Kontanthjælpsaftale sender 10.000 personer ned på laveste ydelse. Men regeringen kan ikke sige, hvor mange der har børn
Regeringen får kritik af Red Barnet for ikke at kunne svare på, hvor mange børn der vokser op hos forældre, som fremover får en markant lavere ydelser på grund af en ny kontanthjælpsaftale. Men det kan man sagtens give et skøn på, lyder det fra forsker.
Simon Lessel
RedaktørEn skærpelse af beskæftigelseskravet for primært indvandrere sender omkring 10.000 personer ned på den laveste sats i det nye kontanthjælpssystem.
Men fire uger efter at den politiske aftale om ændringen blev indgået, kan regeringen fortsat ikke svare på, hvor mange af de 10.000 der har børn.
Det oplyser Beskæftigelsesministeriet til Altinget.
Det manglende svar møder kritik fra Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen. Det bør stå klart, hvor mange børn der rammes af de nye ændringer i kontanthjælpssystemet, mener hun.
Hun går samtidig ud fra, at der blandt de 10.000 personer er forældre.
Vi er optagede at bekæmpe børnefattigdom og følge udviklingen, fordi konsekvenserne er dybt alvorlige for børnene.
Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær, Red Barnet
”Vi er optagede at bekæmpe børnefattigdom og følge udviklingen, fordi konsekvenserne er dybt alvorlige for børnene. Børnene lider voldsomme afsavn, og vi ved, at enkelt år i børnefattigdom risikerer at trække spor ind i voksenlivet i form af ringere tilknytning til arbejdsmarkedet, mindre uddannelse og større risiko for fysisk og psykisk sygdom,” siger hun.
Ifølge seniorforsker hos Vive Rune Vammen Lesner burde ministeriet sagtens kunne svare på, hvor mange af de 10.000 personer, der har børn.
”Det er min helt klare vurdering, at det er noget, der kan gives et rimeligt skøn på ud fra eksisterende datakilder,” siger han og fortsætter: