Debat

Pernille Skipper: Politikerne deler gaver ud til sociale indsatser baseret på mavefornemmelser. Det hører ingen steder hjemme i et demokrati

Mavefornemmelser og ønsker om politisk profilering er afgørende, når der skal deles penge ud til sociale indsatser. En ny finansieringsmodel for civilsamfundet skal derfor sikre, at organisationernes fremtid ikke afhænger af, hvem der er store nok til at have stærke presse- og lobbystrategier, skriver Pernille Skipper.

Der er brug for en reform. Opgaven har ligget i Socialministeriet længe uden at blive samlet op. Nok fordi den indebærer, at nogen bliver sure.
Derfor bliver det en test af Pernille Rosenkrantz-Theil. Har hun pondus nok til at få det gjort? 
Der er brug for en reform. Opgaven har ligget i Socialministeriet længe uden at blive samlet op. Nok fordi den indebærer, at nogen bliver sure. Derfor bliver det en test af Pernille Rosenkrantz-Theil. Har hun pondus nok til at få det gjort? Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Pernille Skipper
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det var kærkomment, da satspuljens død betød, at finansieringen til sociale indsatser ikke længere kommer fra mindre regulering af overførselsindkomster som kontanthjælp og folkepensionen.

Fakta

Hvordan skal civilsamfundet finansieres?

Regeringen vil lave en ny model for finansiering af civilsamfundet.

Derfor spørger Altinget Civilsamfund nu: Hvordan skal den se ud? Hvilke kriterier bør i praksis gøre sig gældende? Hvilke forhold er vigtige at tage hensyn til i processen?

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Ida Elmdal Thagesen på [email protected].

Og det er dejligt, at regeringen har besluttet sig for at gøre op med det tilbageværende store problem: nemlig at satspuljens erstatning, SSA-reserven, stadig betyder ustabil og usikker finansiering for vigtige sociale indsatser.

Men det er ikke nok, at finansieringen gøres stabil. Der bør også indføres en armslængde, så det ikke er folketingspolitikere, der sidder bag lukkede døre og deler gaver ud.

Det er måske nemt for mig at sige – jeg har selv siddet der på øverste sal i socialministeriets store mødesal og gjort præcis, hvad jeg nu argumenterer for, skal stoppe. Men som førstehåndsvidne må jeg sige: det er noget juks, og det er usagligt.

Når der skal uddeles midler på alle andre områder, er det politikerne, der beslutter, hvad pengene skal gå til, hvad formålet og målgruppen er, men det er embedsværket, der ud fra de politisk besluttede og objektive kriterier afgør, hvem der konkret skal modtage.

Det er ikke nok, at finansieringen gøres stabil. Der bør også indføres en armslængde

Pernille Skipper

Hvis der eksempelvis afsættes penge til at opføre flere vindmøller, kan det være, man laver nogle politiske kriterier for, hvordan og hvorledes, de skal stilles op. Er det eksempelvis på land eller på havet? Hvor store skal de være? Men man sidder ikke og deler penge ud til de enkelte virksomheder. Det ville være usagligt. 

Men sådan er det på socialområdet, når SSA-reserven skal uddeles. Når der skal gives penge til ofre for menneskehandel, voldsramte, mennesker med handicap, hjemløse, misbrugere og mange, mange andre, deles pengene ud gennem direkte politisk forhandling.

Det betyder, at folketingsmedlemmer sidder og sætter navn og beløb på de konkrete organisationer – der er ingen krav om, at hverken beløb eller valg af den ene frem for den anden organisation begrundes med noget som helst.

Mavefornemmelser frem for objektive kriterier

Det betyder, at politiske vinde spiller ind. Eksempelvis har jeg oplevet, hvordan det er svært for projekter for LGBT+-personer eller integrationsprojekter at komme på.

Man sidder heller ikke og deler penge ud til de enkelte virksomheder. Det ville være usagligt.

Pernille Skipper

Det betyder også, at de enkelte organisationer skal kende nogen og have overbevist et parti om at løfte sin sag. Det gør det rigtig svært, hvis ikke man er velbevandret i presse- og lobbystrategier.

Det er især de helt små organisationer, der rammes af det. Det betyder, at når regeringen har lovet finansiering til et projekt, som de ikke gider finde penge til på finansloven, så kan de tage det fra SSA-reserven, som vi eksempelvis lige har set det med handlingsplanen mod partnerdrab.

Og så betyder det også, at vi som samfund ikke er helt sikre på, at pengene bliver brugt bedst muligt. Der kunne eksempelvis snildt være en anden organisation, der kan levere rådgivning for den ene eller den anden gruppe på en bedre måde, men som aldrig har fået chancen for at søge om pengene.

Det hører i virkeligheden ikke hjemme i et demokrati, at offentlige midler uddeles på den måde. Det minder alt for meget om metoder i langt mere lyssky styreformer.

Det er især de helt små organisationer, der rammes af det.

Pernille Skipper
Folketinget har vidst det i mange år. Derfor blev der nedskrevet nogle principper for uddeling af midlerne, da SSA-reserven blev uddelt første gang. Blandt andet at det skulle være til innovative projekter, der skulle testes af, og ikke til drift.

Der er brug for reel armslængde

Men sådan er det aldrig blevet. Mange indsatser er blevet flyttet til finansloven, men slet ikke alle, og derfor kan principperne ikke opretholdes. Det er stadig tilfældigheder og politikeres følelser fremfor objektive kriterier, der er afgørende for, hvem der overlever, og hvem der ikke gør.

Derfor er der brug for en total reform. Det er ikke nok at sikre stabil finansiering. Der skal også indføres reel armslængde, så det ikke er de politiske vinde men objektive kriterier, der lægges til grund for tildelingen. De enkelte folketingsmedlemmer skal ikke råde over konkrete organisationers skæbne.

De enkelte folketingsmedlemmer skal ikke råde over konkrete organisationers skæbne.

Pernille Skipper

Og så skal alle bevillinger til civilsamfundsorganisationer – på SSA-reserven, på den gamle satspulje, i Justitsministeriet , i Sundhedsministeriet og andre steder – ind på bordet, så de kan uddeles forfra.

Opgaven har reelt ligget på bordet i Socialministeriet længe uden at blive samlet op. Nok fordi den indebærer, at nogen måske bliver sure.

Derfor bliver det en test af Pernille Rosenkrantz-Theil og Socialministeriet. Har de pondus nok til at få det gjort?

Eller vil civilsamfundsorganisationers overlevelse fortsat være som en kamp på savannen – hvor det som bekendt ofte er de mindste, der bliver spist først?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00