Ny bog leverer nytænkning i en kønsdebat, der er gået fuldstændig i selvsving 

"Det er en velskrevet, veldokumenteret og vigtig bog i en tid, hvor det handler om langt mere end #Metoo, kønskvoter og kønsstatistikker."

Sådan lyder forordene til Birgitte Baadegaards nye bog om, hvordan vi fra A til Å udjævner forskelsbehandlingen af mænd og kvinder – og dét må siges at holde stik.  

'Lige er ikke det samme som ens' udfordrer den alment anerkendte præmis for kampen om ligestilling i Danmark. Det er nemlig en kendsgerning, at vi i dag lever i et samfund, der historisk set er skabt af mænd – og dermed oftest for mænd.

Kæmper man for ligestilling vil det således også betyde, at kvindekønnet kæmper for at blive ligestillet i dette af manden skabte samfund. Da kan der – særligt med kønskvoter som stærkeste eksempel – aldrig blive tale om reel ligestilling, men derimod falliterklærende tilpasning.  

Med målet om i stedet at gå efter ligeværd kommer Birgitte Baadegaard altså betragteligt flere lag dybere end enhver selvproklameret, feministisk nytænker. 

Opstillingen kan spænde ben for sig selv 

I en alfabetisk opstillet rækkefølge leverer Baadegaard fra A til Å objektive og statistisk funderede bias-eksempler, der fører til navnlig ufordelagtig forskelsbehandling af kvindekønnet.  

Bogens forcerede alfabetiske form samt amatøragtige forsøg på at få den til at fylde flere sider med slaviske gentagelser trækker et par karakterer ned. 

Nima Zamani
Advokatfuldmægtig

To gode eksempler fra bogen:  

A for ADHD. Diagnosekriterierne er baseret på studier af drenge. Det medfører, at mænd, ud fra genetiske faktorer, i gennemsnit får stillet diagnosen som 18-årige. Kvinder får til gengæld først stillet diagnosen omkring de 30 år med begrundelsen, at de har været udsat for negative livsbegivenheder.  

Dette skyldes desværre, at det er mere socialt accepteret for mænd at have ADHD. Baadegaard understøtter i øvrigt dette med forskning, der viser, at 80 procent af kvinder med autisme bliver fejldiagnosticeret med borderline, angst eller spiseforstyrrelser. 

B for biler. Undersøgelser viser, at bilindustrien har en blind vinkel. Vi er tilsyneladende så vant til, at det er manden, der er den gode og dermed foretrukne bilist, at bilers sikkerhedsudstyr, herunder sikkerhedsselen, fortrinsvist er lavet til mandens anatomi.  

Dette resulterer i den ulykkelige og alvorlige omstændighed, at kvinder har 47 procent større risiko for at blive kvæstet i en bilulykke samt 17 procent større risiko for at dø. 

Og så til et noget dårligere eksempel fra bogen: 

D for dialog. Hvad angår D er dette et godt eksempel på, at bogens alfabetiske form til tider spænder ben for sig selv, fordi forfatteren forpligter sig til at have noget om forskelsbehandling af kvinden til hvert bogstav.  

Under D for dialog kategoriserer Birgitte Baadegaard det som et strukturelt kønnet problem, når en mand siger om en kvinde, at hun vist nok har fået for meget at drikke, fordi hun opfører sig uden for normalen.  

Det virker groft sagt forceret, da kvinder jo på samme måde giver udtryk for at blive frastødt af lidt for fulde mænd. Her er der vist snarere tale om, at vi grundlæggende som mennesker ikke bryder os om uforudsigelig adfærd, forårsaget af påvirkning. 

Mange siders gentagelser trækker ned 

Til kritikpunkterne hører ydermere, at der mere eller mindre er den samme grå boks på hver anden side. Boksen indeholder fire begreber, som er løsningen på alle bias i forhold til køn: Strukturelt, Institutionelt, Individuelt, Relationelt.