Anmeldelse af 
Nima Zamani

Ny bog leverer nytænkning i en kønsdebat, der er gået fuldstændig i selvsving 

På trods af unødvendigt mange gentagelser og en til tider mindre vellykket alfabetisk opstilling er Birgitte Baadegaards nye bog en velskrevet og nuanceret tilføjelse til ligestillingsdebatten i Danmark, skriver Nima Zamani.

Med målet om at gå efter ligeværd kommer Birgitte Baadegaard med sin nye bog betragteligt flere lag dybere end enhver selvproklameret, feministisk nytænker, skriver Nima Zamani.
Med målet om at gå efter ligeværd kommer Birgitte Baadegaard med sin nye bog betragteligt flere lag dybere end enhver selvproklameret, feministisk nytænker, skriver Nima Zamani.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Nima Zamani
Lige er ikke det samme som ens
Birgitte Baadegaard
330 sider, Content Publishing

 

"Det er en velskrevet, veldokumenteret og vigtig bog i en tid, hvor det handler om langt mere end #Metoo, kønskvoter og kønsstatistikker."

Sådan lyder forordene til Birgitte Baadegaards nye bog om, hvordan vi fra A til Å udjævner forskelsbehandlingen af mænd og kvinder – og dét må siges at holde stik.  

'Lige er ikke det samme som ens' udfordrer den alment anerkendte præmis for kampen om ligestilling i Danmark. Det er nemlig en kendsgerning, at vi i dag lever i et samfund, der historisk set er skabt af mænd – og dermed oftest for mænd.

Kæmper man for ligestilling vil det således også betyde, at kvindekønnet kæmper for at blive ligestillet i dette af manden skabte samfund. Da kan der – særligt med kønskvoter som stærkeste eksempel – aldrig blive tale om reel ligestilling, men derimod falliterklærende tilpasning.  

Med målet om i stedet at gå efter ligeværd kommer Birgitte Baadegaard altså betragteligt flere lag dybere end enhver selvproklameret, feministisk nytænker. 

Opstillingen kan spænde ben for sig selv 

I en alfabetisk opstillet rækkefølge leverer Baadegaard fra A til Å objektive og statistisk funderede bias-eksempler, der fører til navnlig ufordelagtig forskelsbehandling af kvindekønnet.  

Bogens forcerede alfabetiske form samt amatøragtige forsøg på at få den til at fylde flere sider med slaviske gentagelser trækker et par karakterer ned. 

Nima Zamani
Advokatfuldmægtig

To gode eksempler fra bogen:  

A for ADHD. Diagnosekriterierne er baseret på studier af drenge. Det medfører, at mænd, ud fra genetiske faktorer, i gennemsnit får stillet diagnosen som 18-årige. Kvinder får til gengæld først stillet diagnosen omkring de 30 år med begrundelsen, at de har været udsat for negative livsbegivenheder.  

Dette skyldes desværre, at det er mere socialt accepteret for mænd at have ADHD. Baadegaard understøtter i øvrigt dette med forskning, der viser, at 80 procent af kvinder med autisme bliver fejldiagnosticeret med borderline, angst eller spiseforstyrrelser. 

B for biler. Undersøgelser viser, at bilindustrien har en blind vinkel. Vi er tilsyneladende så vant til, at det er manden, der er den gode og dermed foretrukne bilist, at bilers sikkerhedsudstyr, herunder sikkerhedsselen, fortrinsvist er lavet til mandens anatomi.  

Dette resulterer i den ulykkelige og alvorlige omstændighed, at kvinder har 47 procent større risiko for at blive kvæstet i en bilulykke samt 17 procent større risiko for at dø. 

Og så til et noget dårligere eksempel fra bogen: 

D for dialog. Hvad angår D er dette et godt eksempel på, at bogens alfabetiske form til tider spænder ben for sig selv, fordi forfatteren forpligter sig til at have noget om forskelsbehandling af kvinden til hvert bogstav.  

Under D for dialog kategoriserer Birgitte Baadegaard det som et strukturelt kønnet problem, når en mand siger om en kvinde, at hun vist nok har fået for meget at drikke, fordi hun opfører sig uden for normalen.  

Det virker groft sagt forceret, da kvinder jo på samme måde giver udtryk for at blive frastødt af lidt for fulde mænd. Her er der vist snarere tale om, at vi grundlæggende som mennesker ikke bryder os om uforudsigelig adfærd, forårsaget af påvirkning. 

Mange siders gentagelser trækker ned 

Til kritikpunkterne hører ydermere, at der mere eller mindre er den samme grå boks på hver anden side. Boksen indeholder fire begreber, som er løsningen på alle bias i forhold til køn: Strukturelt, Institutionelt, Individuelt, Relationelt. 

Læs også

Jeg er helt med på, at det er forfatterens hensigt at påpege, at netop disse fire begreber, med lidt variation afhængigt af bias-type, kan bruges som den gennemgående løsning på alle anliggender, hvor kvinder ikke bliver behandlet ligeværdigt. Men da ville det for læserens skyld være nok at erklære dette i et sammenfattende løsningsorienteret kapitel i slutningen af bogen.  

Således kunne vi være sluppet for 50 til 100 siders gentagelser. Det forekommer som et stykke højrehåndsarbejde, og jeg må erklære mig uforstående over, at bogen ikke fylder 200 kvalitative sider i stedet for over 300 kvantitative.  

Birgitte Baadegaard kommer betragteligt flere lag dybere end enhver selvproklameret, feministisk nytænker. 

Nima Zamani
Advokatfuldmægtig

Overordnet set er 'Lige er ikke det samme som ens' dog et frisk pust til det komplet ulogiske, der i tiden præger kønsdebatten; nemlig, at det nærmest er blevet fy fy at påstå noget så elementært og uskyldigt, som at mænd og kvinder er forskellige.  

Baadegaard sætter altså et positivt præg på en allerede overophedet kønsdebat. Hun går til problemet med realisme og imødekommenhed, frem for positionering og radikal dæmonisering af manden som helhed. Og først når vi er indstillet på at anerkende det faktum, at der er forskel på kønnene, kommer vi ud af den hårdknude, som kønsdebatten øjensynligt er gået i.  

Der er som sådan ikke tale om et mesterværk, men set i lyset af det allerede eksisterende feministiske litteratur om ligestilling, hvor der oftest er til direkte eller indirekte hensigt at placere skylden på hele det modsatte køn, er 'Lige er ikke det samme som ens' en forjættet fremstilling.  

Forfatteren har tydeligvis til sund hensigt at forene mænd og kvinder frem for at grave yderligere kløfter mellem kønnene, som desværre oftest er tilfældet i den pågældende debat. Og måden at gøre det på er altså ikke at tænke i ligestilling og tilpasning til det allerede mandsdominerede eksisterende, men derimod at grave problemerne med forskelsbehandling af kønnene op fra roden ved i stedet at gå efter ligeværd. 

Bogens forcerede alfabetiske form samt amatøragtige forsøg på at få den til at fylde flere sider med slaviske gentagelser trækker et par karakterer ned. Til gengæld trækker det gevaldigt op, at Birgitte Baadegaard – med sin nye udgivelse – leverer banebrydende nytænkning til en kønsdebat, der ellers er gået fuldstændig i selvsving. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nima Zamani

Kommentarskribent og cand.jur.
cand.jur. (Københavns Uni.)

Birgitte Baadegaard

Forfatter og selvstændig diversitets- og karriererådgiver
cand.merc, jungiansk analytiker, København. kvindelig meningsdanner fra CEVEA, NLP Master og Executive Coach

0:000:00