”Paradigmeskifte”: Sådan vil et flertal bruge knap 100 millioner på at opspore udlændinge, der kan sendes hjem

HJEMSENDELSER: Udlændingepakken, som skal flytte fokus fra integration til hjemsendelser, bliver formentlig vedtaget torsdag. Se her, hvordan myndighederne fremover vil finde frem til, hvem der kan sendes hjem.

Når et flertal i Folketinget i dag trykker på den grønne knap og stemmer L 140 igennem, ændrer fokus i den danske lovgivning om udlændinge og integration sig på afgørende punkter.

Det såkaldte paradigmeskifte på udlændingeområdet, som Dansk Folkeparti har efterspurgt i flere år, bliver nu skrevet ind i loven. Det skal føre til, at flere flygtninge en dag vender tilbage til oprindelseslandet i stedet for at blive permanent i Danmark, som ni ud af ti gør i dag. 

Mens debatten om udlændingeaftalen mellem regeringen og DF mest har handlet om det nye udrejsecenter på øen Lindholm, den lavere integrationsydelse og flygtninges mulighed for blive integreret i samfundet, har der været mindre opmærksomhed om en anden del af aftalen.

Med det nye fokus på hjemsendelser hører nemlig også tiltag til at opspore, hvem der konkret kan sendes hjem. De omfatter eksperter, der skal afsløre snyd, en udsendelsesrådgiver og screening af 300 sager om året.

Der skal bruges små 100 millioner kroner på indsatsen over de næste fire år; mere præcist 23,7 millioner om året fra 2019 til 2022.

Udsendelsesrådgiver og fingeraftrykseksperter
Konkret skal Udlændinge- og Integrationsministeriet ansætte en udsendelsesrådgiver, som særligt skal se på sager om flygtninge på såkaldt humanitært ophold, der ser ud til at kunne sendes hjem. Humanitært ophold giver man til flygtninge, hvor helt særlige forhold taler for asyl, for eksempel en alvorlig sygdom. Den nye rådgiver skal også tage på factfinding-missioner og undersøgelsesture til udlandet, oplyser ministeriet til Altinget.

I Udlændingestyrelsen skal medarbejderne fremover screene 300 sager årligt fra flygtninge fra visse lande, som søger om at få forlænget deres opholdstilladelse.

Styrelsen skal også generelt gennemgå flere konkrete sager og gennemføre ”målrettede indsatser og dybdegående undersøgelser med henblik på at identificere nye konkrete sager, sagstyper og indsatsområder, hvor det er relevant at tage stilling til, om der er grundlag for inddragelse/nægtelse af forlængelse af flygtninges opholdstilladelser”.

Det kan for eksempel være at udvælge bestemte nationaliteter og lave en nærmere kontrol af disse flygtninges identitet.

Generelt skal Udlændingestyrelsen og dens medarbejdere fremover have ”maksimalt fokus på at sikre, at opholdstilladelser inddrages eller nægtes forlænget ”i alle de tilfælde, hvor det retligt set kan lade sig gøre,” står der i aftaleteksten.

Endelig skal der ansættes og uddannes eksperter for knap seks millioner kroner om året. De skal tjekke fingeraftryk og bruge software, der kan sammenligne ansigter, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det skal medvirke til at afsløre snyd med dokumenter og identitet.

Alternativet: Urimelig opgave for embedsmændene
I Alternativet mener udlændinge- og integrationsordfører Carolina Maier, at man med tiltagene sætter medarbejderne i en urimelig situation.

”Hele aftalen bygger på, at man fremover skal gå til kanten af Menneskerettighedskonventionen, når man vurderer, om folk kan sendes ud. Ministeren mener grundlæggende, at vi skal smide folk ud og så tage skraldet bagefter, hvis sagerne bliver prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen. Men det er ikke rimeligt at lægge sådan en opgave på myndighederne. Jeg ville da nødig være den medarbejder, der skal sidde og afgøre folks skæbne med det udgangspunkt, at jeg skal gå så langt, som jeg overhovedet kan i forhold til konventionerne,” siger Carolina Maier.

Hun peger på, at det bliver svært for myndighederne at vurdere, hvor langt de kan gå.

Som Institut for Menneskerettigheder skriver i sit høringssvar om lovforslaget, er der ”en sparsom praksis” ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på området, og derfor har Udlændingestyrelsen ikke meget at holde sig til. Det bliver et skøn med usikkerhed og en såkaldt ”procesrisiko” – altså risiko for at overtræde konventionerne.

Djøf: Embedsmænd foretager skøn hver eneste dag
Djøf, som er fagforening for mange af de ansatte i Udlændingestyrelsen, ser dog ikke noget principielt problem.

”Vi er i en retsstat, og der skal embedsmændene overholde den lovgivning, som Folketinget har vedtaget, og de skal adminstrere efter den. Det at være embedsmand handler netop om fortolke lovgivningen eller udøve et skøn, og det er det, de gør hver eneste dag," siger forhandlingschef i Djøf Mads Carstensen.

DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, siger, at medarbejderne også godt kan forberede sig på, at nogle af deres skøn vil blive underkendt ved Menneskerettighedsdomstolen.

"Der vil blive sager, hvor Danmark vil bryde konventionerne. Sådan er det, når man beder folk om at gå til kanten," siger han.

DF: Flere somaliere kan måske blive sendt hjem
Carolina Maier kritiserer udlændingepakken, som formentlig snart er vedtaget, for generelt at være spild af ressourcer og i strid med ”alt det, Danmark traditionelt har stået for”.

Men når man gerne vil have udlændinge til at rejse hjem, når der er fred i hjemlandet, er det så ikke naturligt, at man også ansætter flere folk til at undersøge, hvem der ikke længere har ret til at blive i Danmark?

”Vi har jo allerede et system, hvor man undersøger, om folk har ret til at få forlænget deres opholdstilladelse. Nu vil man bare mistænkeliggøre flere og smide nogle ud, som vi formentlig senere skal tage tilbage, fordi sagen bliver underkendt ved domstolen. Og så bruger man ovenikøbet en masse penge på det. De kunne være brugt på en god integrationsindsats i stedet for,” siger Carolina Maier.

DF's ordfører mener nu, at pengene er givet godt ud.

Martin Henriksen, vi har jo allerede folk ansat til at tjekke folks behov for asyl, før de kan få forlænget deres opholdstilladelse. Hvad er det nye egentlig?

”Ja, man skulle tro, vi allerede havde sådan et system, men man har simpelthen ikke i praksis haft fokus på at sende folk hjem. Hverken i lovgivningen eller i embedsmændenes arbejde. Nu ændrer vi loven, og vi giver samtidig embedsmændene en klar instruks og nogle penge til at gøre det.”

Flere eksperter har jo peget på, at det bliver svært at sende folk ud, fordi der stadig er konflikter i mange af deres hjemlande. Kan du give et eksempel på en sag, hvor man nu pludselig skulle sige: Hov, du har faktisk ikke grundlag for ophold længere?

”Vi har jo ændret loven, så man for eksempel ikke så let får ophold, bare fordi man har arbejdet her og fået børn her. Og vi har set i det seneste stykke tid, at man i flere sager ikke vil forlænge opholdstilladelser for folk fra Somalia, så det kunne være et eksempel på, at det gør en forskel, når man prioriterer det.” 

Følg L 140
(Udlændinge- og Integrationsministeriet)

21/2
2019
22/2
2019
21/2
2019
21/2
2019
21/2
2019
19/2
2019
4/2
2019
24/1
2019
15/1
2019

Forrige artikel Tour-direktør: Tour de France starter i Danmark i 2021 Tour-direktør: Tour de France starter i Danmark i 2021 Næste artikel Pia Kjærsgaard vil give Folketinget et nyt redskab til at kontrollere regeringen Pia Kjærsgaard vil give Folketinget et nyt redskab til at kontrollere regeringen
Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

INTERVIEW: Det blev den 26-årige Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der løb med årets dialogpris på Folkemødet. Altinget tog en snak med den nykårede prisvinder.