Sådan endte DF's paradigmeskifte: "Jeg kan ikke give garanti for et tal, men jeg kan give garanti for, at det virker"

UDLÆNDINGEAFTALE: Dansk Folkeparti skålede fredag på den nye aftale med regeringen om det såkaldte paradigmeskifte. De kan ikke sætte tal på hjemsendelserne, men det vil få "markant effekt" forsikrer både DF og Støjberg. Se her, hvad ændringerne konkret går ud på.

Der skal ikke længere gives opholdstilladelser til flygtninge med henblik på varigt ophold.

Selve formålet med integrationsloven bliver omformuleret, så der ikke længere står, hvad der skal til for at få lov at blive i Danmark.

Og flygtninge skal ikke længere på integrationsydelse og integrationsprogram, men på hjemrejseydelse og hjemrejseprogram. Og ydelsen skal sættes ned.

Det er nogle af de konkrete ændringer i den 15 sider lange udlændingeaftale, Dansk Folkeparti fredag har indgået med regeringen. Det skete i forbindelse med aftalen om næste års finanslov, som også indebærer, at satspuljen bliver nedlagt, og at pensionisterne får flere penge til sig selv.

I mere end et år har Dansk Folkeparti talt om at indføre et såkaldt paradigmeskifte i udlændingepolitikken, så flygtninge og familiesammenførte ikke længere ender med at blive i Danmark permanent. De skal i stedet rejse tilbage til oprindelseslandet, så snart der bliver fred - eller "så snart, det er muligt", som der står i aftaleteksten.

Og det er nu lykkedes at få regeringen med på så store ændringer i udlændingepolitikken, at det kan kaldes et egentligt paradigmeskifte, mener Dansk Folkeparti selv.

DF: Vi havde gerne set et tal
Men partiets hovedforhandler Peter Skaarup blev fredag spurgt igen og igen, hvor mange flygtninge der fremover vil blive sendt hjem. Et spørgsmål, han ikke kunne svare på:

"Der er ikke nogen tal skrevet ned, men det er selvfølgelig noget, vi har snakket meget om. Vi havde gerne set et tal," sagde Skaarup.

I har jo hele tiden sagt, at I skulle have en garanti for, at det her ville virke og føre til flere hjemsendelser. Og nu ved du ikke, hvor mange der vil blive sendt hjem?

"Jeg kan ikke give garanti for et tal, men jeg kan give garanti for, at det virker," sagde DF-næstformanden.

Ifølge regeringen er ni ud af ti flygtninge, som er kommet til Danmark i de seneste tyve år, endt med at blive her i landet. Peter Skaarup blev spurgt, om det forhold fremover vil blive omvendt, så ni ud af ti rejser ud igen?

"Det håber vi," lød svaret fra Peter Skaarup, som regner med, at "størstedelen fremover vil ende med at rejse tilbage til hjemlandet".

"Vi kan jo ikke sige, hvornår der bliver fred i Syrien"
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviste også, at man kan sætte tal på, hvad udlændingeaftalen vil betyde i praksis.

"Vi kan jo ikke i dag sige, hvornår der bliver fred i Syrien. Eller hvornår der bliver fred i andre lande," sagde hun.

Støjberg ville dog gerne love, at aftalen i praksis vil føre til, at flere rejser tilbage til oprindelseslandet.

Hun fremhævede især, at der fremover skal meget mere til for, at  Udlændingestyrelsen vil forlænge en udlændings opholdstilladelse.

Noget af det nye er, at det fremover vil blive tillagt "mindst mulig betydning", om man som udlænding har arbejdet i Danmark, deltaget i foreningsliv og lært at tale dansk. Samtidig vil det ikke længere betyde noget for ens chancer for at blive i landet, om ens barn har opnået tilknytning til Danmark, hvis barnet er under otte år.

"Derfor kan vi sige med sikkerhed, at det vil få en markant effekt. Det ved vi. Det vil få en betydning," sagde Inger Støjberg.

Mette Frederiksen kalder paradigmeskifte for en tynd kop te
Socialdemokratiet har tidligere erklæret sig enige i Dansk Folkepartis krav om at vende flygtningepolitikken om, så der bliver fokus på hjemsendelser. Og S-formand Mette Frederiksen kalder idéen om et paradigmeskifte for "sund fornuft".

Men hendes umiddelbare reaktion på udlændingeaftalen var lunken. 

"Det virker som en lidt tynd kop te. Det svarer ikke på den egentlige udfordring: At vi har et flygtningesystem, som ikke virker godt nok. Der er for mange mennesker, som tager rejsen henover Middelhavet og sætter livet på spil," sagde hun til til pressen ifølge DR.

Hun henviste til, at Socialdemokratiet hellere vil fokusere på at undgå, at folk overhovedet kommer hertil. Partiet vil ifølge Frederiksen hjælpe flygtninge tæt på oprindelseslandet og ikke behandle asylansøgninger i Danmark.

"Der vil vi jo hellere have et paradigmeskifte, hvor vi begynder at hjælpe folk i nærområderne," sagde Mette Frederiksen.

Radikales Zenia Stampe er til gengæld bekymret over udlændingeaftalen, som også omfatter et kontroversielt tiltag om at isolere kriminelle, udviste udlændinge på en øde ø. Og ikke mindst over S-formandens reaktion.

Forrige artikel Holstein om ny finanslov: DF’s sejre lukker ikke flanken til Vermund Holstein om ny finanslov: DF’s sejre lukker ikke flanken til Vermund Næste artikel Julekalender: Karen Melchior vil have Danmark til at gå efter formandsposten i den nye EU-Kommission Julekalender: Karen Melchior vil have Danmark til at gå efter formandsposten i den nye EU-Kommission
Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en

Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en "totalt mandshørmende arbejdskultur"

LIGESTILLING: Mogens Jensen (S) vil som ny ligestillingsminister tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. Men det er for tidligt at sige, hvilke lovforslag regeringen vil fremsætte. Først i 2021 har regeringen planer om at sætte ind over for diskrimination af nydanske LGBT-personer.