Anmeldelse af 
Jakob Nielsen

Er du bange nok? Ny bog om FE-sagen får det til at løbe koldt ned ad ryggen

Politiken-journalist Hans Davidsen-Nielsen har skrevet en af de mest nødvendige bøger på dansk i mange år. Hans version af FE-sagen bygger på mange års research og tegner et skræmmende billede.

I denne version af FE-sagen spiller Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, rollen som hovedskurk.
I denne version af FE-sagen spiller Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, rollen som hovedskurk. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen
Icon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / Rating
Spion blandt venner
Hans Davidsen-Nielsen
Gyldendal, 255 sider, udkom 1. oktober 2022

Hans Davidsen-Nielsen har i årenes løb ved siden af sin karriere som journalist skrevet to gedigne spionromaner. Med udgangspunkt i sin enorme viden om de danske efterretningstjenester har han opfundet to kriminalhistorier, der begge blev pakket ind i humor, begavede replikker og en lille smule sex. Fine bøger.

Men i sin tredje roman har Hans Davidsen-Nielsen lagt fantasien på hylden og vendt blikket mod virkeligheden. Det er plottet ikke blevet mindre dramatisk af – snarere tværtimod. Det er svært at forestille sig en fiktiv spionhistorie med et mere sindsoprivende og mystificerende plot end historien om FE-sagen.

Måske er det for at understrege den pointe, at forfatteren indleder bogen med at opliste sagens hovedpersoner, som var de karakterer i et drama af Shakespeare.

Og at forfatteren selv bliver hvirvlet ind i historien i en birolle som potentielt vidne, bidrager den svimlende fornemmelse af en sag, der rettelig burde høre til i fiktionens verden. For som Hans Davidsen-Nielsen selv slår fast i bogens allerførste linjer: ”Det ligger ikke ligefrem til journalister at undervurdere deres egen betydning”.

Selv har han altid næret en sund skepsis, når kolleger følte sig aflyttet, overvåget eller forfulgt på grund af deres journalistik. Mon dog?

Denne gang er han ikke så sikker. Måske er han faktisk selv blevet aflyttet. I hvert fald er han sikker på, at han er en af de to journalister, der indgår i sagen mod Lars Findsen – altså en af de journalister, der angiveligt skal have modtaget information, der var så hemmelig, at den potentielt kan sende Lars Findsen i fængsel.

Man mærker det ubehag, som den situation har skabt. Og det giver bogen den ekstra nerve, som fiktionen ikke kan konkurrere med.  

Jakob Nielsen

Man mærker det ubehag, som den situation har skabt. Og det giver bogen den ekstra nerve, som fiktionen ikke kan konkurrere med.

’Spion Blandt Venner’ er Hans Davidsen-Nielsens dybt personlige forsøg på at finde hoved og hale i en sag med så mange forgreninger, at de fleste af os for længst har mistet overblikket.

Er bogen så den sande historie om FE-sagen?

Det er selvsagt umuligt at vide. Så meget desto mere nyttig er den fatalistiske læresætning, som forfatteren citerer en efterretningskilde for: Der findes ikke sandheder, kun versioner af sandheden.

Hans Davidsen-Nielsens version læner sig meget op ad den, man også hører fra både den forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og fra den suspenderede FE-chef Lars Findsen.

Det er en version, hvor Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen spiller rollen som hovedskurk. Med sine forhastede og alt for voldsomme indgreb i sagen har hun optrappet en konflikt, som med fordel kunne være håndteret mere diskret.

I denne version bærer departementschefen sammen med statsministeren hovedansvaret for, at FE-sagen er blevet til en national sikkerhedskrise, der udspiller sig for åbent tæppe.

Og det mere end antydes, at det netop er på grund af den fejlslagne håndtering, at Mette Frederiksen som den første danske statsminister i mange år ikke straks er blevet inviteret på besøg i Det Hvide Hus.

Som om det ikke var nok, er skandalen ifølge forfatteren også et slag i kampen om mere eller mindre åbenhed og i sidste ende kampen om ytrings- og pressefrihed i Danmark.

Som almindelig iagttager er det svært at være helt uenig i den version. Ikke mindst fordi forfatteren systematisk og tålmodigt lægger brikkerne på bordet og trækker stregerne mellem dem.

Ikke desto mindre sidder man tilbage med en fornemmelse af – eller måske et håb? – om, at der mangler nogle brikker i puslespillet.

Kan det virkelig passe, at personligt temperament hos nogle få topembedsfolk og nogle stærke personkonflikter har ført til den helt ubegribelige situation, at en efterretningschef har siddet fængslet i mere end 70 dage og nu er tiltalt for at lække statshemmeligheder?

Det vil glæde mig – og måske endda også Hans Davidsen-Nielsen? – hvis en kommende retssag kunne blotlægge nye oplysninger og fjerne indtrykket af monumentale fejlvurderinger i toppen af den danske statsadministration.

Kan det virkelig passe, at personligt temperament hos nogle få topembedsfolk og nogle stærke personkonflikter har ført til den helt ubegribelige situation, at en efterretningschef har siddet fængslet i mere end 70 dage og nu er tiltalt for at lække statshemmeligheder?

Jakob Nielsen
Desværre tyder meget på, at retssagen mod Lars Findsen skal foregå for så hermetisk lukkede døre, at offentligheden aldrig får svar på de mange spørgsmål, som trænger sig på, og som Hans Davidsens bog også rejser.

Whistlebloweren

For dem, der har fulgt FE-sagen i pressen, bidrager bogen især med relevant kontekst i form af den forhistorie, der ledte frem til hjemsendelsen af Lars Findsen og flere andre centrale embedsfolk.

Det er historien om, hvordan en betroet medarbejder – han går i bogen under navnet ’Whistlebloweren’ i FE får etiske kvababbelser ved det såkaldte kabelsamarbejde med den amerikanske efterretningsorganisation NSA.

Samarbejdet betyder kort sagt, at NSA får adgang til at aflytte enorme mængder kommunikation, der passerer gennem danske kabler. Aflytningen må dog ikke rettes mod danske statsborgere.

Whistlebloweren forsøger gennem længere tid at gøre ledelsen i FE opmærksom på, at aftalen efter hans mening praktiseres på en måde, der er i strid med loven. Og da han ikke får ørenlyd, begynder han i hemmelighed at optage samtaler med sine overordnede. Det er disse optagelser, der senere lander hos Tilsynet med Efterretningstjenesterne og sætter en lavine i gang.

Bogen beretter også detaljeret om den spænding, der over tid er bygget op mellem de to grene af den danske efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

En gennemgående udfordring i begge tjenester har været behovet for mere åbenhed. Det har været en del af Lars Findsens historiske mission, og han er blevet hyldet for det af politikere fra begge fløje. Men efter en stribe bøger og kontroversielle lækager er pendulet nu svinget i den modsatte retning, og både FE og PET ledes i dag af politifolk, der mildt sagt ikke prioriterer åbenhed højt.

I bogens fremstilling er netop frygt en afgørende drivkraft i det vanvittige forløb, hvor Danmarks øverste spion er blevet tiltalt for netop at være det: en spion blandt venner.

Jakob Nielsen

I forfatterens gengivelse kan denne tiltagende lukkethed i høj grad spores direkte tilbage til Barbara Bertelsen. Bogen citerer hende for at have givet en meget enkel forklaring på, at Danmark klarede den første fase af coronanedlukningen bedre end mange andre lande: lederne i de andre lande var ”ikke bange nok”.

I bogens fremstilling er netop frygt en afgørende drivkraft i det vanvittige forløb, hvor Danmarks øverste spion er blevet tiltalt for netop at være det: en spion blandt venner.

Som enhver god krimi slutter Hans Davidsen-Nielsens bog med en åben slutning. Forhåbentlig vil virkeligheden levere os en slutning på forløbet. Alternativet er for skræmmende, og bogen er derfor en af de mest nødvendige bøger på dansk i meget lang tid.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Barbara Bertelsen

Departementschef, Statsministeriet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1998)

Hans Davidsen-Nielsen

Journalist, Politiken, forfatter
journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 1994)