Overblik: Her er hovedpunkterne i regeringens ghettoplan

2. Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder
- Der skal indføres en mulighed for staten til at pålægge boligorganisationen at iværksætte en afvikling af boligafdelingen i de særligt belastede ghettoområder, hvor det trods en årelang indsats ikke er lykkedes at vende den negative udvikling med sociale problemer, negativ social kontrol, kriminalitet, manglende uddannelse og beskæftigelse.

3. Adgang til at opsige lejere ved salg
- Regeringen foreslår at udvide den eksisterende adgang til at opsige lejere, så den også kommer til at omfatte salg af almene boliger i udsatte boligområder. Der vil skulle gives et passende varsel, et tilbud om erstatningsbolig til de eksisterende almene lejere, og der ydes flyttehjælp.

Mere håndfast styring af, hvem der kan bo i udsatte boligområder

4. Stop for kommunal anvisning for ydelsesmodtagere
- Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge.

5. Obligatorisk fleksibel udlejning
- Forslaget betyder, at kommunen og boligorganisationen i udsatte boligområder forpligtes til at udleje efter kriterier vedrørende beskæftigelse eller uddannelse. Dermed kan for eksempel borgere under uddannelse, i lærlingeforløb eller med fast tilknytning til arbejdsmarkedet komme forrest i køen til en almen bolig.

6. Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder
- Nedsættelse af ydelsen for kontant- og uddannelseshjælp til integrationsydelsesniveau for de ydelsesmodtagere, der vælger at flytte til de hårdeste ghettoområder.

7. Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse
- Ingen personer på integrationsydelse skal kunne flytte ind i de hårdeste ghettoområder.

8. Kontant belønning til kommuner
- Fem nye og markante resultattilskud til kommuner, når flere ikkevestlige indvandrere og efterkommere opnår uddannelse og beskæftigelse.

Styrket politiindsats og højere straffe

9. Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder
- Mere politi på gaden i de mest belastede boligområder.

- En strategisk indsats skal være med til at udpege personer, der er særligt centrale for kriminalitet og tryghedsskabende adfærd i boligområdet.

- Der skal udarbejdes en national strategi for politiets indsats i de særligt udsatte boligområder.

10. Højere straffe i bestemte områder
- En ordning skal give politiet mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skærpes markant (skærpet strafzone).

11. Kriminelle ud af ghettoerne
- Kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde.
- Lejere og medlemmer af husstanden, der begår kriminalitet i og omkring det boligområde, hvor de bor, skal hurtigere og mere effektivt kunne udsættes af deres bolig.

Tidlig indsats for børn og unge

12. Obligatorisk dagtilbud
- Regeringen vil indføre et krav om obligatorisk dagtilbud i minimum 30 timer om ugen for børn med bopæl i et udsat boligområde, fra barnet fylder 1 år. Det skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart.

- Hvis forældre ikke sender barnet i daginstitution i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen træffe afgørelse om standsning af børneydelsen.

13. Bedre fordeling i daginstitutioner
- Der må maksimalt nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution.

- Privatinstitutioner, som set over et kalenderår har nyoptaget mere end 30 procent af børn, som er bosat i et udsat boligområde, skal have tilbagekaldt deres godkendelse. Børn i privatinstitutioner, der får tilbagekaldt godkendelse, skal have tilbudt en plads i et andet dagtilbud senest tre måneder senere

- Børn, der ikke er bosat i udsatte boligområder, kan ikke anvises pladser i daginstitutioner, der ligger i tilknytning til udsatte boligområder

14. Målrettede sprogprøver i 0. klasse
- Der skal indføres tre sprogprøver i 0. klasse på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder.

- Første sprogprøve holdes ved skolestart, anden sprogprøve i februar og tredje prøve inden skoleårets afslutning. Ved et negativt udfald iværksættes et intensivt sprogstimuleringsforløb og en styrket indsats over for forældrene.

- Hvis en prøve har et positivt udfald, er elevens sprogkundskaber tilstrækkelige, og eleven skal derfor ikke til flere prøver.

- Ved et utilstrækkeligt sprog ved tredje prøve tilbydes et sommerskoleforløb med intensiv sprogstimulering. Består barnet ikke en ny sprogprøve efter sommerferien, kan barnet ikke påbegynde 1. klasse. Dog kan påbegyndelse af 1. klasse kun udskydes én gang.

15. Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler
- For folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige resultater, fastsættes der krav om minimumsresultater.

- Tilbud om vejledningsforløb og udstedelse af pålæg til kommunen, for eksempel gennem en handlingsplan for forbedring af niveauet eller stop for optag af elever med lavt fagligt niveau.

- Midlertidig statslig overtagelse af ledelsesansvaret på skolen med henblik på at rette op på de dårlige resultater.

- Lukning af skolen.

16. Styrket forældreansvar
- Regeringen foreslår, at børne- og ungeydelsen bortfalder i et kvartal, hvis et barn uden gyldig grund har mere end 15 procent fravær i løbet af et kvartal.

- Børne- og ungeydelsen bortfalder i det førstkommende kvartal, hvis et barn udebliver fra test og afsluttende prøver i folkeskolen uden gyldig grund

- Skolelederne vil som hidtil være forpligtede til at registrere fravær, men vil fremover være forpligtede til også at registrere udeblivelser fra test og prøver samt til at orientere kommunalbestyrelsen.

- Regeringen vil fjerne kravet om, at der altid skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse, før et forældrepålæg kan gives, for at forenkle anvendelsen af forældrepålægget .

17. Bedre fordeling af elever på gymnasier
- Gymnasier får mulighed for at kræve lokale fordelingsregler, som sikrer bedre fordeling af elever, hvis de oplever uproportionalt mange ansøgere til 1.g med udenlandsk herkomst.

- Fordelingsudvalgene får pligt til at iværksætte egnede tiltag, hvis der uden særlige tiltag er udsigt til over 50 procent elever med udenlandsk herkomst blandt ansøgerne til et gymnasium, og det kan dokumenteres, at elevsammensætningen vil give faglige og pædagogiske udfordringer på skolen.

- Fordelingsudvalgene får mulighed for at beslutte, at enkeltinstitutioner, som oplever faglige og pædagogiske udfordringer med elevsammen-sætningen, for en begrænset årrække kan optage op til 50 procent af eleverne efter kriterier, som institutionen selv fastsætter, for at løse de faglige og pædagogiske udfordringer

- Alle gymnasier får mulighed for at oprette profiler og optage op til 25 procent af eleverne baseret på kriterier, som den enkelte institution selv vælger.

- Gymnasier får ret til at beholde 50 procent af undervisningstaxametret for elever, som er bortvist med henvisning til grove overtrædelser af studie- og ordensreglerne i resten af skoleåret efter bortvisningen. Ved bortvisning bortfalder ungeydelse/SU altid i et kvartal, uanset om den pågældende påbegynder en ny uddannelse.

18. Kriminalisering af genopdragelsesrejser
- Kriminalisering af forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejse, som udsætter barnets sundhed og udvikling for alvorlig fare.

- Der foreslås en strafferamme på fængsel indtil 4 år, og ubetinget frihedsstraf skal kunne føre til udvisning uanset længde, og uanset hvor længe udlændingen har boet i Danmark. Alene hvis det med sikkerhed strider imod Danmarks internationale forpligtelser at udvise, skal udvisning undlades.

- I videst muligt omfang at give mulighed for at inddrage barnets pas, når der er grund til at antage, at barnet er ved at blive sendt på genopdragelsesrejse i strid med lovgivningen.

- Fjerne bestemmelsen om, at barnets opholdstilladelse kan inddrages efter tre måneders ophold i udlandet (skærpet bortfald i sager om genopdragelsesrejser), så der sendes et klart signal om, at det er forældrene, der skal straffes, og ikke barnet.

19. Hårdere kurs over for vold i hjemmet
- At fordoble straffen for gentagen simpel vold, når volden er begået af personer i eller nært knyttet til forurettedes husstand.

- At udskyde forældelsesfristen i sager om gentagen eller grov vold mod børn begået af personer i eller nært knyttet til barnets husstand Det betyder, at sagerne tidligst bliver forældet, når barnet er fyldt 31 år.

20. Tidlig opsporing af udsatte børn
- Der skal være mulighed for tidlig dataunderstøttet opsporing af udsatte børn, ved at kommunerne får mulighed for at samkøre oplysninger.

21. Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt
- Manglende overholdelse af fagpersoners særlige underretningspligt skal straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

- Straffen skal under særligt skærpende omstændigheder kunne stige til fængsel indtil 1 år. Særligt skærpende omstændigheder kan for eksempel være gentagne undladelser, og hvis undladelsen er begået af en person med ledelsesansvar eller er begået forsætligt.

22. Systematisk overvågning og opfølgning
- Regeringen foreslår, at der udnævnes tre særlige ghettorepræsentanter med de særlige kompetencer, som skal følge udviklingen på indsatsområderne. Repræsentanterne skal kunne fremsætte konkrete forslag, som den ansvarlige kommunalbestyrelse skal behandle.

Kilde: Regeringen.dk