Altinget guider: Det skal du holde øje med fra klimatopmødet i Dubai

Hvilken klimafremtid står vi foran med udgangspunkt i, hvad verdens lande allerede har lovet at gøre?

I Parisaftalen står der, at verdens lande skal holde den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader og arbejde for at begrænse den til 1,5 grader.

Men lige nu viser rapporter fra blandt andet FN's miljøprogram, UNEP, at vi styrer mod en temperaturstigning på mellem 2,5 og 2,9 grader i år 2100. Derfor bliver det interessant at holde øje med, hvad landene har tænkt sig at gøre ved det.

Hvilke lande skal man især holde øje med?

I år der er det De Forenede Arabiske Emirater, som er vært for klimatopmødet og leder forhandlingerne med sultan Ahmed al-Jaber i spidsen. Frem mod topmødet har mange diskuteret, om et stort olieproducerende land kan lede forhandlingerne, ikke mindst på grund af al-Jabers andet job som leder af det statslige olieselskab Adnoc.

Derudover er det altid vigtigt at holde øje med USA og Kina. Men også andre store udviklingsøkonomier som eksempelvis Indien er vigtige for, at der kan landes en ambitiøs aftale.

Hvilken rolle spiller Danmark? 

Danmark forhandler gennem EU, men derudover skal minister for global klimapolitik Dan Jørgensen (S) lede forhandlingerne om global stocktake – status på Parisaftalen og en køreplan for at nå den – sammen med Barbara Creecy, der er miljøminister i Sydafrika.

Hvem kan stikke en kæp i hjulet på forhandlingerne?

Det kan alle i princippet, fordi der er enstemmighed på COP-møder. Men i år holdes der særligt øje med tre ting:

1. Olieproducerende lande kan obstruere forhandlinger og udvande målsætninger om at skrue ned for olie og gas. Det så man for eksempel Saudi-Arabien gøre så sent som på sidste års topmøde i Egypten.
2. Afstanden mellem de mest klimasårbare og fattige landes krav og de rige landes løfter om klimahjælp kan blive for stor.
3. Krigen mellem Israel og Hamas kan eskalere og gøre en dårlig stemning under forhandlingerne endnu værre, end den i forvejen er i FN-systemet oven på Ruslands invasion af Ukraine.

Hvordan er det gået indtil videre?

Trods kritik af Sultan Ahmed al-Jabers dobbeltrolle har det imponeret mange hærdede COP-veteraner, at landene allerede på klimatopmødets første dag var enige om en fond til tab og skader.

På COP26 i Glasgow blev landene enige om at "nedfase" kul. Over 100 lande, herunder Danmark, presser nu på for en reel udfasning af alle fossile brændstoffer, altså også olie og gas.

Det lægger et pres på COP-formanden, der gerne vil indkassere den diplomatiske sejr, en ambitiøs COP-aftale også er. Et pres, der ikke er blevet mindre, efter avisen The Guardian har citeret ham for at sige, at "ingen videnskab" bakker op om en udfasning af fossile brændstoffer.

Hvad sker der, hvis aftalen ikke falder på plads?

Man laver altid en aftaletekst fra et topmøde, men den kan være så kort og vag, at den jo så næsten er lige meget.

I praksis betyder det, at næste års klimatopmøde vil få endnu flere emner at skulle tage stilling til, og at der er kastet grus i processen med at skulle leve op til Parisaftalen. Hvilket i forvejen ikke ser for godt ud.

Får det konsekvenser for et land, hvis det ikke overholder det, der står i aftalen?

Det korte svar er nej, der er ingen formel straf eller FN-politi, der kommer efter en. Men det er naturligvis sådan, at det sjældent styrker et land i internationale forhandlinger, hvis det ikke er til at stole på og ikke overholder aftaler.

Hvad betyder klimatopmøderne for dansk politik?

Både EU's klimapolitik og den danske klimalov er forsøg på at levere på Parisaftalens mål, der er fra FN's klimatopmøde i 2015. Det er den aftale, som man hvert år nu på klimatopmøderne prøver at gøre mere konkret samt bruge til at presse lande til at skrue op for klimaindsatsen.

Oveni er den danske regering i år også mødt op til COP28 med penge til en fond for klimaskabte tab og skader. Så klimatopmøderne betyder også konkret noget for Danmark.