Præster: Statens uforsvarlige asylpolitik giver børn varige mén

Af Anders Gadegaard, Peter Skov-Jakobsen og Niels Nymann Eriksen
Hhv. domprovst, biskop og sogne- og indvandrerpræst 

”Det var som at være vidne til et trafikuheld i slowmotion,”, fortæller en af medarbejderne efter at have været en tur på legepladsen med en gruppe halvstore drenge på en kirkelig sommerlejr for flygtninge. På bare tyve minutter udvikler turen sig til hård indbyrdes mobning, og medarbejderen må til sidst fysisk skille børnene ad.  

Da arrangørerne bag sommerlejren holder evalueringsmøde, er der særligt ét spørgsmål, som optager dem: Er det forsvarligt i fremtiden at invitere familier fra Udrejsecenter Sjælsmark til at deltage?

Frivillige og ansatte lejrledere har i løbet af de fire dage, lejren varer, oplevet nogle af konsekvenserne af de usunde rammer for familielivet, som et udsendelsescenter skaber. Efter turen på legepladsen prøver lederne at tale med en far om, at hans søn opfører sig grænseløst. Faren trækker på skuldrene og siger: ”Tal selv med ham. Han lytter ikke til mig.”

Situationen på legepladsen er ikke en uheldig, enkeltstående begivenhed, men et udtryk for en daglig måde at håndtere verden på, fordi børnene lever et uværdigt liv under massivt pres. De mister langsomt empati, selvtillid og troen på, at der er en plads til dem. Samtidig resignerer de forældre, der skulle passe på dem.

”Er det forsvarligt?” er ikke bare et spørgsmål, lejrlederne må stille sig selv. Det er et spørgsmål, som vi ønsker at sende videre til vore politikere: Er det forsvarligt, at der er et sted i vores land, hvor rammerne for familieliv og børns opvækst er så ringe, at de med stor sandsynlighed vil give børnene varige mén – hvad enten deres liv kommer til at udfolde sig her eller i et andet land?

At der er mening med livet, er en fornemmelse, som effektivt er taget fra de mennesker, der opholder sig på Udrejsecenter Sjælsmark.

Anders Gadegaard, Peter Skov-Jakobsen og Niels Nymann Eriksen

De omkring 90 børn, som bor på Sjælsmark, har fået massiv opmærksomhed i løbet af de sidste måneder. Efter at eksperter fra blandt andet Dansk Flygtningehjælp og Børns Vilkår har gjort opmærksom på de menneskelige konsekvenser af at lade børn vokse op på et udrejsecenter som Sjælsmark, har SF, Radikale og Alternativet krævet bedre forhold for børnene i centret. Kristendemokraterne vil fastsætte en tidsramme for, hvor længe børn højst skal opholde sig på asylcentre. Der arbejdes samtidig på at rejse et borgerforslag for at sikre asylbørn bedre vilkår.

Vi vil gerne bidrage til dette fokus med erfaringer, vi har gjort i nogle af de lokale folkekirker, der har flygtninges og asylansøgeres liv tæt på i hverdagen.

Grønnevang Kirke i Hillerød er en af de kirker, som hver uge frekventeres af en del af de familier, som bor på Udrejsecenter Sjælsmark. Sogne- og indvandrerpræst Claus Øland-Christensen fortæller, at børnene på Sjælsmark har vanskeligt ved at indordne sig. Derfor har de måttet ansætte en medarbejder til særligt at tage hånd om disse børn, når der er gudstjeneste. Det er en opgave, kirken gerne påtager sig, men det ville give meget bedre mening, hvis vi kunne være med til at arbejde sammen med myndighederne om at formidle en grundlæggende livsduelighed til disse børn og unge.

Skaderne viser sig allerede i barndommen, ved at almindelige omgangsformer ikke udvikles, og sociale kompetencer ofte har trange kår. Børnene bør støttes til at udvikle almindelige livsfærdigheder, for eksempel ved at muliggøre skolegang uden for centret eller på anden måde indgå i fællesskaber, der styrker dem.

I Athen gør den kirkelige hjælpeorganisation Faros en indsats for at udvide mulighedshorisonten for nogle af de mange flygtningebørn. Børnene er strandet i byen, efter at landets grænser mod Europa lukkede som en del af reaktionen på de store flygtningebølger i 2015 og 2016.

I samarbejde med Massachusetts Institute of Technology (MIT) har de udarbejdet et program, der har til formål af formidle life skills til de flygtningebørn og unge, som er strandet i Grækenland.

Hvilke færdigheder lærer de så på denne skole? Det kan være sproglige færdigheder, som vil komme dem til gavn på deres videre rejse, eller håndværksmæssige kompetencer, som de vil kunne have gavn af de fleste steder i verden. Men spørger man ind til kernen af det, som Horizont Center, som skolen kaldes, vil formidle, så handler det ikke bare om færdigheder, men om selvrespekt og en bevidsthed om, at man kan skabe mening i sit liv.