Politisk enighed om dansk 2030-klimamål
KLIMA: Regeringen, Konservative, Socialdemokraterne og Radikale er enige om, at Folketinget i løbet af 2017 skal vedtage et nyt nationalt klimamål for 2030. Radikale foreslår CO2-udslippet skal reduceres med 55 procent. Det er for tidligt at sætte tal på, lyder det fra ministeren.
Morten Øyen
RedaktørKasper Kaasgaard
RedaktørTorsdag var der udsigt til, at regeringen ville komme i mindretal i Folketinget om den danske klimaindsats frem mod 2020.
Det kommer nu ikke til at ske, efter Konservative har fået et flertal til at støtte op om, at Danmark skal have en nyt klimamål i 2030 i stedet.
Den oprindelige tekst, der skulle til afstemning, ville kræve, at Venstre-regeringen bøjer sig for SR-regeringens klimamål for 2020. Den justeres nu, så teksten foreslår, at der arbejdes for et nyt klimamål længere ude i fremtiden (se teksten i faktaboks).
En helt ny fremskrivning af klimaindsatsen fra Energistyrelsen viser nemlig alligevel, at 2020-målet vil blive opfyldt.
Danmark skal have en klimapolitik, hvor høje grønne ambitioner forenes med sund fornuft til gavn for forbrugere og virksomheder. Det er vigtigt, at Danmark er aktiv og ambitiøs i forhold til at løse klimaudfordringerne af hensyn til kommende generationer. Men det er samtidig vigtigt, at klimaindsatsen er omkostningseffektiv og gennemføres under hensyn til vækst, dansk erhvervslivs konkurrenceevne og beskæftigelsen generelt. Klimaindsatsen skal skabe jobs og ikke koste jobs.
På baggrund af den offentliggjorte status fra Klimarådet, og deres anbefaling om fastholdelse af 40 % målsætningen, skal det konkretiseres, hvordan der kan ske en realiserbar reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser frem mod 2020 med op til 40 % (i forhold til 1990 niveau). Dette skal ske uden at forringe vores vækst, virksomhedernes konkurrenceevne eller beskæftigelsen. Det er op til aftaleparterne for de fremadrettede finanslove at pege på finansiering af yderligere klimapolitiske initiativer.
Endelig skal regeringen fastlægge et samlet nationalt reduktionsmål for 2030 senest medio 2017.
”Det er lykkedes os at få regeringen med på, at vi skal have et nationalt klimamål for 2030. Det er en rigtig god nyhed,” siger Konservatives Mette Abildgaard, der ærgrer sig over, at regeringen har været så træg og stædig i klimaspørgsmålet indtil nu.
"Det er jo lidt pinligt, at ministeren indtil nu har talt om, at det ville være meget dyrt, og ville gå ud over dansk erhvervsliv at opnå de 40 procent i 2020. Nu viser den nye fremskrivning, at det sker uden nye tiltag," siger Abildgaard.
Lilleholt: For tidligt at fastsætte mål
Hun fortæller, at politikerne er enige om at vente på, at EU-Kommissionen i løbet af 2016 kommer med byrdefordelingen af EU's klimamål for 2030. Derefter skal arbejdet med et dansk mål for 2030 sættes i gang. Ifølge Konservative gerne med hjælp fra Klimarådet.
Når målene er kendt vil regeringen indkalde til forhandlinger i løbet af 2017, fortæller ministeren.
”Før vi kender tallene for, hvad Danmarks forpligtigelse bliver, vil der ikke være noget formål med at fastsætte et nationalt mål. Men jeg deler helt Konservatives opfattelse af, at på det tidspunkt skal vi have set på målet for 2030,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Socialdemokraterne ser frem til forhandlingerne om et nyt klimamål.
”Vi fastholder selvfølgelig ambitionsmålet for 2020, men støtter også, at vi kigger frem mod 2030. Det er godt for industrien og virksomheder rundt i landet, der arbejder med en lang tidshorisont at vide, hvad de kan regne med,” siger Socialdemokraternes Jens Joel.
R forslår 55 procent CO2-reduktion
Der er også opbakning til et 2030-mål fra Radikale.
”Vi synes, det er godt, hvis ministeren nu er kommet så langt, at han vil støtte et nationalt klimamål. Det har han ikke været begejstret for indtil nu,” siger Radikales Andreas Steenberg, som tilføjer:
”Radikale gik til valg på, at vi ønskede et CO2-reduktionsmål på 55 procent i 2030. Det mener vi stadig,” siger han.
Det niveau er Konservative ikke afvisende over for.
Lilleholt: For tidligt at sætte tal på
Lars Chr. Lilleholt mener dog ikke, det er seriøst at sætte konkrete tal på målet endnu.
”Det er alt for tidligt at sætte tal på. Det er vigtigt, at partierne lige har lidt tålmodighed og sikrer, at de tal, vi melder ind, er så holdbare som muligt. Vi skal ikke tage del i en konkurrence, der hedder 'tænk på et tal – helst så højt som muligt',” siger Lars Chr. Lilleholt og fortsætter:
”Vi kan ikke melde et tal ud, før vi kender den opgave, der ligger i EU.”
Danmarks klimamål
Med energiaftalen fra 2012 når Danmark 34 procent CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveau.
I februar 2014 indgik SR-regeringen sammen med Enhedslisten, SF og Konservative en aftale om en klimalov, der indeholder et klimaråd. Samme partier indgik samtidig også en aftale om, at der i 2020 skal reduceres 40 procent CO2-udledning.
Med klimaloven forpligtes regeringen til mindst hvert 5. år at fremsætte nationale klimamålsætninger med et perspektiv på 10 år. Klimarådet skal ifølge aftalen nedsættes per 1. januar 2015 og mindst en gang hvert år komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen. Ifølge aftalen skal klimarådet have et budget på 9 millioner kroner om året, oveni afsættes også tre millioner til Energistyrelsens opkvalificering på klimaområdet. Udgifterne skal dækkes gennem finansloven.