæk en vigtig pointe, at Danmark skal være med oppe i forreste linje i den grønne omstilling. Det er vi ikke nødvendigvis om et øjeblik. Vi kommer for eksempel ikke først til at tage en energi-ø i brug. Dér er Belgien i fuld fart ved at overhale os.

Vi i Energinet løser vores opgave i overensstemmelse med de ambitiøse mål, der formuleret i brede politiske forlig. Hver enkelt større skridt godkendes af vores ejer – klima-, energi og forsyningsministeren. I samspil med Energistyrelsen og Forsyningstilsynet skal vi investere, så vi faktisk leverer strømmen sikkert, billigt og grøn.

Det skal ikke være mangel på transmissionskapacitet, der bremser den grønne omstilling

Mogens Lykketoft
Bestyrelsesformand, Energinet

De nye udfordringer kræver imidlertid en anden type risikovurdering end før: Hidtil er forstærkningen af nettet sket på grundlag af besluttede behov for levering af mere el.

Nu er vi nødt til at være meget mere på forkant for ikke at blive flaskehalsen, der forhindrer et hurtigt voksende mylder af producenter af grøn strøm i at afsætte strømmen på markedet: Det er umuligt at forudse nøjagtigt, hvor risikoen for sådanne flaskehalse er størst, men vi ved at leverancerne vokser voldsomt, og det er usandsynligt, at vi kommer til at levere overflødig kapacitet bare i et fem år perspektiv.

Derfor må vi være noget mere risikovillige end for få år siden. Det skal ikke være mangel på transmissionskapacitet, der bremser den grønne omstilling.

Den alvorligste flaskehals bliver ikke træghed i vores investeringsplaner. Vi kan imidlertid ikke love, at der ikke nogen steder bliver forsinkelser på grund af mangel på materialer og kvalificeret arbejdskraft i en sektor, hvor hele Europa samtidig vil investere mere og hurtigere.

Men hurtigt politisk grønt lys giver os de bedste chancer for at planlægge os ud af også sådanne udfordringer.