Partier banker på døren til forligskreds

Hele tre partier drømmer om at komme med i næste forsvarsforlig og blive en del af den lukkede kreds, hvor den danske forsvarspolitik føres. Forsvarsministeren er positiv over for ønskerne.

Forsvarsminister Trine Bramsen (t.v.) samt forsvarsordførerne for fem af de seks partier i den nuværende forsvarsforligskreds ved præsentationen af den arktiske kapacitetspakke i februar i år.
Forsvarsminister Trine Bramsen (t.v.) samt forsvarsordførerne for fem af de seks partier i den nuværende forsvarsforligskreds ved præsentationen af den arktiske kapacitetspakke i februar i år. Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Nye Borgerlige og det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA) er ikke i tvivl. De vil begge gerne være en del af det næste forsvarsforlig fra 2024 og op til seks år frem. I SF har man endnu ikke besluttet sig helt, men partiet er meget åbne overfor at gå med i forliget og genindtræde i den forligskreds, som partiet var en del af fra 2009 til 2016.

”Vi er åbne overfor at komme med i det næste forsvarsforlig. Men det afhænger selvfølgelig af det konkrete indhold af forliget,” siger SF's forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen.

Partiet mener, at der i forliget skal gøres alvorligt meget for veteranindsatsen, grøn omstilling af Forsvaret og ligestilling.

Og så har SF også et mere overordnet ønske til regeringspartiet Socialdemokratiet.

”Det afhænger også af, om man i regeringen er parat til at gøre op med den militaristiske udenrigspolitik, som Anders Fogh Rasmussen stod for. At man tager ved lære af begivenhederne i Irak og Afghanistan og fremlægger en plan for, hvad man så vil i fremtiden. Hvis vi kan få et forsvarsforlig, som retter sig derefter. Så begynder det at ligne noget,” pointerer Anne Valentina Berthelsen.

Naturligt at være med

Lige fra vi kom i Folketinget har vi bedt om at komme ind i forligskredsen. Det virker også som om de andre partier er positive over for det. Så det regner jeg med, at vi kan komme.

Peter Seier Christensen, Forsvarsordfører, Nye Borgerlige
Hos Nye Borgerlige har man gennem længere tid uden held forsøgt at få en plads ved bordet i den nuværende forsvarsforligskreds. Derfor ser partiet frem til at få muligheden for at deltage i det næste forlig og der i gennem sikre sig adgang til lokalet.

”Lige fra vi kom i Folketinget har vi bedt om at komme ind i forligskredsen. Det virker også som om de andre partier er positive over for det. Så det regner jeg med, at vi kan komme,” siger Peter Seier Christensen, forsvarsordfører for Nye Borgerlige, og fortsætter:

”Vores forsvarspolitik er i store træk ikke uforenelig med de andre partier i den nuværende forligskreds. Så det ville være naturligt at være med. Ved at være med i et forlig kommer vi tættere på at træffe beslutninger og får indflydelse. Så det vil vi selvfølgelig gerne.”

Ligeværdige medlemmer 

Det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA) har gennem længere tid plæderet for, at de skal have lov til at komme ind i forhandlingslokalet, når forhandlingerne om 2024-forliget forventes at tage fart næste år.

”IA ønsker at deltage ligeværdigt som forhandlingspart i de kommende forsvarsforligsforhandlinger, da Arktis og Grønland spiller en central rolle i fremtidens forsvar,” siger IA's medlem af Folketinget, Aaja Chemnitz Larsen.

Hun peger som eksempel på den aftale, som forsvarsforligskredsen indgik i februar i år, om nyt isenkram til Forsvaret for 1,5 milliarder kroner til brug i Arktis.

”Deltagelse kan være med til at sikre clearing om målsætningerne hjem til Grønland og styrke vidensniveauet om Grønland. Vi er ligeværdige medlemmer af Folketinget og bør sidde med i forliget. IAs politik er “Intet om os, uden os” og derfor bør Grønland tage del i det kommende forsvarsforlig,” understreger Aaja Chemnitz Larsen.

Invitere alle partier

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er parat til at starte forhandlingerne ud med at tale med alle.

”Som forsvarsminister glæder jeg mig altid over de, der vil diskutere indhold på forsvarsområdet. Som på alle øvrige områder er det ministeriet, der tilrettelægger forhandlinger. Det gælder også i forhold til det kommende forsvarsforlig. Jeg byder interessen for de kommende års forsvarspolitik velkommen, og agter selvfølgelig at invitere alle partier til sættemøder, når det næste år er tid til dette,” siger Trine Bramsen.

Senest ved udgangen af april næste år skal en ekspertgruppe med tidligere NATO-ambassadør Michael Zilmer-Johns aflevere en rapport, der analyserer den aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation samt identificerer udfordringer og konsekvenser for Danmark. Rapporten er bestilt af forsvarsforligskredsen og skal danne grundlag for forhandlingerne om det næste forsvarsforlig.

Det er derfor forventningen, at de første sættemøder vil finde sted inden sommerferien næste år.

Fortrolige orienteringer

Deltagelse i forsvarsforliget udløser automatisk et medlemskab af forsvarsforligskredsen i de år frem, som forliget løber. Det nuværende forlig løber i seks år fra 2018 til udgangen af 2023.

Hvis man vil være med til at præge dansk forsvarspolitik i årene mellem forligene, så er det i forligskredsen, at man skal have en stol.

Det er nemlig i forligskredsen at den danske forsvarspolitik diskuteres og fastlægges ind i mellem forligsforhandlingerne. Det er her detaljerne i beslutningerne fra forliget aftales og besluttes. Det er også her, at man beslutter udmøntningen af ekstrabevillinger, som den arktiske kapacitetspakke, der blev besluttet i februar i år, samt giver den endelige godkendelse af store materielindkøb.

Det er også i forsvarsforligskredsen, at forsvarsministeren giver fortrolige orienteringer om aktuelle sager og lignende i Forsvaret.

Den nuværende forsvarsforligskreds består af Socialdemokratiet, de radikale, de konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Valentina Berthelsen

MF (SF)

Peter Seier Christensen

MF (NB), medstifter, afgående politisk næstformand (7/2), Nye Borgerlige
kemiingeniør, ph.d. (DTU 1994)

Aaja Chemnitz Driefer

Formand, Grønlandsudvalget, MF (IA), formand, Den Arktiske Komité (SCPAR)
cand.scient.adm. (Ilisimatusarfik 2003)